Mødedato: 03.02.2022, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

27 anlægsregnskaber (Byfornyelse-, Ordinær- og Klima) for 36 bevillinger

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til 27 anlægsregnskaber for 36 anlægsbevillinger, herunder de bevillingsmæssige konsekvenser. 

Indstilling

Indstilling om,

  1. at 27 anlægsregnskaber for 36 anlægsbevillinger godkendes, jf. bilag 5,
  2. at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf. bilag 6.

Det forudsætts, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Af Københavns Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ fremgår det, at regnskaber for anlægsprojekter efter afslutning skal forelægges fagudvalgene. I overensstemmelse hermed forelægger Teknik- og Miljøforvaltningen 27 anlægsregnskaber for 36 anlægsbevillinger for Teknik- og Miljøudvalget. Herefter forelægges anlægsregnskaberne Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse jf. ny forretningsgang for aflæggelse af anlægsregnskaber.

Forvaltningen arbejder på at nedbringe et større efterslæb på aflæggelse af anlægsregnskaber for allerede afsluttede anlægsprojekter. De 27 anlægsregnskaber er en del af nedbringelsen af dette efterslæb.

Løsning

Forvaltningen har udarbejdet 27 anlægsregnskaber for i alt 36 bevillinger, da flere bevillinger regnskabsaflægges samlet. De 27 anlægsregnskaber omfatter et afsluttet projekt på bevillingen Byfornyelse anlæg, 25 afsluttede projekter på bevillingen Ordinær anlæg, og et afsluttet projekt på bevillingen Klima anlæg. Anlægsprojekterne er alle ibrugtaget i perioden fra 2014 til 2020.

Forklaringer på ord og begreber i anlægsregnskaberne fremgår af bilag 2, retningslinjer for mer- og mindreforbrug fremgår af bilag 3, og et overblik over rådighedsbeløb, forbrug og afvigelse i anlægsregnskaberne fremgår af bilag 4.

Anlægsregnskaber vedrørende Byfornyelse anlæg

Anlægsregnskabet på Byfornyelse anlæg vedrører projektet ”Husum kunstgræsbane” med en samlet udgiftsbevilling på3,2 mio. kr. og indtægtsbevilling på 1,0 mio. kr., dvs. en nettobevilling på 2,2 mio. kr. Projektet er gennemført med et samlet merforbrug på 0,9 mio. kr., som reducerer Byfornyelsesrammen tilsvarende. Derudover reducerer en korrektion for indtægtsbevilling vedr. projektet ”Skt. Kjelds Kvarter” på 2,6 mio. kr. Byfornyelsesrammen jf. tabel 1.

Tabel 1. Byfornyelsesrammen, afvigelse (1.000 kr.)

Anlægsprojekt

Afvigelse, udgifter*

Afvigelse, indtægter**

Afvigelse, netto

Afvigelse overføres til

/tages fra

Et anlægsregnskab, en bevilling (Husum kunstgræsbane)

2

-950

-948

Byfornyelsesrammen

Korrektion ifm. Skt. Kjelds Kvarter, jf. anlægsregnskab 20

0

-2.640

-2.640

Byfornyelsesrammen

I alt

2

-3.590

-3.588

Byfornyelsesrammen

   *  Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

   **Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.

Det samlede merforbrug på 3,6 mio. kr. reducerer Byfornyelsesrammen tilsvarende. De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser fremgår af bilag 5.

Anlægsregnskaber vedrørende Ordinær anlæg
Forvaltningen har udarbejdet anlægsregnskaber for 24 af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter på bevillingen Ordinær anlæg. Ingen af de 24 anlægsregnskaber er Parkering eller Genopretning. Projekterne har en samlet udgiftsbevilling på 142,1 mio. kr. og indtægtsbevilling på 28,3 mio. kr., dvs. en samlet nettobevilling på 113,7 mio. kr. Projekterne er gennemført med et samlet mindreforbrug på 5,5 mio. kr., som overføres til Over-/underskudsmodellen jf. tabel 2.

Tabel 2. Ordinær anlæg, afvigelse (1.000 kr.)

Anlægsprojekt

Afvigelse, udgifter*

Afvigelse, indtægter**

Afvigelse, netto

Afvigelse overføres til

/tages fra

24 anlægsregnskaber, 33 bevillinger

7.402

-1.882

5.520

Over-/underskudsmodellen

I alt

7.402

-1.882

5.520

Over-/underskudsmodellen

   *  Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

   **Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.

De 24 anlægsregnskaber udviser samlet mindreudgifter for 7,4 mio. kr. og mindreindtægter for 1,9 mio. kr. Det samlede mindreforbrug på 5,5 mio. kr. overføres til Over-/underskudsmodellen jf. tabel 2.

De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser fremgår af bilag 5.

Anlægsregnskaber, som tilgår Kommunekassen (annullerede anlægsregnskaber m.m.)
Forvaltningen har udarbejdet anlægsregnskaber for to anlægsprojekter, som er annulleret af Teknik- og Miljøudvalget den 5. oktober 2020. De to projekter er ”Boldbanen Ørestad Kalvebod Fælled, projektering” og ”AB Jagtgården skybrudsprojekt”. Projekterne har en samlet udgiftsbevilling på 8,7 mio. kr. og ingen indtægtsbevilling. Projekterne er annulleret med et samlet mindreforbrug på 8,7 mio. kr., som tilgår Kommunekassen.

Derudover tilgår mindreforbruget fra projekterne ”Belysning Amager Strandpark, Øresundsstien” og ”Brintpuljen, pulje til brint og grøn energi” Kommunekassen, da projekterne er delvist gennemført/delvist annulleret. De to projekter er gennemført med et samlet mindreforbrug på 13,2 mio. kr., som tilgår Kommunekassen. Endvidere reducerer en korrektion for indtægtsbevilling vedr. projektet ”Skt. Kjelds Kvarter” på 0,5 mio. kr. Kommunekassen tilsvarende.

Tabel 3. Annullerede projekter, delvisannullering samt korrektion (1.000 kr.)

Anlægsprojekt

Afvigelse, udgifter*

Afvigelse, indtægter**

Afvigelse, netto*

Afvigelse overføres til/

tages fra

To anlægsregnskaber, to bevillinger (annulleret af TMU d. 5. oktober 2020)

8.714

0

8.714

Kommunekassen

To anlægsregnskaber, delvis annullering (jf. anlægsregnskab 4 og 5)

16.980

-3.752

13.228

Kommunekassen

Korrektion ifm. Skt. Kjelds Kvarter, (jf. anlægsregnskab 20)

0

-507

-507

Kommunekassen

I alt

25.694

-4.259

21.435

Kommunekassen

*Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

**Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.

Det samlede mindreforbrug på 21,4 mio. kr. overføres til Kommunekassen, jf. tabel 3.

De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser fremgår af bilag 5.

Økonomi

De 27 anlægsregnskaber har en samlet nettobevilling på 124,7 mio. kr. (løbende priser) og udviser et samlet mindreforbrug på 23,4 mio. kr., hvoraf Byfornyelsesrammen reduceres med 3,6 mio. kr., Over-/underskudsmodellen (Ordinær anlæg) tilføres5,5 mio. kr., og Kommunekassen tilføres 21,4 mio. kr.

Forvaltningen redegør årligt for midler på Byfornyelsesrammen over for Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen jf. byfornyelsesredegørelsen. Af byfornyelsesredegørelsen redegøres for de samlede disponeringer for det kommende år, herunder medfinansiering fra staten.

Midler der overføres til Over-/underskudsmodellen bruges til at dække eventuelt merforbrug på projekter inden for Ordinær anlæg og Genopretning.

De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 6.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil de regnskabsaflagte anlægsprojekter blive taget ud af Teknik- og Miljøudvalgets samlede anlægsportefølje.

Forvaltningen arbejder på at nedbringe et efterslæb på aflæggelse af anlægsregnskaber og forventer at forelægge yderligere anlægsregnskaber for Borgerrepræsentationen i løbet af 2022.

 

Søren Wille                       /Thomas Højlt 

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at 27 anlægsregnskaber for 36 anlægsbevillinger godkendes, jf. bilag 5,
  2. at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf. bilag 6.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2021

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. januar 2022

 

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 3. februar 2022

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top