Medlemsforslag om ejendommen beliggende Jagtvej 69, København N (Ungdomshuset)
Medlemsforslag om ejendommen beliggende Jagtvej 69, København N (Ungdomshuset)
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 2. november 2006
BR 604/06
Medlemsforslag om ejendommen beliggende Jagtvej 69, København N (Ungdomshuset)
Medlemsforslag om ejendommen beliggende Jagtvej 69, København N (Ungdomshuset)
(Stillet af Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti):
Det foreslås,
at Københavns Borgerrepræsentation anerkender
· at Københavns Kommune har solgt og ikke længere ejer ejendo mmen beliggende Jagtvej 69, København N
· at Københavns Kommune ikke længere har råderet over ovennævnte ejendom efter salget
· at køberen har overtaget ejendoms- og råderetten over ejendommen
· at retssystemet har en grundlovssikret ret til at afgøre private tvister om privat ejendomsret, og at Borgerrepræsentationen også fremover vil respektere domstolenes afgørelser.
(Stillet af Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti):
Det foreslås,
at Københavns Borgerrepræsentation anerkender
· At Københavns Kommune har solgt og ikke længere ejer ejendommen beliggende Jagtvej 69, København N
· At Københavns Kommune ikke længere har råderet over ovennævnte ejendom efter salget
· At køberen har overtaget ejendoms- og råderetten over ejendommen
· At retssystemet har en grundlovssikret ret til at afgøre private tvister om privat ejendomsret, og at Borgerrepræsentationen også fremover vil respektere domstolenes afgørelser.
Motivering:
Både Københavns Byret og Østre Landsret har afsagt domme, der samstemmende anerkender, at den private køber af ejendommen beliggende Jagtvej 69, København N, (også kendt som Ungdomshuset) har den fulde ejendoms- og råderet over ejendommen.
Fogedretten har i oktober 2006 afsagt kendelse om, at køberen også reelt skal have råderet over ejendommen.
Ejendomsretten til ejendommen bliver ikke respekteret, idet en gruppe anarkister har besat huset og nægter at rømme dette.
Det synes således påkrævet, at Københavns Borgerrepræsentation udtaler, at man står ved kommunens salg af ejendommen og overdragelse af råderetten over ejendommen, samt at kommunen ikke vil gøre indskrænkninger i køberens ejendomsret.
Domstolenes afgørelser ses ikke at blive respekteret. Da Københavns Kommune ikke skal bidrage til ulovligheder, men tværtimod anerkender den private ejendomsret, synes der at være behov for, at Københavns Borgerrepræsentation præciserer, at Kommunen vil anerkende afgørelser afsagt af danske domstole.
Politiske kræfter har søgt at drage tvivl om de grundlovssikrede frihedsrettigheder. Det findes derfor nødvendigt, at Borgerrepræsentationen udtrykker, at man vil anerkende den grundlovssikrede private ejendomsret, og ikke vil krænke frihedsrettighederne ved at gøre brug af magtmidler i form af fx ekspropriation.