Garanti for lån til separatkloakering i fem almene boligafdelinger, Amager Vest
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til kommunal garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder i Boligforeningen 3Bs afdelinger, Hørgården 1, Hørgården 2, Remisevænget Øst, Remisevænget Vest og Remisevænget Nord i Amager Vest.
Indstilling
Indstilling om,
- at stille 100 % garanti for lån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation Boligforeningen 3B, afdeling Hørgården 1 på op til 56,9 mio. kr.,
- at stille 100 % garanti for lån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation Boligforeningen 3B, afdeling Hørgården 2 på op til 56,7 mio. kr.,
- at stille 100 % garanti for lån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation Boligforeningen 3B, afdeling Remisevænget Øst på op til 115,3 mio. kr.,
- at stille 100 % garanti for lån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation Boligforeningen 3B, afdeling Remisevænget Vest på op til 64,1 mio. kr.,
- at stille 100 % garanti for lån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation Boligforeningen 3B, afdeling Remisevænget Nord på op til 73,5 mio. kr.,
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at stille den fornødne garanti for lånene inden for rammen på 366,6 mio. kr.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Problemstilling
Som følge af Teknik- og Miljøudvalgets vedtagelse af Projekttillæg 2020 til Spildevandsplan 2018 og Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2008 skal områderne i Hørgården og Remiseparken i Urbanplanen på Amager separatkloakeres. Kravene omfatter fem almene boligafdelinger i områderne, som i dag er fælleskloakeret. Separatkloakeringen vil medføre, at spildevand og regnvand fremover kan holdes adskilt med det formål at lede hverdagsregn væk fra kloaksystemet i områderne og hen til en skybrudsløsning. De eksisterende fælleskloakker i afdelingerne er samtidig i så dårlig stand, at de står foran en totalrenovering.
Kommunal garantistillelse
Når kommunen garanterer for et realkreditlån, sikres det, at boligorganisationen kan optage lån i et realkreditinstitut til forskel fra et banklån. Garantierne stilles med hjemmel i almenboliglovens § 98, efter hvilken der kan ydes garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder. Realkreditinstituttet vurderer behovet for kommunal garanti bl.a. på baggrund af tidligere belåning og nettolejen.
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til en kommunal garanti på 100 % af realkreditlån til finansiering af udgifterne til kloakrenovering og etablering af separatkloakering.
Løsning
Renoveringerne finansieres foruden lån med brug af henlæggelser (opsparede midler i afdelingen) og trækningsret (opsparede midler i Landsbyggefonden). Da renoveringernes økonomi endnu ikke er endeligt fastlagte, og de endelige lånestørrelser dermed kan ændre sig, indstilles det, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at stille den endelige garanti inden for rammen af den samlede estimerede anlægssum. De samlede udgifter er foreløbigt opgjort til 366,6 mio. kr. Såfremt lånebehovet bliver reduceret, reduceres garantibeløbet tilsvarende.
Hørgården 1
Adresse |
Brydes Alle 52-108, 2300 København S |
Lån, kr. |
49.206.000 kr. |
Anlægssum |
56.894.000 kr. |
Garanti % |
100 % (realkreditinstituttets krav / beregning) |
Kommunens hæftelse i kr. |
56.894.000 kr. |
Låntager |
Boligforeningen 3B afdeling 6071, Hørgården 1 |
Långiver |
Lånet skal i udbud |
Antal almene boliger |
404 |
Sagstype |
Etablering af separatkloakering |
Hørgården 2
Adresse |
Amagerfælledvej 75-95, 103-129, 2300 København S |
Lån, kr. |
49.107.000 kr. |
Anlægssum |
56.690.000 kr. |
Garanti % |
100 % (realkreditinstituttets krav / beregning) |
Kommunens hæftelse i kr. |
56.690.000 kr. |
Låntager |
Boligforeningen 3B afdeling 6072, Hørgården 2 |
Långiver |
Lånet skal i udbud |
Antal boliger |
344 |
Sagstype |
Etablering af separatkloakering |
Remisevænget Øst
Adresse |
Hjulmagerstien 2-24, Lygtemagerstien 1-24, Stolemagerstien 1-25, 2-24, 2300 København S |
Lån, kr. |
91.378.000 kr. |
Anlægssum |
115.348.000 kr. |
Garanti % |
100 % (realkreditinstituttets krav / beregning) |
Kommunens hæftelse i kr. |
115.348.000 kr. |
Låntager |
Boligforeningen 3B afdeling 3039, Remisevænget Øst |
Långiver |
Lånet skal i udbud |
Antal boliger |
756 |
Sagstype |
Etablering af separatkloakering |
Remisevænget Vest
Adresse |
Nålemagerstien 1-99 + 2-44, Knapmagerstien 1-99 o 2-44, Hattemagerstien 1-44, Kurvemagerstien 1-80, 2300 København S |
Lån, kr. |
57.115.000 kr. |
Anlægssum |
64.131.000 kr. |
Garanti % |
100 % (realkreditinstituttets krav / beregning) |
Kommunens hæftelse i kr. |
64.131.000 kr. |
Låntager |
Boligforeningen 3B afdeling 3040, Remisevænget Vest |
Långiver |
Lånet skal i udbud |
Antal boliger |
266 |
Sagstype |
Etablering af separatkloakering |
Remisevænget Nord
Adresse |
Peder Lykkes Vej 75-79, 85-131, Remisevej 1-19, 19A, 23, 2300 København S |
Lån, kr. |
59.849.000 kr. |
Anlægssum |
73.499.000 kr. |
Garanti % |
100 % (realkreditinstituttets krav / beregning) |
Kommunens hæftelse i kr. |
73.499.000 kr. |
Låntager |
Boligforeningen 3B afdeling 3041, Remisevænget Nord |
Långiver |
Lånet skal i udbud |
Antal boliger |
466 |
Sagstype |
Etablering af separatkloakering |
Økonomi
Garantistillelsen medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, hvis låntageren ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.
Videre proces
Når Borgerrepræsentationen har godkendt garantiforpligtelsen vil der senere blive forelagt indstilling til Teknik- og Miljøudvalget om den endelige kommunale garanti for lån til arbejderne.
Søren Wille
/ Karsten Biering Nielsen
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at stille 100 % garanti for lån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation Boligforeningen 3B, afdeling Hørgården 1 på op til 56,9 mio. kr.,
- at stille 100 % garanti for lån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation Boligforeningen 3B, afdeling Hørgården 2 på op til 56,7 mio. kr.,
- at stille 100 % garanti for lån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation Boligforeningen 3B, afdeling Remisevænget Øst på op til 115,3 mio. kr.,
- at stille 100 % garanti for lån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation Boligforeningen 3B, afdeling Remisevænget Vest på op til 64,1 mio. kr.,
- at stille 100 % garanti for lån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation Boligforeningen 3B, afdeling Remisevænget Nord på op til 73,5 mio. kr.,
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at stille den fornødne garanti for lånene inden for rammen på 366,6 mio. kr.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 17. januar 2022
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. februar 2022
Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 3. marts 2022
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.