Mødedato: 03.04.2008, kl. 17:30

Plads til leg

Se alle bilag

Plads til leg

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 3. april 2008

 

 

BR 160/08

Plads til leg

Plads til leg

 

 

Indstilling om,

 

1.                  at der gives en anlægsbevilling på 17,0 mio. kr. (08 p/l) i 2008 på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling (Ordinær anlæg), funktion 0.28.20.3 til projektudvikling, istandsættelse og renovering af udvalgte basis- og udflugtslegepladser, jf. bilag 2 og 3, finansieret af de midler, som er afsat i budget 2008 til istandsættelse af legepladser på 16 mio.kr. pr. år i 2008-2010 og Teknik- og Miljøudvalgets bevilling (Ordinær anlæg) og Center for Anlæg og Udbuds anlægsramme (1,0 mio. kr.).

 

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor Teknik- og Miljøudvalgets egen ramme.

 

(Teknik- og Miljøudvalget)

 

 

 

 

Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker at få frigivet anlægsmidler til gennemførelse af den budgetterede istandsættelse af legepladser i 2008. Herudover foreslår forvaltningen at to meget lidt anvendte legepladser nedlægges og at én ny legeplads anlægges.

 

INDSTILLING OG Beslutning

 

Indstilling om,

 

1.                  at der gives en anlægsbevilling på 17,0 mio. kr. (08 p/l) i 2008 på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling (Ordinær anlæg), funktion 0.28.20.3 til projektudvikling, istandsættelse og renovering af udvalgte basis- og udflugtslegepladser, jf. bilag 2 og 3, finansieret af de midler, som er afsat i budget 2008 til istandsættelse af legepladser på 16 mio.kr. pr. år i 2008-2010 og Teknik- o Miljøudvalgets bevilling (Ordinær anlæg) og Center for Anlæg og Udbuds anlægsramme (1,0 mio. kr.).

 

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor Teknik- og Miljøudvalgets egen ramme.

 

(Teknik- og Miljøudvalget)

 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen (BR) godkendte d. 11. oktober 2007 budget 2008 (BR 371/07) med en samlet rådighedsbevilling på 16 mio. kr. pr. år i en treårig periode (2008-2010) til istandsættelse af kommunens bemandede og ubemandede legepladser.

 

TMU godkendte den 1. november 2006 (TMU 845/2006) investeringsplanen 2007-11, som indeholdt en 1 mio. kr. pr. år i periode til istandsættelse af legepladser.

 

Løsning

Et af de 4 temaer i "Miljømetropolen - vores vision 2015" er: En grøn og blå hovedstad. Målene her er at sikre, at 90 % af københavnerne kan gå til en park, et naturområde, et havnebad eller en strand på under et kvarter samt, at københavnerne besøger parker mm. dobbelt så meget som i dag. Byens offentlige legepladser er en vigtig del af indsatsen for at opnå disse mål.

Istandsættelsen skal bringe legepladserne op på et acceptabelt niveau. TMF's ambition er imidlertid at kunne skabe legepladser, der er med til igen at bringe København i front i forhold til legepladsers funktion og indhold. Som et led i at få opfyldt denne ambition afholdt TMF i januar et seminar sammen med bl.a. repræsentanter fra BUF og SUF om fremtidens legeplads i København, hvor der var indlæg fra kunstnere, landskabs­arkitekter og proceskonsulenter. TMF vil på baggrund af seminariet sørge for at følgende værdier og begreber vil være gennemgående i den forestående proces med at istandsætte legepladser i København

  • legepladserne skal bidrage til at styrke børns motorik, sundhed og bevægelse
  • legepladser der virker stimulerende på børns udfoldelse og fantasi frem for legepladser der virker regulerende på børns adfærd
  • legepladserne skal understøtte at børn i forskellige aldre har forskellige legemønstre
  • legepladserne skal også virke indbydende for familieophold
  • legepladserne søges - i videst muligt omfang - integreret i parkerne så de indgår i parkernes helhed
  • fokusering på det store spektakulære sted og det nære lokale sted
  • fokusering på de simple midlers effekt
  • fokusering på kvalitet og indhold på de enkelte legepladser
  • fokusering på lokalt medejerskab ved oprettelse af 'brugerbestyrelser'
  • fokusering på at arbejde med 'fleksibel bemanding' på legepladserne

 

Handlingsplan

Med udgangspunkt i det afholdte legepladsseminar har TMF udarbejdet en handlingsplan for istandsættelsen af legepladserne. Handlings­planen definerer to typer af legepladser, henholdsvis udflugtslegepladser og basislegepladser. Begge typer af legepladser kan både være bemandede og ubemandede.

Herudover opererer handlingsplanen med to former for istandsættelser, nemlig renovering og nyanlæg.

 

Udflugtslegepladser og basislegepladser

Udflugtslegepladserne kendetegnes ved at være et udflugtsmål for både institutioner og børnefamilier. Fælles for dem er, at de hver især har et særkende, der tilsammen understøtter en bred vifte af aktiviteter. Udflugtslegepladserne er med til at gøre byen attraktiv for børn og børnefamilier, derfor ønsker forvaltningen at omdanne enkelte udvalgte basislegepladser til kommende udflugtslegepladser. Udvælgelsen er foretaget primært på baggrund af legepladsernes beliggenhed, infrastrukturen og legepladsernes iboende potentiale.

Basislegepladserne kendetegnes ved at være lokalområdets daglige legeplads, som ofte rummer aktiviteter, der appellerer til en bred aldersgruppe. Da basislegepladserne udgør den resterende del af legepladstilbuddet, er indholdet og udformningen på den enkelte legeplads meget varieret. Se bilag 1 og 2.

 

Renovering og nyanlæg

En renovering er en mindre istandsættelse, som bygger videre på den eksisterende legeplads. Ved renoveringer vil forvaltningen bl.a. udnytte fordelene ved Den nye Driftsstrategi. Som udgangspunkt skal de fleste basislegepladser renoveres, men en renovering vil også være tilstrækkelig for nogle udflugtslegepladser (eksempelvis Naturlegepladsen i Valbyparken).

Et nyanlæg er en større istandsættelse, som indebærer en mere grundlæggende ændring af legepladsens udformning. Ved nyanlæg gennemføres projekterings- og anlægsarbejdet af private firmaer.

En oversigt over de ubemandede legepladser, som foreslås hhv. renoveret og nyanlagt findes i bilag 1 og 2.

 

De bemandede legepladser

Pr. 1.1.2008 overtog TMF driften af de bemandede legepladser. Ifølge TMU beslutning (TMU 696/2007) skal der oprettes et kontaktorgan bestående af repræsentanter fra TMF, Børne- og Ungeforvaltningen, som bl.a. skal medvirke til at prioritere istandsættelsen af både legepladserne og bygningerne. De ønskede frigivne midler til istandsættelse af de bemandede legepladser søges som en samlet pulje, der efterfølgende skal fordeles ud på de enkelte legepladser, jf. bilag 3. Forvaltningen vil snarest muligt med et efterretningsnotat orientere TMU og Børne- og Ungeudvalget om fordelingen for 2008.

Som et supplement til de bemandede legepladser, vil TMF i de kommende år udvikle et nyt koncept for en fleksibel bemanding af andre legepladser, fx i form af en legepladsfestival, hvor der arrangeres idræts-, teater- og kulturaktiviteter på ellers ubemandede legepladser. Forvaltningen vil desuden undersøge mulighederne for at engagere aktive borgere, foreninger, spejdergrupper mfl. i legepladser, bl.a. i brugerbestyrelser med henblik på større lokalt medejerskab. Visionen er desuden at engagere borgerne mere i legepladsernes daglige liv og drift.

 

Nedlæggelse og nyetablering af legepladser

I 2008 anbefaler forvaltningen, at to legepladser nedlægges og en ny etableres, jf. bilag 4. Forvaltningen vil i 2009 og 2010 foretage nye vurderinger af behovet for nedlæggelser og nyetableringer.

 

Analyse i samarbejde med lokaludvalgene

Forvaltningen foreslår et samarbejde med lokaludvalgene om legepladserne i de forskellige bydele. Den opnåede viden indarbejdes i forvaltningens renoveringsplaner og lægges til grund for handlingsplanen for 2009 og 2010.

 

Økonomi

Den samlede bevilling til istandsættelse af legepladser i 2008 er på i alt 17 mio. kr. jf. bilag 2 og 3. De finansieres af de midler, som er afsat i budget 2008 til istandsættelse af legepladser på 16 mio.kr. pr. år i 2008-2010 og TMU's bevilling (Ordinær anlæg) og Center for Anlæg og Udbuds anlægsramme (1,0 mio. kr.),

 

Videre proces

Umiddelbart efter godkendelse i BR vil forvaltningen igangsætte renoveringerne og projektudviklingen af nyanlæggene.

Renoveringer og nyanlæg af legepladserne vil blive kommunikeret til borgerne bl.a. via kommunens hjemmeside.

 

Bilag

-          Oversigt over politisk behandling

 

1.                  Oversigtkort over samtlige legepladser med placeringen af de ubemandede legepladser der ønskes istandsat i 2008.

2.                  Kort gennemgang af de ubemandede legepladser, der skal istandsættes og projektudvikles i TMF i 2008.

3.                  Kort beskrivelse af den pulje af bemandede legepladser, der skal istandsættes og projektudvikles i TMF i 2008.

4.                  Kort gennemgang af legepladser der ønskes nedlagt og nyanlagt i 2008. 

 

 

Hjalte Aaberg                                                                  Jon Pape

 

 

 

Til top