Forespørgsel til overborgmesteren om et evt. kommende autonomt ungdomshus
Forespørgsel til overborgmesteren om et evt. kommende autonomt ungdomshus
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 3. april 2008
BR 171/08
Forespørgsel til overborgmesteren om et evt. kommende autonomt ungdomshus
Forespørgsel til
overborgmesteren om et evt. kommende autonomt ungdomshus
Overborgmesteren bedes
redegøre for hvilke konkrete tilfælde af misligholdelse, der vil få
Københavns Kommune til at opsige en eventuel kommende aftale om brug af et
autonomt ungdomshus.
(Stillet af Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti)
FORESPØRGSEL
Overborgmesteren bedes redegøre for hvilke
konkrete tilfælde af misligholdelse, der vil få Københavns Kommune til at
opsige en eventuel kommende aftale om brug af et autonomt ungdomshus. (Stillet af Det
Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti) |
MOTIVERING
Aftalevilkårene fra 1982 mellem kommunen og de
autonome brugere af ungdomshuset på Jagtvej 69 blev ikke overholdt. Forud
for en eventuel aftale om et kommende autonomt ungdomshus bedes
overborgmesteren derfor redegøre for, hvordan kommunen vil reagere i tilfælde
af misligholdelse fra brugernes side.
Overborgmesteren bedes i sin besvarelse svare
konkret og individuelt på følgende situationer:
§
Vil det medføre
en opsigelse af aftalen, hvis ungdomshusets brugere kaster med brosten mod
politiet eller andre myndigheder?
§
Vil det medføre
en opsigelse af aftalen, hvis ungdomshusets brugere gentagne gange laver
hærværk (eksempelvis graffiti) mod naboernes ejendom?
§
Vil det medføre
en opsigelse af aftalen, hvis politiet nægtes adgang til huset?
§
Vil det medføre
en opsigelse af aftalen, hvis brandmyndighedernes regler og anvisninger ikke
efterleves?
§
Vil det medføre
en opsigelse af aftalen, hvis ungdomshuset i praksis ikke kan anvendes af folk
med en anden politisk orientering (eksempelvis Dansk Folkepartis Ungdom eller
Konservativ Ungdom)?
§
Vil det medføre
en opsigelse af aftalen, hvis der konstateres systematisk brug af ulovlige
euforiserende stoffer (eksempelvis hash) og manglende initiativer fra ungdomshuset
til at forhindre dette?
§
Hvilke andre
eksempler kan der være på situationer af mislighold af aftalen fra
ungdomshusets side, som vil få kommunen til at opsige aftalen?
§
Overborgmesteren
bedes desuden redegøre for hvilke elementer i en kommende aftale med
ungdomshuset, som adskiller sig fra den gamle aftale fra 1982 på
en måde, som giver tiltro til, at aftalen denne gang vil blive overholdt.