Mødedato: 03.03.2022, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af medlemmer til Københavns Scenekunstudvalg

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal udpege 8 medlemmer til Københavns Scenekunstudvalg.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen udpeger 5 sagkyndige medlemmer til Københavns Scenekunstudvalg
  2. at Borgerrepræsentationen herudover udpeger 3 medlemmer, der har sæde i Borgerrepræsentationen til Københavns Scenekunstudvalg.

(Kultur- og Fritidsforvaltningen)

Problemstilling

Københavns Scenekunstudvalg er nedsat som et § 17, stk. 4-udvalg og skal varetage støtten til scenekunst i Københavns Kommune. Det nuværende udvalgs funktionsperiode udløb den 31. december 2021, og Borgerrepræsentationen skal derfor udpege medlemmer til udvalget for den nye funktionsperiode.

Den 20. januar 2022 godkendte Borgerrepræsentationen en udvidelse af antallet af medlemmer af scenekunstudvalget fra 7 til 8 med et fagligt medlem med viden om dans og koreografi.

Udvalget skal således sammensættes med 5 teaterkyndige, heraf 2 medlemmer fra Dansk Skuespillerforbund, 1 medlem fra Danske Dramatikers Forbund, 1 medlem fra Foreningen af Danske Sceneinstruktører samt 1 medlem af Foreningen De Frie Koreografer. Dertil 3 medlemmer udpeget af Borgerrepræsentationen.

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Løsning

De 4 scenekunstorganisationer indstiller 5 sagkyndige medlemmer. Det indstilles, at Borgerrepræsentationen udpeger de 5 sagkyndige personer som medlemmer af Københavns Scenekunstudvalg.

Kultur- og Fritidsudvalget har udarbejdet et forslag til sammensætning af Københavns Scenekunstudvalg (bilag 1).

De øvrige 3 medlemmer, som kan have sæde i Kultur- og Fritidsudvalget, og skal have sæde i Borgerrepræsentationen udpeges af Borgerrepræsentationen.

Videre proces

Scenekunstudvalget skal på sit første møde i 2022 udpege en formand og en næstformand for den nye funktionsperiode.

 

Bemærkninger til hvervet

Antal pladser

8 medlemspladser.

 

Særlige krav/valgbetingelser

5 sagkyndige medlemmer indstillet af scenekunstfaglige organisationer og 3 yderligere medlemmer med sæde i Borgerrepræsentationen.

 

Bemærkninger i øvrigt

Ingen.

Udpegningstype

Indstilling fra scenekunstfaglige organisationer og udpegning fra Borgerrepræsentationen

 

Vederlag

De fem scenekunstfaglige medlemmer modtager hver en diæt på 440 kr. (2022 p/l).

 

Funktionsperiode

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 3. marts 2022

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top