Udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Energicenter Voldparken
Indstilling
Indstilling om,
- at Mette Buss fra Børne- og Ungdomsforvaltningen genudpeges til bestyrelsen for Energicenter Voldparken,
- at der udpeges yderligere et medlem efter indstilling fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
(Børne- og Ungdomsforvaltningen)
Problemstilling
Der skal udpeges to medlemmer til bestyrelsen for Energicenter Voldparken. Det ene medlem udpeges af Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
Det indstilles, at børn- og ungekonsulent, Mette Buss fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, genudpeges.
Løsning
Energicenter Voldparken er en selvejende institution stiftet af Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Fonden har socialøkonomiske mål som en del af sine aktiviteter. Målet er, at Energicenter Voldparken skal være et dynamisk centrum for aktiviteter indenfor kultur, natur, sundhed og idræt.
Efter fondens vedtægter skal der udpeges to medlemmer, hvoraf det ene af medlemmerne udpeges af Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.
Videre proces
Bemærkninger til hvervet
Antal pladser
2 medlemmer.
Særlige krav/valgbetingelser
Et medlem af Brønshøj-Husum Lokaludvalg udpeges af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
Børne- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at der som det andet medlem udpeges en relevant medarbejder fra Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Udpegningstype
Flertalsvalg.
Vederlag
Intet vederlag.
Funktionsperiode
Fireårig funktionsperiode, 1. april 2022 – 31. marts 2026.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 3. marts 2022
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.