Etablering af automatisk spulesystem

For at forbedre arbejdsforholdene for kloakarbejderne reducerer Københavns Vand løbende det manuelle arbejde med oprensning af ledninger og bygværker.

Der er sideløbende i de seneste år gennemført en række ændringer i afløbssystemet af hensyn til nedbringelse af overløb i forbindelse med regn, som indebærer forøgede opholdstider og dermed øgede aflejringer i afløbssystemet.

Af hensyn til arbejdsforholdene og for at sikre funktionaliteten i systemet etableres et automatisk spulesystem i to bassinledninger, hvorved den manuelle slamhåndtering ved renholdelse elimineres. Endvidere installeres automatiske tromlesier i overløbsbygværket ved udløbet ud for Bernstorffsgade, hvorved manuel renholdelse af overløbsbygværket bliver reduceret. Til sikring mod uønskede opstuvninger (oversvømmelser) ved ekstreme vandføringer foreslås i samme bygværk etableret hydrauliske underløbsklapper.

Projekterne er led i de drifts- og arbejdsmiljørelaterede tiltag i Forslag til Spildevandsplan 2000.

Frederiksberg Kommune forudsættes at bidrage med godt 1/3 af anlægsudgiften.

Projekterne er led i indsatsen for at forbedre arbejdsforholdene for kloakarbejderne ved at reducere det manuelle arbejde med oprensning af ledninger og bygværker. Projekterne er samtidig led i de drifts- og arbejdsmiljørelaterede tiltag opstillet i Forslag til Spildevandsplan 2000, der for tiden er til offentlig høring.

Projekterne er endvidere opfølgning på de mange og forskelligartede ændringer i afløbssystemet, der de senere år er gennemført for at forhindre overløb under regn. Dette har medført nye driftsbetingelser både for de dele af afløbssystemet, der har ændret funktion, og andre dele, der ikke direkte har været involveret i de pågældende indgreb.

Indgrebene har bl.a. medført forøgede opholdstider i afløbssystemet med deraf følgende øgede aflejringer i ledningsnettet. I forbindelse med nye bassinanlæg er der bl.a. samlet overløb til recipienten (havnen) på færre overløbsbygværker, der dermed i spidsbelastninger belastes hårdere. Samtidig er der et behov for at forbedre arbejdsvilkårene for kloakarbejderne ved at reducere det manuelle arbejde med oprensning af ledninger og bygværker. Dette er senest aktualiseret af den nyligt udsendte rapport : "Helbredsrisiko ved arbejde med spildevand : En undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst" (BST Københavns Kommune maj 2000). Begge projekter vil indebære en betydelig reduktion i kloakarbejdernes kontakt med spildevandet.

Forslag til Spildevandsplan 2000 indeholder en plan for drifts- og arbejdsmiljø-relaterede tiltag. Der skal endvidere gennemføres undersøgelser og pilotprojekter, der bl.a. kan løse de nævnte problemer.

I udlandet er der gode driftserfaringer med forskellige systemer til automatiseret renholdelse af ledninger, bygværker og bassiner. Til renholdelse af ledninger benyttes bl.a. automatiske spulesystemer, der skyller ledningen ren ved hjælp af et opsamlet vandvolumen i kloaksystemet, som frigives automatisk.

I overløbsbygværker benyttes bl.a. automatiske tromlesier, der sier overløbsvandet inden udløb til recipient. Det tilbageholdte materiale føres videre til rensning.

Projektet indebærer, at et automatisk spulesystem etableres på to ledningsstrækninger:

Kalvebod Syd ledningen som dels består af en delstrækning med en tunnelledning, dels af en delstrækning med to tunnelledninger. Enkeltledningen er beliggende fra Slagtehusgade til Ingerslevsgade. Dobbeltledningen er beliggende fra Ingerslevsgade til havnen, d.v.s. under DSB's baneterræn. Strækningen med dobbeltledningen ligger med et meget lille fald.

Ledningen har tidligere fungeret som udløbsledning for overløb fra to overløbsbygværker i kloakoplandet. I forbindelse med et tidligere projekt er den ændret til bassinledning ved, at udløbet er lukket og der er etableret en pumpestation, som pumper vandet tilbage i kloaksystemet. Den ændrede funktion og de dermed øgede opholdstider vil medføre en gradvis tilslamning af dobbeltledningen.

Adgangsforholdene til dobbeltledningen og dermed til oprensning af slam er yderst vanskelige på grund af ledningens beliggenhed under DSB's baneterræn. Adgang til ledningen fra brønde på baneterrænet er ikke mulig. Ledningernes beliggenhed gør dem velegnede til etablering af et automatisk spulesystem.

Ved oprensning af store bassinledninger er det ofte nødvendigt at sende kloakarbejderne ned i ledningerne og på stedet foretage oprensningen mere eller mindre manuelt. Afhængig af dimensioner og aflejringernes karakter er det oftest ikke muligt at foretage oprensningen fra terræn ved hjælp af spuling. Dette farlige og krævende arbejde undgås fremover ved at installere automatiske spulesystemer i de store bassinledninger. Det automatiske spulesystem medfører, at bundfældet spildevandsslam skylles løs og føres med skyllevandet videre til rensning. Kloakarbejderne vil således kunne undgå at arbejde i ledningerne i forbindelse med den almindelige drift.

Udover forventningen om, at spulesystemet vil være en væsentlig hjælp til renholdelse af de pågældende ledninger har Københavns Vand også et ønske om med dette projekt at tilegne sig erfaringer med sådanne systemer som efterfølgende kan anvendes til forbedring af drift og arbejdsmiljø andre steder i kloaksystemet.

I forbindelse med Sydhavnsprojektet er der lukket overløb og samlet overløb fra afløbssystemet på færre overløbsbygværker med deraf følgende højere belastning på disse.

Overløbsbygværket på Kalvebod Brygge ud for Bernstorffsgade er bevaret og vil i fremtiden belastes hårdere under spidsbelastninger.

Renholdelse af overløbsbygværker indebærer manuel spuling og rensning af overløbet efter overløbshændelser. Denne spuling af riste i overløbet udsætter kloakarbejderne for aerosoler, ubehagelig lugt og kontakt med aflejret materiale.

Ved at installere tromlesier i Bernstorffsgade overløbsbygværk automatiseres renholdelsen af overløbet. Under overløb drejer tromlesien rundt, hvorved overløbsvandet bliver siet inden udløb til recipient. Det tilbageholdte materiale bliver skyllet af sien og ført videre til rensning med den del af det blandede spildevand og regnvand, der ikke går i overløb. Fremover vil kloakarbejderne undgå det manuelle arbejde med spuling samt dækselløft i forbindelse med at åbne overløbsbygværkerne. Samtidig bedres de æstetiske og hygiejniske forhold ved udløbet i havnen.

Det etableres hydrauliske underløbsklapper for at sikre afløbssystemet under kraftig regn eller i tilfælde af, at tromlesierne stopper til. Underløbsklapperne vil åbne i tilfælde af at bygværket overbelastes, hvorved vandet ledes ud under overløbskanten.

Projektets pris anslås til 6,0 mio. kr. (prisniveau juli 2000). Heraf anslås spulesystemet til 2,7 mio. kr. og tromlesier og underløbsklapper til 3,3 mio. kr.

Udgifterne afholdes med 2,0 mio. kr. til rådgivning, leverance og opstart i 2000 og med 4,0 mio. kr. til udførelse og tilsyn i 2001.

Da Frederiksberg kommune udgør en del af det opland, som anlæggene skal betjene, skal Frederiksberg kommune deltage i udgifterne til anlæg og drift. Da anlæggene kun er i anvendelse i forbindelse med regn fordeles udgifterne i forhold til de tilledte regnmængder fra Frederiksberg kommune og Københavns kommune. Regnmængderne er fordelt med 64,5% fra Københavns kommune og 35,5% fra Frederiksberg kommune. Herved bliver Københavns kommunes andel på 3,87 mio. kr. og Frederiksberg kommunes andel på 2,13 mio. kr.

Fordelingsnøglen er i overensstemmelse med den, der blev anvendt i forbindelse med etablering af Sydhavnsprojektet.

Beløbet er optaget på Kloakforsyningens budgetforslag for 2001 under konto 00.42.50.3.13 "Arbejder vedrørende driftsomlægninger". På denne konto er der for år 2000 ikke afsat midler, men dækning i 2000 anvises i form af kompenserende besparelse på Vandforsyningen, konto 01.22.04.3.37 "Modernisering af indvindings- og behandlingsanlæg". På denne konto er det nødvendigt at udskyde et projekt på grund af manglende myndighedsgodkendelse.

Forslaget vil blive behandlet i Frederiksberg kommune sideløbende med behandlingen i Københavns kommune

Projektet vedrørende automatisk spulesystem i Kalvebod Syd ledningen indebærer en kortvarig midlertidig grundvandssænkning, der kræver Miljøkontrollens godkendelse. Miljøkontrollen kan fastsætte nærmere betingelser for en sådan tilladelse.

-

Niels Juul Jensen

/Gert Fischer