Mødedato: 03.03.2022, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om undersøgelsesenhed til bekæmpelse af illegale moskeer

Se alle bilag

Medlemsforslag

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen at udarbejde en indstilling til politisk behandling om oprettelse af en undersøgelsesenhed, som skal afdække og identificere tilstedeværelsen af religiøse forsamlinger, som er i strid med lokalplaner og ikke er registreret som anerkendte trossamfund. Indstillingen skal forelægges Borgerrepræsentationen inden sommerferien 2022.

(Stillet af Nye Borgerlige)

Motivering

I flere af Københavns omegnskommuner har man oplevet, at der er blevet drevet moskeer i strid med lokalplaner. Det er derfor sandsynligt, at det samme foregår i København. Samtidig viser anerkendt forskning, at kun 1/3 af Danmarks moskeer tilhører et anerkendt trossamfund. De ulovlige og uregistrerede moskeer er ikke alene i strid med kommunens lokalplaner, men kan også fungere som arnested for f.eks. radikalisering, kvindeundertrykkelse og negativ social kontrol, og dermed spille en central rolle i vedligeholdelsen af parallelsamfund. Det skal Københavns Kommune aktivt modarbejde.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 3. marts 2022

Et forslag fra det Konservative Folkeparti om at udvalgshenvise medlemsforslaget til Teknik- og Miljøudvalget blev forkastet med 45 stemmer imod 10. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: C, O og D

Imod stemte: Ø, A, B, F, V, Å og I

 

Selve medlemsforslaget blev herefter forkastet med 45 stemmer imod 1. 9 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: D

Imod stemte: Ø, A, B, F, V, Å og I

Undlod at stemme: C og O

 

Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

”Københavns Kommune har i et svar til forslagsstiller oplyst, at kommunen ikke har fået henvendelser om, at der skulle være ulovlige moskeer. Derfor kan vi i Alternativet ikke stemme for dette forslag, som ikke søger at løse et reelt problem og dels har karakter af, at ville mistænkeliggøre en bestemt gruppe mennesker.”

Til top