Lokalplanforslag "Ørnevej" med tilhørende kommuneplantillæg
Lokalplanforslag "Ørnevej" med tilhørende kommuneplantillæg
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 2. juni 2005
BR 330/05
Lokalplanforslag "Ørnevej" med tilhørende kommuneplantillæg
Lokalplanforslag
"Ørnevej" med tilhørende kommuneplantillæg
Indstilling om, at forslag til lokalplan "Ørnevej" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages med henblik på fælles offentliggørelse, at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder, idet juli måned ikke medregnes, at offentliggørelsen annonceres i områdets lokalaviser, samt at der gennemføres den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en lokal plancheudstilling samt et borgermøde tilrettelagt som et dialogmøde med deltagelse af Borgerrepræsentationens partier.
(Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at forslag til lokalplan "Ørnevej"
vedtages med henblik på fælles offentliggørelse
at indsigelsesfristen fastsættes til 2
måneder, idet juli måned ikke medregnes
at offentliggørelsen annonceres i
områdets lokalaviser
at der gennemføres den foreslåede
dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en lokal
plancheudstilling samt et borgermøde tilrettelagt som et dialogmøde med
deltagelse af Borgerrepræsentationens partier
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det til ovennævnte lokalplanforslag
hørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages med henblik på fælles
offentliggørelse
at offentlighedsperioden fastsættes
til 2 måneder, idet juli måned ikke medregnes
at offentliggørelsen annonceres i
områdets lokalaviser
at der gennemføres den foreslåede
dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en lokal
plancheudstilling samt et borgermøde tilrettelagt som et dialogmøde med
deltagelse af Borgerrepræsentationens partier.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 18. maj 2005
Anbefalet
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2005
Anbefalet.
RESUME
I møderne den
12.januar og den 18. januar 2005 i henholdsvis Bygge- og Teknikudvalget og
Økonomiudvalget drøftedes forvaltningernes redegørelse om udarbejdelse af en
lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for området mellem Ørnevej, Stærevej
og Hulgårdsvej. Planarbejdet er foranlediget af, at Kay Wilhelmsen Gruppen
ønsker at bebygge ejendommen, den tidligere HUR-garagegrund, med boliger. Samtidig er der fra lokalområdet (Kvarterløft
NordVest og Frederikssundsvejens skole) fremkommet ønsker om en styrkelse af de
idrætssociale aktiviteter og mere rekreativt areal i området, således at
Hulgårds Plads og skolens idrætsareal bindes sammen.
Erhvervs-
og Boligstyrelsen og Københavns Kommune har i 2004 bevilget i alt 20 mill.kr.,
som skal anvendes i området til at udvikle nye planlægningsmetoder og finansieringsmodeller
i takt med, at der etableres en kvarterpark med idrætssociale aktiviteter og en
boligbebyggelse med høj arkitektonisk standard. I det videre samarbejde mellem
lokalområdet, investor og kommunen, der er en forudsætning for udbetaling af
statens midler, skal der udarbejdes en samarbejds- og finansieringsmodel for
det samlede offentligt tilgængelige fællesareal.
Der er igangsat en
dialogproces mellem Kay Wilhelmsen Gruppen, Kvarterløft NordVest og kommunen,
og den har foreløbig udmøntet sig i, at der efter afholdelse af et
parallelopdrag foreligger tre forskellige skitseforslag til den videre udvikling
af ejendommen, som alle indtænker Hulgårds Plads og skolens friareal i et
samlet forslag til, hvordan de rekreative arealer kan disponeres.
Lokalplanforslaget
er udarbejdet på grundlag af en fælles vurdering af disse skitseforslag, hvor
det anbefales, at der tages udgangspunkt i hovedkonceptet i forslaget fra
Arkitema/Gehl Architects gerne med elementer fra forslaget udarbejdet af Peter
Holst Tegnestue/Dorthe Mandrup/René Kural. Gennemførelse af projektet forudsætter
udarbejdelse af lokalplan og udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen.
Forslaget har som
formål at udvikle området som en ny integreret del af lokalområdet med et stort
indslag af boliger og et størst muligt offentligt tilgængeligt grønt areal, der
indgår som del af og i sammenhæng med områdets øvrige rekreative arealer. Ny
boligbebyggelse skal opføres inden for de særligt fastlagte byggefelter og med
en højde på 13 m i den sydlige del af bebyggelsen, som skal stige i jævn takt eller
glidende op til 22 m i den nordlige del af bebyggelsen. Boligerne skal være
større familieegnede helårsboliger med en gennemsnitsstørrelse på mindst 90 m2,
og ingen bolig må være mindre end 75 m2. Bebyggelsesprocenten må
ikke overstige 90, og friarealprocenten skal være mindst 60 pct. af
boligetagearealet.
Samtidig med
lokalplanforslaget er der udarbejdet et forslag til tillæg til Kommuneplan
2001. Forslaget omfatter ændring af rammen for lokalplanlægning for området fra
tekniske anlæg (T2-område) til boligområde (B3*-område) som byomdannelsesområde
efter planlovens bestemmelser herom med særlig bemærkning om etageantal.
Herudover omfatter forslaget en ændring af rammen for Hulgårds plads og en del
af Ørnevej til 01*-område med mulighed for indpasning af en kvartermiljøstation
i området ved Hulgårdsvej.
SAGSBESKRIVELSE
Det tidligere
busgarageanlæg ved Ørnevej (matr. nr. 1295 Utterslev, København) er i 2003
overtaget af W-investering, en del af Kay Wilhelmsen Gruppen, der ønsker at
bebygge ejendommen med en boligbebyggelse. Den ca. 25.000 m2 store
grund vil kunne rumme op mod 250 boliger ved en bebyggelsesprocent på 90. Lige
nord for garagegrunden ligger parkanlægget Hulgårds Plads og
Frederikssundsvejens Skole med sin idrætsplads. Det har væ
ret udgangspunktet,
at udviklingen af garagegrunden skal ses i sammenhæng med disse to nærliggende
rekreative områder. Desuden har det været en forudsætning, at Kvarterløft
NordVest deltog i udviklingen af området, og at udviklingsmulighederne blev
belyst gennem flere forslag til områdets disponering og bebyggelse.
For at understøtte
behovet for udvikling i området, har Erhvervs- og Boligstyrelsen og Københavns
Kommune i 2004 bevilget i alt 20 mill.kr., som skal anvendes til at udvikle nye
planlægningsmetoder og finansieringsmodeller i takt med, at der etableres en
kvarterpark med idrætssociale aktiviteter og en boligbebyggelse med høj arkitektonisk
standard, jf. nedenstående afsnit Økonomi.
Processen er
herefter igangsat ved, at Kay Wilhelmsen Gruppen og Kvarterløft NordVest har
anmodet tre arkitektteams om at indgå i projektudviklingen af området. Denne
del af processen, som har været meget intensiv og præget af konstruktive input
fra alle deltagerne, har bl.a. indeholdt to workshopper og et åbent borgermøde.
Den nuancerede belysning af udviklingsmulighederne, som er resultatet af denne
proces, ses også at være effekten af 3 bredt sammensatte teams med bygnings-, landskabs-
og "idræts"arkitekter: 1) Arkitema/Gehl architects, 2) Peter Holst Tegnestue/Dorthe
Mandrup/René Kural og 3) Kieler Architects/Landskab & Rum.
En komité bestående
af Kay Wilhelmsen og Kvarterløft NordVest har foretaget en vurdering af projektforslagene med ris og ros til hvert
enkelt projekt. Publikationen "Parallelopdrag om HUR-grunden. Komiteens samlede
vurdering" er vedlagt som bilag 2. Det fremgår heraf, at komiteen for så vidt
angår den overordnede disponering, herunder bebyggelsesplanen, anbefaler at
tage udgangspunkt i projektet udarbejdet af team 1, gerne med elementer fra
forslaget udarbejdet af team 2, mens boligbebyggelsen, lejlighedsplaner og det
arkitektoniske udtryk i team 2's projekt fremhæves som nytænkende.
Forvaltningen kan
generelt tilslutte sig komiteens vurderinger og anbefalinger. Det af team 1
(Arkitema/Gehl Architects) udarbejdede forslag danner udgangspunkt for
lokalplanforslaget med hensyn til omfang
af bebyggelsen samt disponering og indretning af de ubebyggede arealer.
Samtidig søges fastlagt retningslinier og krav til den arkitektonisk udformning
af en kommende bebyggelse med henblik at sikre en markant bebyggelse, der med
et moderne formsprog og et selvstændigt arkitektonisk præg sammen med de
tilstødende rekreative, grønne områder understreger områdets nye og vigtige
betydning for kvarteret.
Lokalplanforslaget
Lokalplanforslaget
vedlægges som bilag 1. Bilaget indeholder foruden selve forslaget endvidere
hovedafsnittet "Baggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget", der indgår i
det materiale, der trykkes sammen med lokalplanen, når denne bekendtgøres
endeligt. Materialet danner samlet grundlag for efterfølgende administration af
lokalplanen samt medvirker til forståelse af lokalplanens baggrund for
personer, der senere ønsker at orientere sig herom.
Forslaget har som
formål at udvikle området til en ny integreret del af lokalområdet med et stort
indslag af boliger og et størst muligt offentligt tilgængeligt grønt areal, der
indgår som del af og i sammenhæng med områdets øvrige rekreative arealer.
Lokalplanområdet opdeles i to underområder, hvor område I (HUR-grunden) fastlægges
til boligformål, og område II (del af Ørnevej) fastlægges til offentlige rekreative
formål.
Boligerne skal være
større familieegnede helårsboliger i overensstemmelse med kommunens
boligpolitik med en gennemsnitsstørrelse på mindst 90 m2, og ingen bolig
må være mindre end 75 m2.
Der er endvidere
fastlagt bestemmelser om bebyggelsens omfang, placering og ydre udformning,
således at denne i sammenhæng med det grønne parkprægede område sikrer en
struktur, der bidrager til at løfte de byarkitektoniske kvaliteter i de sammensatte
og sine steder byrumsmæssigt uklare omgivelser. Ny boligbebyggelse skal opføres
inden for de særligt fastlagte byggefelter. Bebyggelsen skal opføres med en
højde på 13 m (svarende til 4 etager) i den sydlige del af bebyggelsen og stige
i jævn takt eller glidende op til 22 m
(svarende til 7 etager) i den nordlige del af bebyggelsen. Der kan
desuden opføres bebyggelse i 1 etage i byggefeltet i områdets sydlige del til
institutionsformål o.l. (eks."ungehus"). Bebyggelsesprocenten må ikke overstige
90.
Det samlede friareal
skal være mindst 60 pct. af boligetagearealet. En større del af dette (ca.
7.500 m2) fastlægges som offentligt tilgængeligt fællesareal i sammenhæng
med omgivende rekreative arealer.
Parkeringsdækningen
skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m2
etageareal og kan placeres på terræn i konstruktion eller andetsteds i
kvarteret efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere anvisning. Højst 40 pct.
af parkeringen må placeres på terræn. Parkeringen skal placeres i områdets
sydlige del.
Den primære
vejadgang skal ske fra Hulgårdsvej og i mindre omfang fra Stærevej.
Der er i
lokalplanforslaget optaget bestemmelser om, at der skal oprettes en grundejerforening
med medlemspligt for samtlige ejere og ejendomme i område I. Grundejerforeningen
skal forestå drift og vedligeholdelse af det offentlige tilgængelige areal
inden for lokalplanområdet, jf. afsnit om Økonomi.
Forslag til kommuneplantillæg
Samtidig med
lokalplanforslaget er der udarbejdet et forslag til t
illæg til Kommuneplan
2001, hvori rammerne for lokalplanområdet foreslås ændret fra et område til
tekniske anlæg (T2-område) til et boligområde (B3*-område) som byomdannelsesområde
efter planlovens bestemmelser herom med særlig bemærkning om:
at der i lokalplan kan tillades bebyggelse med op til 7 etager inkl. tagetage.
Desuden fastlægges
et 01*-område til fritidsformål m.m. på Hulgårds Plads og på en del af Ørnevej
med særlig bemærkning om:
at der kan indpasses en
kvartermiljøstation ved Hulgårdsvej.
Økonomi
Erhvervs- og
Boligstyrelsen har i november 2004 givet tilsagn om at yde 10 mio. kr. til
udvikling af HUR-grunden og området omkring den, såfremt kommunen yder et
tilsvarende beløb. Bygge-og Teknikudvalget har anbefalet, at 10 mio. kr. af
kommunens byfornyelsesmidler indgår som medfinansiering (BTU 607/2004).
Disse midler kan
anvendes både på selve HUR grunden, men også på de naboarealer, der vil indgå i
et samlet offentligt tilgængeligt rekreativt fællesareal, dvs. Ørnevej, Skolens
arealer og Hulgårds Plads.
Realiseringen er
afhængig af, at der tilvejebringes den fornødne finansiering til anlæg, drift
og vedligeholdelse, så kommunen ikke påtager sig økonomiske forpligtelser, der
ikke er budgetmæssig dækning for i de berørte udvalgs budgetter.
Den del af det
samlede udviklingsområde der ligger på selve HUR-grunden bliver i
kommuneplantillægget udpeget til byomdannelsesområde, og i henhold til Planlovens
kapitel 5, § 15 stk. 2, nr. 13, optages bestemmelser i lokalplanen om oprettelse
af en grundejerforening for det nye byomdannelsesområde, herunder om medlemspligt
og om foreningens ret og pligt til at forestå etablering, drift og
vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg.
Dermed
bliver pligten til etablering, drift og vedligeholdelse af de offentligt tilgængelige
fællesarealer, der ligger på HUR grunden, som udgangspunkt, pålagt grundejerforeningen
via lokalplanforslaget.
Ved
etablering af et nyt, stort offentligt tilgængeligt fællesareal der fordeler
sig over HUR-grunden, Ørnevej, Skolens arealer og Hulgårds Plads, bliver også
kommunale arealer inddraget. Ørnevej ejes delvis af Kultur- og
Fritidsforvaltningen og delvis af Bygge- og Teknikforvaltningen. Skolens
arealer hører under Uddannelses og Ungdomsforvaltningen, mens Hulgårds Plads
hører under Bygge- og Teknikforvaltning. Dele af disse offentlige arealer
drives og vedligeholdes af kommunen i dag, mens andre dele drives som privat
fællesvej. Ved anlæg af dette fællesareal ændres de kommende drifts- og
vedligeholdelsesomkostninger. I hvilket omfang den fremtidige driftsudgift
bliver større end den nuværende, afhænger af fællesarealernes endelige
udformning og kan derfor ikke fastlægges på nuværende tidspunkt.
I det
videre samarbejde mellem lokalområdet, investor og kommunen, der er en forudsætning
for udbetaling af statens midler, skal der udarbejdes en samarbejds- og finansieringsmodel
for det samlede offentligt tilgængelige fællesareal.
Som
udgangspunkt kan der arbejdes hen imod en model, hvor der etableres en fælles
aftale for hele fællesarealet, hvor parterne bidrager i forhold til deres andel
af det samlede areal. Mulighederne for, at der af anlægssummen afsættes et forsøgsbeløb
til drift i 5 år, hvorefter ordningen evalueres, og den endelige
finansieringmodel udarbejdes, undersøges.
I det
videre samarbejde skal der udarbejdes et prisfastsat skitseprojekt, som vil danne
grundlag for en anlægsbevilling med konkret vurdering af drift og vedligeholdelse.
Samtidig skal der indgås en aftale om fordelingen af den fremtidige drift
mellem parterne.
Ved
den endelige vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg forventes der at foreligge
mere afklarede overslag for beregninger på anlæg, drift og vedligeholdelse af
de rekreative fællesarealer.
Det videre forløb
Den
videre proces for udvikling af HUR-grunden, Ørnevej, Frederikssundsvejens Skole
og Hulgårds Plads, som er det samlede område der er søgt midler til udvikling
af fra staten, skal tilrettelægges således, at alle parter bliver involveret,
og deres interesser så vidt muligt imødekommes.
Det
gennemførte parallelopdrag har været første del af det samarbejde omkring udvikling
af HUR-grunden og området omkring grunden, der skulle kvalificere lokalplanarbejdet.
Samtidig med at lokalplan og kommuneplanarbejdet pågår, med henblik på en
endelig vedtagelse inden årets udgang, skal der arbejdes videre med samarbejdet.
Der
skal arbejdes henimod at indgå en aftale, der danner rammer for det videre samarbejde
mellem Kaj Wilhelmsen Gruppen, Kvarterløft Nord-Vest og Københavns Kommune. I
dette arbejde skal alle berørte parter involveres, herunder de relevante forvaltninger
og lokale parter. Aftalen forventes at indeholde en proces-, strategi- og
finansieringsplan for det videre arbejde.
Det
giver mulighed for at udarbejde et prisfastsat skitseprojekt, der vil danne
grundlag for en anlægsbevilling med konkret vurdering af drift og
vedligeholdelse.
Når
der foreligger vedtaget lokalplan og kommuneplantillæg, kan der indsendes et
endeligt byfornyelsesprogram til Socialministeriet, som efter godkendelse
muliggør udmøntning af statens midler.
Herefter
kan detailprojektering og anlæg af de fælles rekreative arealer påbegyndes.
Miljøvurdering
Forslagene til lokalplan og
kommuneplantillæg er vurderet ikke at medføre, at der skal foretages en miljøvurdering
i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5.
maj 2004).
Baggrunden herfor er, at
planforslagene ikke muliggør anlægsarbejder, der er optaget i lovens bilag,
eller projekter, der i størrelse og omfang samt i forhold til lokalområdets
nuværende udformning og karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på
dette.
Afgørelsen er offentliggjort i
Lokalavisen for Nørrebro og Nordvest den 30. marts 2005, og der er ikke inden
for klagefristen på 4 uger fremkommet bemærkninger.
Høring
I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget er der foretaget
en høring af Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Københavns
Energi, Købehavns Vand og Københavns Bymuseum .
Kultur- og Fritidsforvaltningen
og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ingen bemærkninger til
lokalplanforslaget.
Uddannelses og
Ungdomsforvaltningen er positiv over for, at en del af Frederikssundvejens
Skoles arealer inddrages i planerne bl.a. med henblik på at udvikle det
idrætssociale liv i området, ligesom forvaltningen er positiv overfor at deltage
aktivt i den videre proces sammen med skolen. Selv om der ikke er aktuelle
planer om en udbygning af skolen, ønskes det sikret, at disponering af skolens
arealer i forhold til nuværende planer ikke forhindrer en eventuel senere
udbygning af skolen. Forvaltningen ser gerne, at der skabes mulighed for
offentlige funktioner – herunder bl.a. et ungehus", i overensstemmelse dels med
lokale ønsker, dels med Kommuneplanstrategi 2004 (Børn og Unge i byen).
Bemærkninger. Ønskerne
om inddragelse/hensyntagen til skolens arealer er i overensstemmelse med
lokalplanens formål, og muligheden for etablering af et "ungehus" foreligger
også inden for lokalplanens bestemmelser. Skolen og forvaltningen er inddraget
i det videre arbejde mellem investor, lokalområde og kommune, jf. afsnittet om Økonomi ovenfor.
Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen har orienteret medlemmerne i Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget om, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ikke har
aktuelle ønsker om en daginstitution opført i forbindelse med en kommende bebyggelse
på garagegrunden, men kun ønsker en institutionsmulighed fastlagt i lokalplanen.
Bemærkninger. Lokalplanforslagets
bestemmelser muliggør indpasning af daginstitution.
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen fremhæver forslaget om en kvartermiljøstation
på Hulgårds Plads, idet den også vil kunne medvirke som støjafskærmning mod Hulgårdsvej.
Der henvises endvidere til den reviderede udgave af "Retningslinier for
miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri", som borgerrepræsentationen vedtog
den 1. marts 2001. Der anføres desuden bemærkninger om trafikstøj,
virksomheder, jordforurening, regnvand og affald.
Bemærkninger.
Miljøkontrollens anbefalinger er i videst muligt omfang medtaget i
planforslaget, undtaget affaldsforhold, der forudsættes håndteret i forbindelse
med den kommende byggesagsbehandling. Miljøkontrollens bemærkninger om miljøforholdene
er gengivet i afsnittet "Baggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget" i
det vedlagte bilag. Muligheden for placering af Kvartermiljøstation på Hulgårds
Plads er medtaget i forslaget til kommuneplantillæg, men ligger uden for lokalplanområdet.
Københavns Energi gør
opmærksom på bygassens positive egenskaber i tilknytning til byøkologi og krav
til ressourcerigtige løsninger.
Bemærkninger. Der er
ikke i planloven hjemmel til at stille krav om tilslutning til bygasnettet,
hvorfor der ikke er medtaget bestemmelser herom.
Københavns Bymuseum har ingen
bemærkninger til lokalplanen bortset fra, at det forventes, at bevaringsværdige
bygninger indskrives i lokalplanen. Det oplyses, at der ikke tidligere har
været arkæologiske undersøgelser i området, og det anbefales, at der foretages
en prøvegravning.
Bemærkninger. Der
findes ingen bygninger med bevaringsværdi inden for lokalplanområdet.
Lokalplanforslaget indeholder en kommentar om, at udgravningsarbejder
kan medføre påbud om midlertidig standsning af arbejdet i henhold til
museumsloven, og at Københavns Bymuseum som repræsentant for Kulturarvstyrelsen
bør kontaktes i god tid, forinden arbejdet påbegyndes.
Forslag til dialogstrategi
På baggrund af den
hidtidige praksis i forbindelse med lokalplanlægningen foreslås følgende
initiativer til at opnå dialog med borgerne i offentlighedsperioden:
·
Etablering
af en særlig hjemmeside bestående af en informationsdel og en dialogdel.
·
Etablering
af en plancheudstilling i lokalområdet.
·
Gennemførelse
af et borgermøde i lokalområdet. Da udviklingen i området involverer kommunal
medvirken, foreslås borgermødet afholdt som et dialogmøde, hvor
Borgerrepræsentationens partier repræsenteres i et panel.
BILAG
VEDLAGT
1.
Forslag
til lokalplan Ørnevej/Stærevej med hovedafsnittene "Baggrund for
lokalplanforslaget og kommuneplantillægget" og "Lokalplanforslag Ørnevej/Stærevej"
samt "Forhold til øvrig planlægning og lovgivning.
2.
Parallelopdrag
om HUR-grunden. Komiteens samlede vurdering.
BILAG
VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
A.
Skrivelse
af 6. april 2005 fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
B.
Skrivelse
af 11. april 2005 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
C.
Skrivelse
af 18. april 2005 fra Miljø- og
Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollen
D.
Skrivelse
af 5. april 2005 fra Københavns Energi
E.
Skrivelse
af 31. marts 2005 fra Københavns Bymuseum
Erik Jacobsen