Ny Skøjtehal i Ryparkens Idrætsanlæg
Ny Skøjtehal i Ryparkens Idrætsanlæg
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 3. april 2008
Nr. 7 BR 144/08. Ny Skøjtehal i Ryparkens Idrætsanlæg
Indstilling om,
1.
at der gives en anlægsbevilling på 75 mio. kr. på Kultur- og
Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme, funktion 00.32.31.3 (Stadions,
idrætsanlæg og svømmehaller) til opførelse af en skøjtehal i Ryparken
Idrætsanlæg fordelt med 35 mio. kr. i 2008 og 40 mio. kr. i 2009. I de 75 mio.
kr. indgår et administrationsbidrag på 2,2 pct., som er fordelt i overensstemmelse
med indstillingens økonomiafsnit,
2.
at der anvises kassemæssig dækning for 62,3 mio. kr., fordelt med 22,3
mio. kr. i 2008 og 40 mio. kr. i 2009 på Kultur- og Fritidsudvalget bevilling
Kultur og Fritid funktion 00.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller),
3.
at der anvises kassemæssig dækning for 12,7 mio. kr. i 2008 på
Økonomi-forvaltningens bevilling, Salg af rettigheder m.v., konto 0.22.05.3.,
4.
at Økonomiforvaltningen gives en indtægtsbevilling på bevillingen, salg
af rettigheder m.v., konto 0.22.05.3 på 12,7 mio. kr. i 2008,
5.
at der i det omfang, der er tidsforskydning mellem finansieringsbehovet
og indtægter forbundet med forventet salg af byggeret til hotel og tribune
(30,7 mio. kr.), betaling for overtagelse af genhusningsforpligtelse (10 mio.
kr.), samt et forventet salg af nedlagt vejareal og skøjtehalsgrund m.v. (26,3
mio. kr.), vil blive foretaget mellemfinansiering på Økonomiudvalgets bevilling,
Finansposter, funktion 8.22.05.5 (Kassen), idet midlerne senere tilbageføres
til kassen,
6.
at Københavns Ejendomme igangsætter en totalentreprisekonkurrence i en
teampartnering umiddelbart efter den politiske behandling, samt
7.
at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiges til at godkende vinderprojektet.
(Kultur- og Fritidsudvalget)
Sagen blev udsat ved mødets start.