Mødedato: 03.03.2005, kl. 17:30

Redegørelse for kost og motion på recept

Redegørelse for kost og motion på recept

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 3. marts 2005

 

 

BR 108/05

Redegørelse for kost og motion på recept

Redegørelse for kost og motion på recept

 

 

Indstilling om, at Motion og Kost på Recept kan tilbydes fitnesscentre, der opfylder de i indstillingens bilag 1 beskrevne punkter, og dertil selv afholder udgiften til diætist, samt at den kommunale betaling til behandlingen er et fast beløb og at fitnesscentre kan opkræve en højere egenbetaling af patienten begrundet i højere omkostninger.

Det forudsættes, at der er tale om autoriseret personale. 

                                                                 (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

 

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

 

at  Motion og Kost på Recept kan tilbydes fitnesscentre, der opfylder de i indstillingens bilag 1 beskrevne punkter, og dertil selv afholder udgiften til diætist

 

at  den kommunale betaling til behandlingen er et fast beløb og at fitnesscentre kan opkræve en højere egenbetaling af patienten begrundet i højere omkostninger.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 13. januar 2005

Der var afstemning om indstillingen:

 

 

FOR

IMOD

UNDLOD

Inger Marie Bruun-Vierø (B)

x

 

 

Tanwir Ahmad (B)

 

 

 

Jens Johansen (F)

x

 

 

Heinrich Metz (F)

x

 

 

Mona Heiberg (A)

x

 

 

Johannes Nymark (A)

x

 

 

Taner Yilmaz (A)

 

 

 

Bente Møller (Ø)

 

x

 

A. Ben Haddou (D)

x

 

 

Lise Helweg (V)

x

 

 

Carl Chr. Ebbesen (O)

x

 

 

 

Indstillingen blev godkendt under den forudsætning, at der er tale om autoriseret personale. 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført".

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. februar 2005

Der blev begæret afstemning om indstillingen.

For stemte 9 medlemmer: A, B, D, F, O og V

Imod stemte 1 medlem: Ø

Indstillingen blev herefter anbefalet.

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentation behandlede den 22. april 2004 (BR 175/04) udformningen af motion og kost på recept, og besluttede at anmode Sundhedsforvaltningen om at forelægge en redegørelse over, hvilke initiativer der er truffet for at inddrage andre faggrupper og lade andre evt. fitnesscentre, byde ind på opgaven, bl.a. med henblik på at reducere udgifterne.

Sundhedsforvaltningen har haft kontakt til en fitness-kæde og forelagt denne de betingelser, som Sundhedsforvaltningen stiller til udbyder af Motion og kost på recept. Det tilbud som fitnesskæden i den forbindelse har givet, er ikke konkurrencedygtigt med det nuværende tilbud, idet det er ca. 40 % dyrere. Hertil kan der forventes en yderligere udgift, idet fitnesskæden selv skal afholde udgiften til diætisten.

Såfremt der fastholdes den samme kommunale betaling til behandlingen, kan fitnesskæden i stedet opkræve en højere egenbetaling, og det er således op til patienten at vælge, hvor denne ønsker at modtage behandlingen i Motion og kost på recept.

Der en imidlertid en række uafklarede punkter ved at inddrage andre faggrupper, idet en forudsætning for at henvise til et behandlingstilbud er, at stedet er godkendt af kommunen. Desuden skal behandlingsstedet have en patientskadeforsikring. Forsikringsudbyder har ikke givet svar på, om de ønsker at sælge deres patientskadeforsikring til fitnesskæden.

Sundhedsforvaltningen anbefaler derfor, at Motion og kost på recept kan tilbydes til udbydere, der kan leve op til de krav, der er gældende for de nuværende udbydere. se indstillingens bilag 1, såfremt det kommunale tilskud til behandlingen ikke øges, og fitnesscentret i stedet opkræver en højere egenbetaling fra patienterne. Til forskel fra bilag 1 skal mulige udbydere dog selv ansætte diætist, for ikke yderligere at fordyre udgiften for kommunen. Merudgiften for fitnesscentret vil i stedet blive dækket via en højere egenbetaling.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen behandlede den 22. april 2004 (BR 175/04) udformningen af Motion og kost på recept, og besluttede at anmode Sundhedsforvaltningen om at forelægge en redegørelse over, hvilke initiativer der er truffet for at inddrage andre faggrupper og lade andre evt. fitnesscentre, byde ind på opgaven, bl.a. med henblik på at reducere udgifterne for kommunen.

 

Inddragelse af andre faggrupper og f.eks. fitnessklubber

Sundhedsforvaltningen har opstillet som en forudsætning, at evt. samarbejdspartnere indenfor kommercielle idrætstilbud skal være medlem af Antidoping Danmark.

 

Som opfølgning på beslutningen i Borgerrepræsentationen henvendte Sundhedsforvaltningen sig derfor i juni 2004 til mulige samarbejdspartnere. Helt konkret var det tre Fitness.dk-træningscentre med adresse i Københavns Kommune, der var de eneste kommercielle idrætstilbud, der på daværende tidspunkt var medlem af Antidoping Danmark.

 

I henvendelsen til Fitness.dk vedlagde Sundhedsforvaltningen en beskrivelse af konceptet og krav til fitnesscenteret, som var i overensstemmelse med den kravspecifikation, der blev udsendt til de private fysioterapiklinikker i København primo 2004. (bilag 1.)

 

Fitness.dk gav i august 2004 en positiv tilbagemelding og Sundhedsforvaltningen har efterfølgende afholdt møde med Fitness.dk for at drøfte mulighederne og økonomien heri nærmere.

 

Der foreligger endnu ikke et endeligt konkret tilbud, da forsikringsspørgsmålet er uafklaret. Men det foreløbige tilbud der er afgivet tyder på en pris der er op til 1000 kr. dyrere pr. patient end den nuværende ordning, eller ca. 40 % dyrere. Hertil kommer udgifter til diætetisk vejledning og motiverende samtaler, hvilket vil fordyre tilbuddet yderligere for Københavns Kommune.

 

Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret om Kommuneforsikring i det hele taget ønsker at udbyde patientforsikringer til fitnesscentre.

 

Umiddelbart er det derfor ikke muligt at sige, om der kan komme et konkret tilbud ud af Fitness.dk's tilbud.

 

Problematikker ved at inddrage andre faggrupper i øvrigt

For at tilbuddet om kost og recept på motion kan tilbydes på et fagligt forsvarligt niveau skal der tages hensyn til forskellige krav og regler:

 

·        Fysioterapiklinikker skal godkendes af Københavns kommune i henhold til Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr.  580 af 14. december 1981. Denne godkendelse er en forudsætning for, at amtskommunen har lov til at yde tilskud til behandling. Det samme vil gælde for fitnesscentre, hvis de skal indgå som et behandlingstilbud. 

 

·        Når en praktiserende læge henviser til Motion og Kost på Recept, overgår ansvaret til fysioterapeuten. Hvis henvisningen sker til et fitnesscenter, har lægen stadig ansvar for patienten, med mindre kommunen har godkendt centret, og centret har en patientskadeforsikring.

 

·        Patientskadeforsikring: Ifølge lovkrav om behandling skal behandlerinstitutionen have en patientskadeforsikring, da lægen ellers vil have ansvaret for patienten jf. ovenfor. Kommuneforsikring, der tegner denne forsikr ing, ønsker ikke umiddelbart at udbyde den til fitnesscentre. Det vil dermed ikke være muligt at inddrage fitnesscentre som behandlingstilbud. Det er usikkert om en fysioterapeut ansat på Fitness.dk kan få ydernummer og dermed blive omfattet af Kommuneforsikringen. Det er Samarbejdsudvalget vedrørende fysioterapi der kan beslutte at tildele en fysioterapeut, ansat på et fitnesscenter et ydernummer. Spørgsmålet er om Kommuneforsikringen i så fald vil udbyde forsikringen.

 

·        Uddannelse: Fitnessinstruktør er ikke en beskyttet titel og der er ingen formaliseret uddannelse. For at sikre et højt fagligt tilbud i Motion og kost på recept vurderer Sundhedsforvaltningen, at træningen skal varetages af fysioterapeuter, eller alternativt af en fitnessinstruktør under ledelse af en fysioterapeut. Dette forudsætter at fitnessinstruktøren forinden modtager Sundhedsforvaltningens uddannelseskursus i Motion og kost på recept.

 

·        Diætister: I tilknytning til motion og kost på recept har Sundhedsforvaltningen ansat diætister, der varetager kostvejledningen i tilbuddet. Diætisterne varetager desuden den motiverende samtale og har individuelle samtaler med patienterne. Endelig varetager diætisterne en vigtig opgave med at sikre dataindsamling, indhente patientsamtykke og registrering af patienternes blodtryk, blodprøver og konditest. Diætisterne er autoriserede til at indtaste disse data i en kommunal database, til brug for monitorering af tilbuddet i en indledende fase og til brug for forskningsevalueringen. Diætisterne uddannes særligt til denne opgave. Diætisterne arbejder på fysioterapiklinikkerne, og har pt. ikke ledig kapacitet. En evt. udvidelse af ordningen til også at omfatte fitnessklubber vil derfor betyde, at der skal ansættes flere diætister. Dette kan ske ved at fitnesscentret ansætter diætisten eller ved at fitnesscentret køber ydelsen af Folkesundhed København.

 

Konklusion:

En inddragelse af fitnesscentre vil ikke give en besparelse for kommunen, men det kan holdes udgiftsneutralt, såfremt der kommer en øget egenbetaling for patienterne.

 

 

Egenbetaling

På nuværende tidspunkt er egenbetalingen kr. 750. Beløbet er fastsat på baggrund af egenbetalingens størrelse for lignende tilbud andre steder i landet, og under hensyntagen til målgruppen, hvor erfaringer viser at det typisk er deltagere i aldersgruppen 50 +. Heraf er flere førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller pensionister.

Såfremt man indførte en ordning, hvor pengene fulgte patienten, kunne kommunens tilskud fastlåses på det nuværende niveau, og patienter der selv ønsker at modtage tilbuddet hos en anden godkendt operatør/behandler kan blive udsat for en højere egenbetaling.

 

På baggrund heraf anbefaler Sundhedsforvaltningen derfor, at Motion og kost på recept kan tilbydes fitnesscentre, der opfylder de i indstillingens bilag 1 beskrevne punkter, og dertil selv ansætter en diætist, samt at den kommunale betaling til behandlingen er et fast beløb og at fitnesscentre kan opkræve en højere egenbetaling af patienten begrundet i højere omkostninger.

 

 

ØKONOMI

Der er ingen økonomiske konsekvenser af denne indstilling.

 

 

HØRING

Ingen.

 

 

BILAG

Bilag 1: Beskrivelse og krav til Motion og kost på recept.

 

 

Ib Haurum

                                                                                       /Kirsten Lee

 


Til top