Mødedato: 02.10.2003, kl. 17:30

Forslag til lokalplantillæg "Prøvestenen og Ny Amager Strandpark" med tilhørende kommuneplantillæg

Forslag til lokalplantillæg "Prøvestenen og Ny Amager Strandpark" med tilhørende kommuneplantillæg

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 2. oktober 2003

 

Nr. 4             BR 456/03. Forslag til lokalplantillæg "Prøvestenen og Ny Amager Strandpark" med tilhørende kommuneplantillæg

Indstilling om, at forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 326 "Prøvestenen og Ny Amager Strandpark" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages med henblik på fælles offentliggørelse, at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder, at lokalplanen og kommuneplantillægget offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af VVM-redegørelsen og tillæg til Regionplan for Amager Strandpark, samt at den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en udstilling i lokalområdet samt et borgermøde i form af et dialogmøde, med borgerrepræsentanter i panelet, samt offentliggørelse i dagspressen foruden lokalaviser, vedtages.

                                            (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

Sagerne BR 445/03, BR 456/03 og BR457/03 blev behandlet under ét.

 

Vedr. BR 445/03

Enhedslisten genfremsatte følgende ændringsforslag fra behandlingen i Bygge- og Teknikudvalget:

 

"Antallet af p-pladser reduceres med 1.000 fra 1.400 p-pladser til 400 p-pladser."

 

Ændringsforslaget blev forkastet med 45 stemmer imod 5.

For stemte Ø.

Imod stemte A, V, F, B, C, O og D.

 

 

De 3 indstillinger blev herefter godkendt med 50 stemmer imod 0.

For stemte A, V, F, B, Ø, C, O og D.

 

 

Vedr. BR 456/03

Enhedslisten ønskede følgende bemærkning optrykt i forbindelse med offentliggørelsen af forslag til lokalplan- og kommuneplantillæg:

 

"Enhedslisten glæder sig over, at Amager Strandpark nu endelig kan etableres. Men det virker helt forrykt, at plastre strandparken til med 1.400 p-pladser. Specielt når der faktisk kommer til at gå en metro langs Amager Strandpark. Dette høje antal p-pladser vil tiltrække biltrafik, og belaste Amager Strandvej. Enhedslisten foreslår, at der max. etableres 400 p-pladser i forbindelse med Amager Strandpark."

 

 

Vedr. BR 457/03

Enhedslisten ønskede følgende bemærkning optrykt i forbindelse med offentliggørelsen af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg:

 

"Enhedslisten er modstander af planerne om at bygge på det fredede område. Området bør i stedet indgå som en del af Amager Strandpark."

 

 


Til top