Mødedato: 03.05.2018, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Godkendelse af dagsordenen

Se alle bilag
.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 3. maj 2018

Fraværende med afbud:

Marcus Knuth, V, (Arbejde).

Karen Melchior, B, (Tjenesterejse).

Maja Krog, Å, (Sygdom).

Ali Hansen, Ø, (Sygdom).

 

Fraværende uden afbud:

Ingen.

Simon Strange ankom kl. 17:37 under behandlingen af dagsordenpunkt 3 (Demografiregulering 2018 og budgetårene 2019-2022).

Stedfortræder:

Der forelå anmodning fra Enhedslisten om, at John Andersen (Ø) i henhold til § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse (sygdom) blev indkaldt som stedfortræder Ali Hansen (Ø).

 

Borgerrepræsentationen konstaterede, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder var opfyldt, og at ovennævnte var rette stedfortræder.

 

Der forelå anmodning fra Alternativet om, at Kim Hjerrild (Å) i henhold til § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse (sygdom) blev indkaldt som stedfortræder Maja Krog (Å).

 

Borgerrepræsentationen konstaterede, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder var opfyldt, og at ovennævnte var rette stedfortrædere.

 

Genoptagelse af hvervet som Borgerrepræsentant:

Ingen.

 

Dagsordenen:

Der blev torsdag den 3. maj 2018 udsendt 1 sag til behandling uden for dagsorden vedrørende rokering i udvalg.

 

Sagen uden for dagsorden blev besluttet behandlet efter den udsendte dagsordens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).

 

Borgerrepræsentationen besluttede endvidere, at Sofie Seidenfaden (A) var inhabil i forhold til behandlingen af dagsordenspunkt 8 (Endelig beslutning af to fælles gårdhaver i Valby og Nordvest) og derfor skulle forlade salen under punktets behandling, jf. § 14, stk. 1, i lov om kommuners styrelse.

 

Borgerrepræsentationens Sekretariat havde forud for mødet kontaktet Socialdemokratiets gruppeformand, som oplyste, at der ikke ønskedes indkaldt en stedfortræder for Sofie Seidenfaden (A) under punktets behandling, jf. § 14, stk. 3, i lov om kommuners styrelse.

 

 

Dagsordenen blev herefter godkendt.

 

Mødet sluttede kl. 19.00.
Til top