Mødedato: 02.11.2000, kl. 17:30

Medlemsforslag vedrørende Valby Bydel

Medlemsforslag vedrørende Valby Bydel

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 2. november 2000

 

BR 425/2000

Medlemsforslag vedrørende Valby Bydel

INDSTILLING

Fra borgerrepræsentant Martin Günter, F, er modtaget følgende forslag til beslutning til behandling i Borgerrepræsentationens møde den 2. november 2000.

 

Forslag til beslutning:

(stillet af Martin Günter, F)

Økonomiforvaltningen udarbejder en teknisk redegørelse for hvordan Valby Bydel kan fortsætte med bydelsstyre efter forsøgsperiodens udløb. Redegørelsen forelægges for Borgerrepræsentationen inden udgangen af november 2000.

 

Motivering:

Efter den vejledende folkeafstemning om bydelsstyre i København den 28. september 2000 skal Borgerrepræsentationen tage stilling til bydelsforsøgenes fremtid.

Kun i Valby Bydel var der et flertal for at indføre bydelsstyre i hele København, og derfor skal Borgerrepræsentationen bl.a. tage stilling til, om Valby fortsat skal have bydelsstyre. Denne beslutning bør funderes på en saglig redegørelse for, hvordan bydelsrådet i Valby Bydel fremover kan fungere i forhold til BR-København.

 

I henhold til § 11, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse forelægges forslaget til beslutning for Borgerrepræsentationen.

 

Til top