Underjordisk parkeringsanlæg under Vesterbros Passage
Underjordisk parkeringsanlæg under Vesterbros Passage
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 3. marts 2005
Nr. 12 BR 109/05. Underjordisk parkeringsanlæg under Vesterbros Passage
Indstilling om, at Bygge- og Teknikforvaltningen færdiggør udarbejdelse af kravspecifikationer og forberedelsen af et udbud af et parkeringsanlæg under Vesterbros Passage, samt at der gives en tillægsbevilling på 3 mio. kr. finansieret af Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg) til færdiggørelse af kravspecifikationer og forberedelse af et udbud.
Det bemærkes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med projektet afholdes indenfor Bygge- og Teknikudvalgets egen ramme.
(Bygge- og Teknikudvalget)
Socialistisk Folkeparti genfremsatte følgende ændringsforslag fra behandlingen i Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget:
"De to foreslåede at'er udgår og
erstattes af følgende tekst:
"At Bygge- og Teknikforvaltningen
standser det videre arbejde med at forberede et udbud af det foreslåede
parkeringsanlæg under Vesterbro Passage
At anmode HUR om at standse
udarbejdelsen af et regionplantillæg for dette parkeringsanlæg og dermed
standse den offentlige høring, der netop er igangsat i denne sag, og
At Bygge- og Teknikforvaltningen fremlægger et supplement til forslaget til lokalplan for Jernbanegade (hotel i Scala) med et konkret forslag til etablering af et P-anlæg, der alene skal rumme det antal P-pladser der skal tilvejebringes af hensyn til dette projekt"."
Ændringsforslaget blev forkastet med 36 stemmer imod 13.
For stemte: F og Ø.
Imod stemte: A, B, C, D, O, V og V2.
Indstillingen – som anbefalet af Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget – blev herefter godkendt med 34 stemmer imod 13.
For stemte: A, B, C, O, V og V2.
Imod stemte: F og Ø.