Medlemsforslag om Øresund som biosfæreområde

Medlemsforslag

Det foreslås,

1. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen i samarbejde med øvrige relevante forvaltninger at udarbejde en sag til politisk behandling, der undersøger mulighederne for at gøre Øresund til et biosfæreområde,
2. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen i samarbejde med øvrige relevante forvaltninger at udarbejde en sag til politisk behandling, der undersøger mulighederne for at skabe flere naturreservater i Øresund,
3. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen i samarbejde med øvrige relevante forvaltninger at udarbejde en sag til politisk behandling, der undersøger mulighederne for at København tager initiativ til at samle alle kystkommunerne (ikke kun medlemmerne af Øresundsvandsamarbejdet) på den danske side af Øresund i bestræbelser på at skabe naturreservater og gøre Øresund til biosfæreområde,
4. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen i samarbejde med øvrige relevante forvaltninger at udarbejde en sag til politisk behandling, der undersøger mulighederne for at føje planer for beskyttelse af havet - og dermed også verdensmiljømål 14 - ind i Greater Copenhagens miljøcharter.

(Stillet af Enhedslisten)

Motivering

Øresunds placering og biodiversitet har en ganske særlig betydning for kvaliteten af livet i og om Kattegat og Østersøen. Historisk har Øresund været grundlag for det fiskeri og den handel, der ledte til etableringen og udviklingen af det tættest befolkede område i Norden med København som centrum. 

Øresund har dramatisk vekslende vanddybder, omfattende lavvandede områder, stor variation i bundforhold og et møde mellem indstrømmende, lavtliggende saltvand og udstrømmende brakvand nær overfladen.

Øresund har gennem ni årtier været beskyttet mod bund-trawl og har derfor i modsætning til Kattegat og Østersøen bevaret sunde blåmuslingebanker og sundt ålegræs. Det er forhold som disse, der fortsat berettiger betegnelsen “et unikt havområde i Østersø-Kattegat regionen”, som blev brugt i Rambøll-rapporten “Øresunds naturværdier og råstofressourcer” fra 2018.

Torsken, der er øverste led i Øresunds egne fødekæder, har det langt bedre end i de omkringliggende havområder. Havsystemets væsentligste udklækningsområde for torsk ligger nord for Drogden-tærskelen mellem København og Malmø. Her kan æggene undgå tre farer for at gå til grunde: at falde til bunds, at stige til overfladen og at blive ført bort fra Øresunds ålegræs, hvor helt unge torsk er beskyttede. Æggene placerer sig mellem det dybe og tunge indstrømmende saltvand og det højereliggende lette og udstrømmende brakvand og efter udklækning søger torskeyngel mod nærliggende banker med ålegræs.

Mange af de lavvandede områder med bundvegatation, der fungerer som ”børneværelser” for fisk, er igennem de sidste hundrede år kompromitteret på grund af kystnær arealudvikling.

En omfattende indsats har gennem det seneste halve århundrede forbedret rensning af spildevand, således at menneskeskabt udledning kun har ledt til iltsvind i dele af Øresund, især i de dybere dele, og aldrig i hele farvandet. Begrænsninger i klapning og anden udledning af næringsstoffer har trods befolkningsstigning bevaret gode muligheder for at sikre farvandet.

At Øresunds kyster rummer en omfattende befolkning og samtidig rummer biotoper med unik kvalitet gør Øresund oplagt som kandidat til UNESCO-biosfæreområde. UNESCO’s biosfære-program er en del af organisationens videnskabelige indsats, hvor nye videnskabelige metoder og ny viden afprøves. En fælles dansk-svensk UNESCO-satsning på et mere indgående kendskab til farvandet kan danne grundlag for en fælles dansk-svensk politik, der skaber en bæredygtig relation mellem Øresund og menneskene om Øresund. Som led i denne overordnede indsats bør også indgå en hensigt om at etablere flere naturreservater i Øresund, således at vi beskytter de væsentligste naturværdier, samtidig med at et bæredygtigt fiskeri kan sikre vigtige fødemidler til alle om farvandet.

Det dansk-svenske samarbejde bør følgelig nyde fremme i alle relevante sammenhænge. I den forbindelse springer det i øjnene, at Greater Copenhagens grønne charter fra 2020 ikke omhandler Øresund, og at dette på den svenske side er blevet forklaret med modstand i København. Med en vedtagelse af dette “at” vil enhver mulighed for at forklare denne mangel med fodslæbende københavnere være ryddet af vejen.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 3. juni 2021

Et forslag fra Socialdemokratiet om at udvalgshenvise medlemsforslaget til Økonomiudvalget blev vedtaget uden afstemning.