Medlemsforslag om klimabudget

Medlemsforslag 

Det foreslås,

1. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen med inddragelse af Teknik- og Miljøforvaltningen og med inspiration fra Oslo Kommunes klimabudget at komme med forslag til, hvordan der kan udarbejdes et klimabudget for Københavns Kommune. Klimabudgettet skal følge op på den nuværende klimaplan samt fremtidige klimaplaner og skal allerede fra budget 2023 påbegyndes med at være en fast del af Københavns Kommunes budget. Det er ambitionen, at klimabudgettet skal kunne anskueliggøre klimapåvirkningen af relevante budgetinitiativer i forbindelse med forhandlingerne om budgettet. Hvis forslaget kræver finansiering, så kan ønske herom indgå ved forhandlingerne om Overførselssagen 2021/2022 eller Budget 2023.

(Stillet af Socialdemokratiet og SF)

Motivering 

I Københavns Kommune er vi nået langt med målet om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Siden 2005 har vi reduceret CO2-udledningen med 65 procent. Men hvis vi skal bremse klimaforandringerne, så skal vi være endnu mere ambitiøse. Samtidig skal København være en by, der bliver mere grøn, men også samtidig mere social retfærdig og lige. Derfor er der behov for, at fremtidens vækst i København bliver endnu mere bæredygtig, og her vil et klimabudget være et væsentligt instrument.

Globalt er byer ansvarlige for 70 procent af CO2-udledningerne. Samtidig rammes de særlig hårdt af klimaforandringernes konsekvenser. I 2050 vil op mod 800 millioner byboere verden over være i risiko for oversvømmelser, tørke, vandmangel og ekstrem hede.  Det vil ramme socialt skævt. Det gælder også i København.

For at sikre en både grøn og social bæredygtig vækst skal klimaet derfor fremadrettet tænkes ind i alt, hvad vi gør. Klimaet skal have samme tyngde som økonomien, når vi tager beslutninger i København, og i kommunens budgetforhandlinger skal der derfor i fremtiden være to bundlinjer: Én for økonomien og én for CO2-udledningen. Det er afgørende, at vi handler nu og her, og at vi konsekvent prioriterer de løsninger, som kan føre København i en mere klimavenlig retning. Derfor skal der i fremtiden være større gennemsigtighed ift. klimapåvirkningen af alle forslag, der indgår ved budgetforhandlingerne, så vi har de bedst mulige forudsætninger for at vedtage budgetaftaler, som bidrager til, at vi kan indfri nuværende og fremtidige CO2-reduktionsmål. Det vil være naturligt, at der samtidig er et betydeligt fokus på at nedbringe CO2-udledningerne fra kommunens indkøb, hvilket indgår som et spor i den forestående revision af Københavns Kommunes indkøbspolitik, som skal behandles af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 3. marts 2022

Alternativet fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) om tilføjelse til medlemsforslaget:

”samt initiativernes indvirkning på målene i den nuværende klimaplan, og at beregningerne af klimapåvirkningen inddrager så mange scopes som muligt (jf. scope 1, 2 og 3 kendt fra Greenhouse Gas Protokollen).”

Det af Alternativet fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 32 stemmer imod 23.

For stemte: Ø, B, og Å

Imod stemte: A, C, F, V, I, D og O

Medlemsforslaget blev herefter vedtaget uden afstemning.

Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

”Alternativet ser først og fremmest meget positivt på forslaget om at indarbejde et klimabudget, som opgør klimapåvirkningen af politiske forslag. Vi understreger, at beregningen af klimapåvirkningen af politiske forslag skal inddrage så mange scopes som muligt (scope 1, scope 2 og scope 3), og at en sådan beregning bør følge gængse faglige standarder. Hvis en beregning af klimapåvirkning er misvisende eller upræcis, kan det nemlig have alvorlige konsekvenser for Københavns opfyldelse af både egne og Danmarks klimamål. Eksempelvis har en forkert opgørelse af Københavns klimapåvirkning, hvor byens forbrug af biomasse bl.a. ikke er talt med, betydet, at Københavns mål om at blive CO2-neutral i 2025, på papiret ser ud til at gå bedre, end realiteterne er for byen. ”Klimabudgettet skal i modsætning til Københavns klimaplan for 2025, dermed ikke være en sovepude eller en "fluebensmanøvre", men et redskab til at opnå reel klimahandling.

Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning, som Enhedslisten og Alternativet tilsluttede sig:

”Radikale Venstre ser positivt på en større bevågenhed på de klimaaftryk Københavns Kommune afsætter, når vi behandler vores økonomi. Vi mener, at forvaltningernes arbejde med klimabudgettet bør integreres i arbejdet med doughnutmodellen.”