Mødedato: 03.04.2008, kl. 17:30

Støtte til tagboliger samt renovering af Kagshusene

Støtte til tagboliger samt renovering af Kagshusene

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 3. april 2008

 

Nr. 26           BR 138/08. Støtte til tagboliger samt renovering af Kagshusene

Indstilling om,

1.                  at godkende skema A projekt til indretning af 27 nye tagboliger, samt renovering af Postfunktionærernes Andels-Boligforening (PAB), afdeling 4, Kagshusene, under forudsætning af, at lokalplanforslag "Kagshusene" med kommuneplantillæg vedtages endeligt,

 

2.                  at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån og indskud i Landsbyggefonden på 14 % af anskaffelsessummen til tagboligerne og stille kommunal garanti for op til 100 % af realkreditlån til finansiering af opretningsarbejderne i bebyggelsen (1. etape),

 

3.                  at Københavns Kommune yder afdeling 4 Kagshusene et lån på 600.000 kr. som kommunens andel af en samlet kapitaltilførsel på 3.000.000 kr. under forudsætning af, at realkreditinstituttet, Landsbyggefonden og PAB yder lån/tilskud på tilsammen 2.400.000 kr., og

 

4.                  at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen; alt under forudsætning af, at der ikke sker væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.

 

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

 

 

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top