Mødedato: 02.11.2000, kl. 17:30

Indstilling om medlemsforslag vedrørende skadestue på Rigshospitalet

Indstilling om medlemsforslag vedrørende skadestue på Rigshospitalet

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 2. november 2000

 

BR 344/2000

Indstilling om medlemsforslag vedrørende skadestue på Rigshospitalet

Beslutningsforslag fra Peter Skaarup, Louise Frevert, Poul Nielsen, Birthe Nødgaard og Aage H. B. Petersen (O) samt Lars Hutters (L) vedrørende genetablering af skadestue for selvhenvendere på Rigshospitalet samt ændringsforslag fra Marlene Krogh (F)

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller:

at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at Rigshospitalets skadestue ikke genåbnes for selvhenvendere.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 18. september 2000

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

Der blev begæret afstemning vedr. ændringsforslaget, stillet af Marlene Krogh (F):

 

FOR

IMOD

UNDLOD

Peter Martinussen

X

 

Jette Bergenholz Bautrup

X

 

Winnie Berndtson

   

Lubna Elahi

X

 

Martin Geertsen

   

Grete Henius

X

 

Birthe Nødgaard

X

 

Vagn Hindkjær Pedersen

   

Marlene Krogh

X

   

Bente Møller

X

 

Henrik Morgen

     

Der blev begæret afstemning om indstillingen vedr. beslutningsforslaget stillet af Peter Skaarup, Poul Nielsen, Birthe Nødgaard og Aage H.B. Petersen (O) samt Lars Hutters (L) :

 

FOR

IMOD

UNDLOD

Peter Martinussen

X

   

Jette Bergenholz Bautrup

X

   

Winnie Berndtson

   

Lubna Elahi

X

   

Martin Geertsen

   

Grete Henius

X

   

Birthe Nødgaard

X

 

Vagn Hindkjær Pedersen

   

Marlene Krogh

X

 

Bente Møller

 

X

Henrik Morgen

     

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen har på møde den 24. august 2000 behandlet følgende forslag stillet af Peter Skaarup, Louise Frevert, Poul Nielsen, Birthe Nødgaard og Aage H. B. Pedersen, alle (O) samt Lars Hutters (L):

"Det pålægges de københavnske medlemmer af H:S's bestyrelse at arbejde for at genetablere Rigshospitalets skadestue for selvhenvendere med virkning fra årsskiftet 2000/2001.

Marlene Krogh (F) stillede på mødet ændringsforslag om, at der udarbejdes en samlet plan for sammenlægningen af lægevagt- og skadestuefunktionen til akutklinikker.

På forslag af Sundhedsborgmester Peter Martinussen blev forslaget fra Dansk Folkeparti (bilag 1) og ændringsforslaget fra Marlene Krogh (bilag 1a) henvist til behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Det er Sundhedsforvaltningens opfattelse, at forudsætningerne for lukningen af Rigshospitalets skadestue for selvhenvendere er blevet opfyldt, og at en genåbning af skadestuen ikke vil være formålstjenlig set ud fra såvel et sundhedsfagligt som økonomisk og prioriteringsmæssigt perspektiv.

Med hensyn til ændringsforslaget fra Marlene Krogh (F) så er H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner og praksisudvalgene i de to kommuner allerede i gang med at planlægge et tættere samarbejde om akutindsatsen. Der gennemføres i efteråret 2000 en informationskampagne om borgernes brug af skadestuer og praktiserende læger med henblik på en trinvis overgang til en mere hensigtsmæssig struktur.

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen har på møde den 24. august 2000 behandlet følgende forslag stillet af Peter Skaarup, Louise Frevert, Poul Nielsen, Birthe Nødgaard og Aage H. B. Pedersen, alle (O) samt Lars Hutters (L):

"Det pålægges de københavnske medlemmer af H:S's bestyrelse at arbejde for at genetablere Rigshospitalets skadestue for selvhenvendere med virkning fra årsskiftet 2000/2001.

Marlene Krogh (F) stillede på mødet ændringsforslag om, at der udarbejdes en samlet plan for sammenlægningen af lægevagt- og skadestuefunktionen til akutklinikker.

På forslag af Sundhedsborgmester Peter Martinussen blev forslaget fra Dansk Folkeparti (vedlagt som bilag) og ændringsforslaget fra Marlene Krogh henvist til behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Forslaget fra Dansk Folkeparti om at genåbne Rigshospitalets skadestue for selvhenvendere er motiveret af, at Dansk Folkeparti ikke finder forudsætningerne for at lukke Rigshospitalets skadestue opfyldt.

Dansk Folkeparti peger bl.a. på den stigende belastning på skadestuen på især Bispebjerg Hospital og deraf øgede ventetider på i værste tilfælde 7-8 timer. Der henvises også til den uhensigtsmæssige geografiske beliggenhed af Bispebjerg Hospital for en række patientgrupper eksempelvis børnefamilier og ældre mennesker. Dertil kommer, at de økonomiske forudsætninger om at spare 5 mil. kroner ved lukningen af Rigshospitalets skadestue heller ikke vurderes opfyldt, da den øgede tilgang af patienter på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har betydet, at det har været nødvendigt at ansætte flere medarbejdere.

I notat fra H:S Direktionen om baggrunden for lukningen af Rigshospitalets skadestue for selvhenvendere gennemgås en række begrundelser for ikke at genåbne skadestuen for selvhenvendere (bilag 2).

  • Et væsentligt argument har været at nedbringe antallet af unødvendige henvendelser til skadestuerne. Det er det første år lykkedes at reducere antallet af unødvendige henvendelser til H:S skadestuerne med 14.000. Det forventes, at antallet af henvendelser til skadestuerne vil falde yderligere med gennemførslen af informationskampagne overfor befolkningen fra efteråret 2000. Informationskampagnen lanceres i samarbejde mellem H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner med det formål at informere borgerne om korrekt brug af skadestuerne. Dette forventes at give kortere ventetid på skadestuerne.
  • Lukningen har betydet en årlig besparelse på Rigshospitalet og en merudgift på Bispebjerg Hospital som følge af, at størstedelen af de selvhenvendere, der tidligere opsøgte Rigshospitalets skadestue nu tager til skadestuen på Bispebjerg Hospital. Den samlede budgetreduktion ved lukningen af Rigshospitalets skadestue for selvhenvendere beløber sig dog til 5 mio. kr. som forventet.
  • Efter en målrettet indsats på især skadestuen på Bispebjerg Hospital er den gennemsnitlige ventetid for 76 pct. af skadestuepatienterne under 1 time. Der arbejdes dog fortsat mod H:S målet for 2000, om at ventetiden for 85 pct. af skadestuepatienterne ikke må overstige en time.
  • Med hensyn til nærheden til en skadestue er kun en meget lille del af befolkningen i H:S berørt af lukningen. Afstanden mellem Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital er ca. 2,3 km. Kun en fjerdedel af de 40.000 tidligere selvhenvendere på Rigshospitalets skadestue kom fra hospitalets optageområde. For en del af disse 10.000 vil afstanden til Bispebjerg Hospital således ikke være længere end til Rigshospitalet.

  • Telefonvisiterede skadestuer indgår også som en af de væsentligste forudsætninger for at kunne fortsætte forhandlingerne med Københavns praktiserende læger om en koordineret akutbetjening inden udgangen af 2002.
  • Derudover bemærker H:S, at hvis TraumeCentret skal bevare sine nuværende ressourcer, skal der tilføres yderligere bevillinger til en genåbning af skadestuen.

Med hensyn til ændringsforslaget fra Marlene Krogh (F) så er H:S, Københavns og Frederiksberg Kommuner og praksisudvalgene i de to kommuner i gang med at planlægge et tættere samarbejde mellem lægevagten og skadestuerne, hvor formålet er,

  • at styrke akutbetjeningen af borgerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner
  • at sikre borgerne en hurtig, enkel og direkte adgang til relevant behandling
  • at flytte opgaver fra hospitalssektoren til primærsektoren
  • at placere en så stor del af aktiviteten som muligt i dagtimerne

Det er Sundhedsforvaltningens opfattelse, at det er meget vanskeligt at udarbejde en plan for sammenlægning af lægevagt og skadestuer på hospitalerne, da Københavns Praktiserende Læger har opponeret mod denne løsning.

Med henblik på en trinvis overgang til en mere hensigtsmæssig struktur på området er der planlagt igangsat en informationskampagne i samarbejde med H:S, de to kommuner og praksisudvalgene i de to kommuner om borgernes brug af skadestuer og praktiserende læger.

Det er Sundhedsforvaltningens opfattelse, at forudsætningerne for lukningen af Rigshospitalets skadestue for selvhenvendere er blevet opfyldt, og at en genåbning af skadestuen for selvhenvendere ikke vil være formålstjenlig set ud fra såvel et sundhedsfagligt som økonomisk og prioriteringsmæssigt perspektiv.

ØKONOMI

Ingen

BILAG

Bilag 1: Beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om genetablering af Rigshospitalets skadestue for selvhenvendere.

Bilag 1 a: Ændringsforslag til medlemsforslag om genetablering af Rigshospitalets skadestue.

Bilag 2: Notat fra H:S om baggrunden for lukningen af Rigshospitalets skadestue.

 

 

Ib Haurum

/Jens Egsgaard

Til top