Godkendelse af vedtægtsændring for I/S Amagerforbrænding
Godkendelse af vedtægtsændring for I/S Amagerforbrænding
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 3. april 2008
BR 126/08
Godkendelse af vedtægtsændring for I/S Amagerforbrænding
Godkendelse af vedtægtsændring for I/S Amagerforbrænding
Indstilling om,
1. at ændringerne i I/S Amagerforbrændings vedtægt jf. bilag 1 godkendes.
(Teknik- og Miljøudvalget)
I/S Amagerforbrænding har anmodet sine
interessentkommuner om at godkende ændring af vedtægten, således at selskabet
pr. 1. januar 2008 kan aflægge regnskab efter Årsregnskabsloven. Samtidig
foretages der nogle mindre redaktionelle ændringer og præciseringer i
vedtægten.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Indstilling om, 1. at ændringerne i I/S Amagerforbrændings vedtægt jf. bilag 1 godkendes. (Teknik- og Miljøudvalget) |
PROBLEMSTILLING
Som led i finanslovsaftalen mellem
regeringen og kommunerne for 2003 blev det aftalt, at kommunerne fra og med
2004 skulle overgå fra udgiftsbaserede til omkostningsbaserede regnskaber.
Udgiftsbaseret regnskab følger de almindelige regler for kommunal regnskabsaflæggelse,
hvor f.eks. udgifter bogføres, når leveringen har fundet sted.
Regnskab efter Årsregnskabsloven er omkostningsbaseret, og i dette tilfælde er
det forbruget af ressourcer, der er afgørende for, hvornår en udgift
driftsføres, ligesom denne metode er med til at synliggøre investeringer.
I/S Amagerforbrænding er allerede i dag forpligtet til at aflægge regnskab
efter Årsregnskabslovens principper som følge af bestemmelserne i
El-forsyningsloven. I vedtægten for I/S Amagerforbrænding kræves, at regnskabet
aflægges som et udgiftsregnskab. Dette ønsker Amagerforbrænding dog ikke at
fortsætte med, da det er administrativt tungt at aflægge regnskab efter begge
principper, og selskabet har ikke behov for en udgiftsbaseret opgørelse. I
forbindelse med vedtægtsændringen ønsker I/S Amagerforbrænding samtidig at
foretage visse redaktionelle ændringer og præciseringer.
LØSNING
Bilag 1 viser de nødvendige ændringer
af vedtægten samt de øvrige redaktionelle ændringer og præciseringer. Den
væsentligste ændring om regnskabsprincipperne fremgår af § 13, stk. 2 i bilag
1.
ØKONOMI
Forslaget har ingen økonomiske
konsekvenser.
VIDERE PROCES
Teknik- og Miljøforvaltningen meddeler efterfølgende I/S Amagerforbrænding
Borgerrepræsentationens beslutning.
BILAG
-
Oversigt over politisk behandling
1.
Vedtægtsændringer
Pernille Andersen