Mødedato: 03.04.2008, kl. 17:30

Medlemsforslag om Psykiatriplan for København

Se alle bilag

Medlemsforslag om Psykiatriplan for København

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 3. april 2008

 

 

BR 175/08

Medlemsforslag om Psykiatriplan for København

Medlemsforslag om Psykiatriplan for København

 

 

 

Det foreslås,  

 

1.                  at Borgerrepræsentationen pålægger Socialforvaltningen at udarbejde forslag til en overordnet og helhedsorienteret Psykiatriplan for Københavns Kommune med initiativer, der giver borgeren en sammenhængende behandlingsindsats som beskrevet i motiveringen, samt

 

2.                  at Borgerrepræsentationen pålægger Socialforvaltningen at udmønte de 4 mio. kr., der er afsat i Budgetaftalen 2008, til faglige tiltag og konkrete aktiviteter, som det fremgår af motiveringen.

 

 (Stillet af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)

 

 

 

 

 

 

 

 

MEDLEMSFORSLAG

Det foreslås,  

 

1.                  at Borgerrepræsentationen pålægger Socialforvaltningen at udarbejde forslag til en overordnet og helhedsorienteret Psykiatriplan for Københavns Kommune med initiativer, der giver borgeren en sammenhængende behandlingsindsats som beskrevet i motiveringen, samt

 

2.                  at Borgerrepræsentationen pålægger Socialforvaltningen at udmønte de 4 mio. kr., der er afsat i Budgetaftalen 2008, til faglige tiltag og konkrete aktiviteter, som det fremgår af motiveringen.

 

 (Stillet af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)

 

 

MOTIVERING:

Indholdet i Psykiatriplanen

Psykiatriplanen for Københavns Kommune skal udarbejdes med fokus på en helhedsorienteret psykiatri, hvor borgeren får en sammenhængende og integreret behandlingsindsats. Det gælder også de tilfælde, hvor indsatsen leveres fra forskellige dele af Københavns Kommune og Region Hovedstaden, hvorfor Psykiatriplanen skal udarbejdes i et tæt samarbejde med Region Hovedstaden.

 

Psykiatriplanen skal omfatte alle grupper af psykisk syge, herunder også de brugere, som lider af angstlidelser, tvangshandlinger, personlighedsforstyrrelser mv.

 

Psykiatriplanen skal identificere de grupper, som i dag ikke har tilstrækkelige behandlingstilbud, herunder afklaring af behov for at udarbejde nye typer tilbud i Socialforvaltningen og hos samarbejdspartnere.

 

Psykiatriplanen skal indeholder nye indsatser og vurdering af ressourceforbrug over for dels det voksende antal brugere, der både har svær psykiatrisk sygdom og et misbrug, dels det stigende antal mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet.

 

Psykiatriplanen skal indeholde en tydelig metodisk linje i den socialpsykiatriske behandling, der sigter mod en mere aktiv og helhedsorienteret indsats. Metoden "recovery", som i dag er udgangspunktet men ikke tilstrækkeligt indarbejdet, skal konkretiseres og implementeres som en gennemgående arbejdsmetode indenfor socialpsykiatrien.

 

Psykiatriplanen skal fokusere på brugerinddragelse og brugerdemokrati, såvel i udarbejdelse af Psykiatriplanen, som i den løbende og fremtidige udvikling af psykiatriske tilbud.

 

Den faglige ledelse på psykiatriområdet skal styrkes, særligt i forhold til bistand til rådgivning og implementering af faglige tiltag samt på forskningsområdet.

 

Der skal i størst muligt omfang anvendes resultatbaseret styring af psykiatriområdet, således at ressourcerne anvendes til størst mulig gavn for brugerne.

 

Forslaget til en Psykiatriplan uddybes yderligere i bilag 1 med baggrund og indhold.

 

Udmøntning af Budgetaftalen 2008

Psykiatriplanen skal dels gennemføres inden for Socialforvaltningens nuværende budget. Dels skal de 4 mio. kr., der blev afsat i Budgetaftalen 2008, finansiere en indsats for de svageste i samfundet ved at sætte fokus på faglige tiltag og konkrete aktiviteter fra 2009 og frem. Det foreslås at tilgodese henholdsvis det "faglige niveau" og "konkrete aktiviteter" med hver 2 mio. kr., hvilket uddybes i bilag 2.

 

Det faglige niveau skal indeholde forskningsprojekter med effektorientering og recovery som tema, koordinerende fag-specialist med bl.a. rådgivende funktion samt kursusaktiviteter og kompetenceudvikling af medarbejdere. De konkrete aktiviteter skal indeholde et bydækkende værested for unge med vægt på fysiske og sociale "træningsaktiviteter" og støtte-, aktivitets- og samtalegrupper til børn af sindslidende forældre.

 

Psykiatriplanen skal indeholde en række modeller, der gennemfører konkrete initiativer og de økonomiske konsekvenser estimeres. Minimum en model skal kunne gennemføres inden for Socialudvalgets nuværende budget og Budgetaftale 2008.

 

Baggrunden for en Psykiatriplan

Indsatsen for at hjælpe psykisk syge mennesker skal forbedres, idet hjælpen er utilstrækkelig og ikke dækker det eksisterende behov. De mangelfulde psykiatriske behandlingstilbud skyldes primært de eksisterende strukturelle og lovgivningsmæssige forhold, samt manglende ressourcer.

 

Problemet er særligt synligt i København, hvor ca. en fjerdedel af mennesker med skizofreni og ca. en tredjedel af alle retspsykiatriske patienter og stofmisbrugere findes.

 

Udviklingen ser ud til fortsat at gå i den forkerte retning. Andelen af svært psykisk syge misbrugere stiger fortsat. Ligeledes har der de sidste år været en voldsom stigning indenfor alvorlig voldskriminalitet begået af psykisk syge. Mange psykisk syge rummes dårligt i de eksisterende behandlingstilbud.

 

Det ønsker Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti at ændre med Psykiatriplanen.

 

(Data bygger bl.a. på tal fra Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik.)

 

 

BILAG

1.                  Baggrund og indhold for Psykiatriplan for København

2.                  Udmøntning af Budgetaftale 2008

 

 

 

 

Til top