Nedlæggelse af dækningsgrave 2005
Nedlæggelse af dækningsgrave 2005
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 2. juni 2005
BR 332/05
Nedlæggelse af dækningsgrave 2005
Nedlæggelse
af dækningsgrave 2005
Indstilling om, at
der gives en anlægsbevilling på 750.000 kr. på Vej & Parks anlægsramme
under funktion 0.21.3, Parker og legepladser til nedlæggelse af dækningsgrave i Sundbyvester – Sundholmsvej v. Tingvej nr. 765-767, i
Grøndalskvarteret – Gandhis Plæne og BorupsAllé/ Hulgårdsvej nr. 395-397 og
405, samt på Vesterbro – Vesterfælledvej/Lyrskovgade nr. 595-596.)
Det bemærkes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med sagen afholdes indenfor Bygge- og Teknikudvalgets egen ramme.
(Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og
Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives
en anlægsbevilling på 750.000 kr. på Vej & Parks anlægsramme under funktion
0.21.3, Parker og legepladser til nedlæggelse af dækningsgrave i Sundbyvester –
Sundholmsvej v. Tingvej nr. 765-767, i Grøndalskvarteret – Gandhis Plæne og
BorupsAllé/ Hulgårdsvej nr. 395-397 og 405, samt på Vesterbro – Vesterfælledvej/Lyrskovgade
nr. 595-596.)
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 4. maj 2005
Anbefalet
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bem ærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog bemærkes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med sagen afholdes indenfor Bygge- og Teknikudvalgets egen ramme."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2005
Anbefalet
RESUME
Bygge- og Teknikudvalget har i forbindelse med godkendelsen
af Vej & Parks Investeringsplan for 2005 den 12. januar 2005 (
Nedrivningen af dækningsgrave gennemføres efter en
prioriteringsliste, der udarbejdes af forvaltningen i overensstemmelse med de
kriterier, der blev drøftet på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 21. august
2002 (
Den gældende prioriteringsliste for den kommende femårsperiode foreslås ændret ved indpasning af nytilkomne ønsker og udskydelse af emner, der afventer relaterede projekter.
Ved byggeri på private arealer, hvor § 4 i "Bekendtgørelse om fjernelse af betondækningsgrave" bliver taget i brug, skal kommunen afholde udgifterne til nedrivningen af dækningsgrave. Der eksisterer dog ikke nogen særlig pulje for disse udgifter i Kommunen / Bygge- og Teknikforvaltningen, og sådanne projekter indgår derfor i prioriteringen.
I 2005 foreslås følgende anlæg fjernet:
§ 4 nedrivning Sundbyvester
– Sundholmsvej v. Tingvej nr. 765-767, 3+1+1 kuppel
Vesterbro –
Vesterfælledvej/Lyrskovgade nr. 595-596, 1 kuppel + 1 rør.
Grøndalskvarteret – Gandhis Plæne og BorupsAllé/ Hulgårdsvej nr. 395-397 og 405, 4+2 kupler
SAGSBESKRIVELSE
Bygge- og Teknikudvalget har i forbindelse med godkendelsen af Vej & Parks Investeringsplan for 2005 den 12. januar 2005 (BTU 16/2005) reserveret 0,75 mio. kr. årligt til nedlæggelse af dækningsgrave i 2005.
Københavns Brandvæsen, Beredskabskontoret, administrerer driften og vedligeholdelsen af dækningsgravene. Den udvendige vedligeholdelse med pleje af bevoksning og renholdelse administreres af Vej & Park. Dette gælder såvel, hvor anlæggene er placeret på offentlige som på private arealer.
Nedrivningen af udvalgte anlæg gennemføres efter en
prioriteringsliste, der udarbejdes af forvaltningen i overensstemmelse med de
kriterier, der blev drøftet på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 21. august
2002 (
Indsatsen prioriteres til at fjerne anlæg, der er uhensigtsmæssigt
placeret i forhold til trafikale, fredningsmæssige eller byudviklingsmæssige
forhold. Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejder årligt en opdateret
prioriteringsliste. Hvor der planlægges gennemført større anlægsprojekter,
søges dækningsgravene i området nedrevet inden for disse projektrammer. Sådanne
anlæg er derfor ikke optaget i prioriteringslisten.
Der er jævnligt henvendelser fra borgere og kommunens øvrige
forvaltninger med ønsker om fjernelse af dækningsgrave. Relevante emner bliver
taget op til overvejelse og evt. indplaceret ved revision af prioriteringslisten.
Der er mulighed for at fjerne dækningsgrave ifølge lov nr.
1055 af 23. december 1992 om beskyttelsesrum. Med Indenrigsministeriets
bekendtgørelse nr. 77 af 18. februar 1993 "Bekendtgørelse om fjernelse af
betondækningsgrave" fastsættes, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om
fjernelse af offentlige beskyttelsesrum – dækningsgrave:
§ 3 giver mulighed for at fjerne dækningsgrave mod at ansøgeren betaler nedrivning og udgifter til etablering af et offentligt beskyttelsesrum til erstatning.
§ 4 giver mulighed for fjernelse hvis dækningsgraven hindrer et aktuelt byggeri eller vejanlæg. Her afholder kommunen udgifterne til nedrivningen
§ 5 giver mulighed for "i særlige tilfælde" at fjerne dækningsgrave uden at ansøgeren skal opføre et offentligt erstatningsrum, men alene udgiften til nedrivning
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Beskrivelse af projekterne til nedrivning 2005: Bilag 1
§ 4 nedrivning Nr. 765-767, Sundbyvester – Sundholmsvej v. Tingvej, 3+1+1 kuppel. Dækningsgravene foreslås nedrevet, som konsekvens byggetilladelse givet på grunden. Anlæggene er placeret hen over matrikelgrænserne, dels på grundareal og dels på det offentlige gadeareal. Den grønne del af vejarealet er en del af et grønt forløb langs Sundholmsvejs sydside. Den eksisterende bevoksning med gamle tjørnetræer på dækningsgravene må fældes ved nedrivningen. Der retableres til plantebed og forberedes til genplantning med træer.
Nr. 595-596, Vesterbro – Vesterfælledvej/Lyrskovgade, 1 kuppel + 1 rør – Vesterbro – Anlægget ønskes fjernet af trafikale hensyn for bedre oversigt og forbedret fremkommelighed for fodgængere og barnevogne etc. Anlægget består af en kuppel og et rør. Anlægget er indrettet til udlejning, og lejemålet flyttes.
Der retableres med rodvenligt fyldmateriale til grusdækket flade, og der forberedes til træplantning.
Der er her mulighed for senere at udvikle en plads i overensstemmelse med Vesterbro Trafik og Byrumsplan, men der er p.t. ikke reserveret midler til et sådant projekt.
Nr. 395-397 og 405, Grøndalskvarteret –
Gandhis Plæne og Borups Allé/ Hulgårdsvej, 4+2 kupler – Vanløse – Anlæggene foreslås fjernet
efter ønsker fra forvaltningen og naboer.
De to anlæg på Gandhis Plæne er højt placerede kupler, der er meget synlige.
Anlægget på hjørnet Borups Allé/ Hulgårdsvej ligger skråt overfor cirkuspladsen.
Begge steder er anlæggene beskårne, og fortovet er klemt op mod støttemure efter en tidligere udvidelse af Borups Allé. Anlæggene har tidligere været beplantede, men ligger nu bare.
Hvor dækningsgravene fjernes, vil der i første omgang blive retableret med græs og forberedes til plantning af trægrupper.
På Gandhis Plæne er der mulighed for senere at udvikle et grønt pladsrum til afslutning af hovedakse i Gandhis Plæne / Genforeningspladsen.
Københavns Brandvæsen har ingen bemærkninger til gennemførelsen af de foreslåede projekter. Formel nedrivningstilladelse søges efterfølgende i Beredskabskontoret, Københavns Brandvæsen.
Nedenstående beløb dækker fjernelse af udstyr, der opbevares i rummene, nedrivning inkl. projektering og tilsyn, retablering af terræn forberedt til belægning eller til græssåning, som angivet. Jord genbruges på stedet hvis muligt.
Nr. 765-767, Sundbyvester – Sundholmsvej v. Tingvej, 3+1+1 kuppel –
De tre anlæg nedrives, og beton fjernes som konsekvens af byggetilladelse til
nyt byggeri på arealet. Den eksisterende bevoksning ryddes. Der retableres til
plantebed og forberedes til genplantning med træer. 250.000 kr.
Nr. 595-596, Vesterbro – Vesterfælledvej/Lyrskovgade. Eksisterende
lejemål flyttes. Et anlæg med en kuppel og et rør nedrives og eksisterende
beplantning, og træ ryddes. Fortov retableres og pladsen retableres til grus og
forberedes for plantning af ny træer. 175.000 kr.
Nr. 395-397 og 405, Grøndalskvarteret – Gandhis Plæne og Borups Allé/ Hulgårdsvej, 4+2 kupler. På de to lokaliteter nedrives dækningsgravene, og der retableres med græs og forberedes til plantning af trægrupper. 325.000 kr.
Sum: 750.000
kr.
Forvaltningen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på 0,75 mio. kr. finansieret af Vej & Parks anlægsramme (konto 0.21.3, Parker og legepladser) til nedrivning af de ovenstående dækningsgrave. Der er reserveret 0,75 mio. kr. til dette formål i 2005.
Miljøvurdering
Indstillingen er omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens
positivliste for indstillinger, der skal miljøvurderes.
Der er gennemført en overordnet miljøvurdering i forhold til målsætningerne i Københavns Kommunes miljømæssige
retningslinjer for bygge- og anlægsarbejder indeholdt i pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri.
Heri beskrives en række minimumskrav, anbefalinger og visioner. Desuden er
indstillingen knyttet til miljømålsætninger for jord i Kommuneplan 2001.
Alle for et anlægsprojekt relevante minimumskrav vil blive
opfyldt i projektet, og alle krav om håndtering og behandling af forurenet jord
forventes opfyldt. Projekterne vil under detailprojekteringen blive gennemgået
efter Vej & Parks egen miljøcheckliste for anlægsprojekter. Herudover vil
miljøvurderinger i detailprojekteringen sikre overholdelse af alle
minimumskrav.
Jord
Der forventes på alle
lokaliteter forekomst af diffus forurening i jorden, der dækker anlæggene, men
det forventes, at Miljøkontrollen giver tilladelse til, at jorden indbygges på
stedet.
Støj
Der bliver arbejdet i
tidsrummet kl. 08-17 i hverdage. Arbejderne er af kortere varighed, ca. 2 uger
pr. sted. Selve nedbrydningen forventes at kunne udføres i løbet af ca. en dag pr.
kuppel, der indgår i anlægget.
Høring
Ønsket om fjernelse af anlægget Borups Allé/ Hulgårdsvej er rejst af naboerne. Anlægget ved Vesterfælledvej/Lyrskovgade ønskes fjernet efter borgerhenvendelser og som følge af arbejdet med Vesterbro Trafik- og Byrumsplan.
Prioriteringsliste til fjernelse af dækningsgrave, april. 2005
Den gældende prioriteringsliste for den kommende femårsperiode foreslås opdateret:
Modtagne ønsker til indplacering:
Forvaltningen har i årets løb modtaget 3 ønsker om nedrivninger, der vil kunne imødekommes efter § 4 og § 5 i bekendtgørelsen:
Nr. 135 AL. Drewsens
Vej 2, 1 rør
Nr. 133 Rosenvængets
sideallé, 1 rør
Nr. 704 Christianshavns
Vold/Torvegade ved Acciseboden, 1 kuppel
De tilkomne ønsker foreslås indplaceret på prioriteringslisten til udførelse i 2006 og 2007. Som resultat af de ny projekter bliver projektrækken i øvrigt rykket ca. 1 år.
I
de følgende år foreslås følgende projekter realiseret:
2006:
Nr. 303-305 Sjællandsgade 17-23, 6 kupler.
Nr. 15 og 7 Nyboder - Delfingade og Suensonsgade, 2 rør
Nr. 135 A.L. Drewsens Vej 2, 1 rør -
Indre Østerbro
Nr. 133 Rosenvængets
sideallé, 1 rør - Indre Østerbro (ved
børneinstitution.)
2007:
Majporten/ Svinget nr. 750-752, 8 kupler
Under Elmene, nr.
753-55, 2+2+2 kupler
Nr. 704 Christianshavns vold/Torvegade ved Acciseboden, 1 kuppel
2008:
Nyboder, Svanegade nr. 11-13, 3 rør
Nyboder, Elsdyrsgade nr. 9-10, 2+3 rør.
2009:
Ved Grøndalskirken
nr. 401-402, 4 kupler
Hillerødgade, nr. 398, 2 kupler
Nyboder, Vildandegade nr. 14, 1 rør. (ved børneinstitution.)
2010:
Classens Have, nr. 86-91, 15 kupler
Modtagne
ønsker i øvrigt, der står til overvejelse:
Nr. 814-815 Italiensvej, 2 rør
Forvaltningsønske i forbindelse med anlæg af Metro etape 3 og Ny Amager Strandpark. Anlæggene generer kontakten mellem den grønne forbindelse ved Italiensvej ved mødet med Strandparken.
Nr.306-7 Guldbergs
Plads Nord, 4 kupler.
Tårne er fjernet. En
nedrivning af anlæggene forudsætter en plan for omlægning af pladsen.
Nr. 551 Tietgensgade v. Rysensteens Gymnasium, 1 rør.
Anlægget er tæt placeret op ad skolebygningen og blokerer fortovet. Ønsket blev modtaget i 2003, siden da er anlægget forskønnet og indhegnet, og behovet for nedrivning er derfor ikke i akut.
Nr.591-592
Matthæusgade v kirken, 1+1 kuppel, på sognets matrikel
Nr. 20 "Grønlands
Torv" (v Nyboder), 1 af i alt 4 kupler
BILAG VEDLAGT
Bilag 1 Plan og luftfoto af områderne med nedrivningsprojekter 2005