Garantistillelse for låneoptagelse af Lynettefællesskabet I/S
Garantistillelse for låneoptagelse af Lynettefællesskabet I/S
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 3. april 2008
BR 166/08
Garantistillelse for låneoptagelse af Lynettefællesskabet I/S
Garantistillelse for låneoptagelse af Lynettefællesskabet I/S
Indstilling om,
1.
at det meddeles Lynettefællesskabet I/S, at man kan godkende en
optagelse af kassekredit på 150 mio. kr. med solidarisk hæftelse.
Det forudsættes, at
eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor Teknik- og
Miljøudvalgets egen ramme.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Det skal godkendes, at
kommunen stiller garanti for Lynettefællesskabets I/S optagelse af kassekredit
på 150 mio. kr. og den senere omlægning til lån.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Indstilling om, 1.
at
det meddeles Lynettefællesskabet I/S, at man kan godkende en optagelse af
kassekredit på 150 mio. kr. med solidarisk hæftelse. Det
forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor
Teknik- og Miljøudvalgets egen ramme. (Teknik- og Miljøudvalget) |
Problemstilling
Lynettefællesskabet I/S har i
brev af 27. december 2007 anmodet Københavns Kommune om at tilkendegive
garantistillelse for optagelse af kassekredit og den senere omlægning til lån,
som er forudsat i Lynettefællesskabets I/S lånepolitik.
Bestyrelsen i
Lynettefællesskabet I/S har den 13. december 2006 besluttet, at selskabet kan
optage lån på vegne af de kommuner i fællesskabet, som måtte ønske det.
Københavns Kommune har
arbejdet for denne mulighed, så finansieringen af anlægsinvesteringerne ikke
længere skal kontantfinansieres. Herved undgår Københavns Kommune, at udsving i
investeringsomfanget fra år til år direkte giver udslag i store udsving i
anlægsbidragene og dermed i Lynettefællesskabets takster over for kommunerne og
spildevandstaksterne for københavnerne.
Optagelse af lån til
anlægsinvesteringer gennem et fælleskommunalt selskab er kendt fra bl.a.
forbrændingsanlæggene.
Løsning
Lynettefællesskabets
bestyrelse vedtog den 7. marts 2007 en lånepolitik, som fastlægger, at
Lynettefællesskabet I/S etablerer en kassekredit på 150 mio. kr., som senere
omlægges til lån med 25 års løbetid. Omlægningen foretages i takt med, at
kassekreditten nærmer sig sit maksimum.
Lynettefællesskabets
bestyrelse godkendte den 25. april 2007 budget for 2008. Af budgettet fremgår
det, at anlægsinvesteringer er 76 mio. kr. i 2008 stigende til 153 mio. kr. i
2011. Københavns Kommunes andel er ca. 67 %. Det er bestyrelsen, som hvert år
godkender omfanget af anlægsinvesteringer.
Anlægsinvesteringerne i 2008
omfatter en lang række indsatser som fx forbedring af slambehandling, ny ovn
m.m.
Udover Københavns Kommune har
Gladsaxe Kommune også ønsket at benytte sig af låneoptagelsen.
Lynettefællesskabets øvrige kommuner har valgt fortsat at kontantfinansiere
anlægsinvesteringerne.
Teknik- og Miljøforvaltningen
anbefaler, at kommunen tilkendegiver overfor Lynettefællesskabet I/S, at der
stilles garanti for optagelse af kassekredit og senere omlægning til lån jf.
lånepolitikken.
ØKONOMI
Lynettefællesskabets I/S adgang til
låneoptagelse er hjemlet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse
nr. 1102 af 12. december 2002 med senere ændringer om kommunernes låntagning og
meddelelse af garantier mv.
Lånoptagelsen i Lynettefællesskabet I/S
har ingen kassemæssige konsekvenser for kommunens økonomi, og belaster ikke
kommunens låneadgang, idet lån
optaget af fælleskommunale forsyningsselskaber ikke henregnes til kommunens
låneoptagelse, når der er tale om lån til investeringer ved kloakering og
rensningsanlæg, der jf. bekendtgørelsen er låneberettigede.
Kommunerne, som har valgt låneoptagelse
via Lynettefællesskabet, hæfter solidarisk.
Videre proces
Teknik- og Miljøforvaltningen
meddeler Lynettefællesskabet I/S resultatet af den politiske behandling af
sagen.
Bilag
- Oversigt over politisk behandling
1.
Brev fra
Lynettefællesskabet af 27. februar 2007
2.
Lånepolitik for
Lynettefællesskabet I/S af 7. marts 2007
Pernille Andersen Mikkel
Aarø-Hansen