Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 262 "Brune Kødby" med tilhørende kommuneplantillæg
Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 262 "Brune Kødby" med tilhørende kommuneplantillæg
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 2. juni 2005
BR 331/05
Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 262 "Brune Kødby" med tilhørende kommuneplantillæg
Endelig
vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 262 "Brune Kødby" med tilhørende
kommuneplantillæg
Indstilling om, at tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 262 "Brune Kødby" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt.
(Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 262 "Brune Kødby" vedtages endeligt.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det til ovennævnte lokalplantillæg hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 4. maj 2005
Anbefalet
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2005
Anbefalet.
O og Ø tog forbehold.
RESUME
Planforslagene, der er udarbejdet med henblik på udbygning af DGI-byen i samspil med den videre omdannelse af Brune Kødby, har været i offentlig høring i perioden fra den 2. februar til den 6. april 2005. Der er i perioden modtaget 9 henvendelser vedrørende planforslagene, hvoraf 4 er fra øvrige forvaltninger og myndigheder.
I en henvendelse fra Københavns Energi gøres opmærksom på ledninger i grunden, hvortil bemærkes, at en omlægning af ledninger har været forudsat under projekteringen.
Henvendelser fra Billedskolen m.fl., Rådet for Bæredygtig Trafik, Danmarks Naturfredningsforening, Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe samt Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse omhandler især det påtænkte parkeringsanlæg. Flere ønsker parkeringsanlægget helt udtaget af planen ud fra miljøhensyn, arkitektoniske forhold og behovet for friarealer. Børnekulturinstitutionerne foreslår anlægget helt nedgravet og gerne reduceret, da der projekteres flere parkeringspladser end krævet i lokalplanen. Der peges fra flere sider på trafiksikkerhedsmæssige problemer i Staldgade, som vil forværres ved de ekstra 1.500 biler pr. døgn, som parkeringsanlægget ventes at forårsage, og det foreslås i stedet at benytte en særskilt tilkørsel til anlægget direkte fra Ingerslevsgade.
Forvaltningen er opmærksom på, at flere parkeringsmuligheder kan medføre øget trafik, men det vurderes, at det nye parkeringsanlæg er rimeligt dimensioneret under hensyntagen til de store arrangementer i DGI-byen og i Brune Kødby. På baggrund af stationsnærhed fastlægger lokalplanen parkeringskravet til 1 plads pr. 200 m2, som skal tilvejebringes i underjordiske anlæg. Det projekterede antal parkeringspladser svarer for hele lokalplanområdet tilnærmelsesvis til dette krav. Med et begrænset byggefelt og en maksimal anlægshøjde på 2 hhv. 3 meter vurderer forvaltningen, at hensynet til Brune Kødbys bygninger og brugere er tilgodeset. Udkørsel direkte til Ingerslevsgade kan ikke anbefales, men det skal bemærkes, at en optimal ordning af trafikken i krydset Staldgade/Ingerslevsgade kræver nedrivning af et skur på ca. 225 m2, der overskrider vejlinien med ca. 3,5 m.
Flere henvendelser finder det positivt, at der skabes flere idræts- og medborgerfaciliteter, men samtidig ønskes bygningshøjden mod Tietgensgade reduceret af hensyn til boligerne overfor.
Forvaltningen vurderer, at nybyggeriet langs Tietgensgade kun vil give anledning til ubetydelige skyggegener for boligerne på baggrund af den begrænsede bygningshøjde (op til 15 meter) samt afstanden på ca. 30 meter til boligerne og orienteringen i forhold til solen.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen
tiltrådte i mødet den 20. januar 2005 (BR 34/05) Bygge- og Teknikudvalgets og
Økonomiudvalgets anbefalinger af henholdsvis 8. december 2004 og 14. december
2004 om offentliggørelse af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 262
"Brune Kødby" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Offentliggørelsesmaterialet
omfattende indstilling med bilag, orienteringsfolder og planforslagene er lagt
til gennemsyn i borgmester
Offentliggørelse
Planforslagene har
været i offentlig høring i perioden fra den 2. februar til den 6. april 2005.
Der er udsendt 416 foldere til ejere, lejere, brugere og interessegrupper og
214 pjecer til lokalråd og foreninger m.v.
På Vesterbro
Bibliotek har der i høringsperioden været opstillet en plancheudstilling om
planforslagenes indhold, og den 24. februar 2005 blev der i DGI-byen afholdt
borgermøde med deltagelse af ca. 15 borgere fra lokalområdet samt 2 medlemmer
af Bygge- og Teknikudvalget. Følgende hovedsynspunkter blev fremført på mødet:
·
Der er
behov for grønne arealer på Vesterbro, og DGI-projektet beskærer friarealerne.
·
Parkeringsanlægget
er for stort og vil dels skæmme Brune Kødbys bygninger, dels medføre for meget
trafik i området.
·
Børnekulturinstitutionerne
finder, at parkeringsanlægget er i konflikt med anvendelsen til børnekulturelle
formål.
·&nbs
p;
Nybyggeriet
frygtes at give skyggegener for boliger i Tietgensgade
Der er vedlagt et
notat fra debatten opdelt i emner som bilag
1, og resultatet af de uddelte evalueringsskemaer er vedlagt som bilag 2.
I høringsperioden
har det på en særlig hjemmeside været muligt at søge oplysninger om
planforslagene, bidrage med debatindlæg eller sende bemærkninger til planforslagene
som mail. Der er modtaget ét debatindlæg, som desuden er sendt som indsigelse.
I alt er modtaget 9
henvendelser. Kopi af henvendelserne er fremlagt til gennemsyn i borgmester
1.
Henvendelser
fra offentlige myndigheder
2.
Parkeringsanlæg
og trafik
3.
Øvrige
emner
1. Henvendelser fra offentlige
myndigheder
Hovedstadens Udviklingsråd, Københavns
Stiftsøvrighed og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ingen bemærkninger til planforslagene.
Københavns Energi gør opmærksom på, at kloak- og
varmeledninger er beliggende i lokalplanens byggefelter.
Bemærkninger: Bygherren og forvaltningen har under
projektudarbejdelsen været opmærksom på en løsning af dette forhold.
2. Parkeringsanlæg og trafik
Teaterbutikken, Billedskolen og Musikskolen ønsker grønne arealer omkring institutionerne
og stien fra Ingerslevsgade opretholdt. Man finder, at parkeringsanlægget
beskærer friarealerne for meget og lukker området inde bag en vold. Desuden
anses de nye trafikforhold i Staldgade at blive uacceptable for de mange gående
og cyklende børn, der skal færdes sammen med tung trafik til Kødbyen samt
trafikken til parkeringsanlægget. Man foreslår derfor parkeringsanlægget helt
nedgravet og skønner merudgifterne til maksimalt 10-13 mio. kr. Samtidig ønskes anlægget reduceret under
henvisning til, at lokalplanen kun kræver ca. 130 pladser. Lokalplanens
parkeringskrav foreslås dog yderligere reduceret til en tredjedel af det
normale.
Rådet for Bæredygtig Trafik finder det forkert at etablere et stort
parkeringsanlæg tæt på Hovedbanegården, idet det vil øge biltrafikken, både
lokalt og på indfaldsveje. Dette findes at være i modstrid med både DGI's og
Københavns Kommunes trafik- og miljøpolitik. Kun parkering til handicappede
findes relevant, og der efterlyses en VVM-vurdering.
Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite
for København finder, at
parkeringsanlægget ikke er i overensstemmelse med Trafik- og Miljøplan 2004, og
man forudser problemer med den parkeringssøgende trafik.
Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe og Foreningen
til Hovedstadens Forskønnelse ønsker begge parkeringsanlægget taget ud af
projektet, alternativt helt nedgravet og med tilkørsel direkte fra
Ingerslevsgade.
Fælles for de fire
sidstnævnte henvendelser er forslag eller efterlysninger af forslag til at stimulere
brugen af kollektiv trafik til området.
Bemærkninger: Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 samt
forslag til en ny parkeringsstrategi er endnu ikke vedtaget. I henhold til
kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen er parkeringsdækningen normalt 1
plads pr. 100 m2 etageareal, og denne norm er uændret i forslaget
til Kommuneplan 2005, som forventes sendt i høring medio maj 2005.
Lokalplanforslaget
har på baggrund af stationsnærheden fastlagt parkeringskravet til 1 plads pr. 200
m2 etageareal, og af hensyn til såvel friarealbehovet som de arkitektoniske
forhold krævet pladserne anlagt i underjordiske anlæg. Det planlagte parkeringsanlæg
er begrænset af byggefelt og en maksimal højde på 2 meter i fløjen mod
Ingerslevsgade for at tilgodese hensynet til Brune Kødbys bygninger. Anlægget
vil blive udformet med brede trappeflader, som leder op til en
'aktivitetsplads'. Tilkørsel skal placeres som vist på lokalplantegning, og det
er krævet, at udformningen i videst muligt omfang skal tilgodese de svage
trafikanters adgang til området.
Lokalplanen hindrer
ikke, at der anlægges flere parkeringspl
adser end krævet, når blot det sker i
underjordisk anlæg. I salgsaftalen mellem Københavns Kommune og DGI-byen indgår
et skitseret anlæg med ca. 250 pladser, hvilket svarer til en plads pr. ca. 170
m2 etageareal for hele lokalplanområdet. Det er samtidig aftalt, at
der gennemføres en dialog med brugerne med henblik på at tilgodese bl.a.
Billedskolens behov for friarealer.
Forvaltningen er
opmærksom på, at parkeringsmuligheder kan give øget trafik, men det vurderes,
at det nye parkeringsanlæg er rimeligt dimensioneret under hensyntagen til de
store arrangementer i DGI-byen og i Brune Kødby i øvrigt. Der er i dag et stort
parkeringspres i lokalområdet i forbindelse med arrangementer, hvilket ikke
findes muligt at undgå alene ved en regulering af gadeparkeringen. Forvaltningen
finder lokalplanens trafikale løsning fuldt forsvarlig, også for de bløde
trafikanter. Parkeringsanlæggets forventede døgntrafik på ca. 1.500 biler vil
ikke berettige anlæg af cykelsti og signalanlæg ved udmundingen af Staldgade i
Ingerslevsgade. Krydset vil dog blive ombygget og forberedt for
signalregulering.
En forudsætning for
en optimal udformning af krydset, herunder etablering af fodgængerfelt, er
nedrivning af et skur, der overskrider Staldgades vejlinie med ca. 3,5 m.
Skuret, der er på ca. 225 m2 og har en lav bygningsværdi, er af
Kultur- og Fritidsforvaltningen udlejet til Hotel- og Restaurantskolen. Beslutning om nedrivning afventer lejemålets
ophør.
En direkte
tilslutning fra parkeringsanlægget til Ingerslevsgade kan ikke anbefales, da
trafikafviklingen på gaden herved vanskeliggøres, i modstrid med målet i Vesterbro
Trafik- og Byrumsplan, ifølge hvilken denne gade skal afvikle en større del af
bydelens trafik.
Med hensyn til den
ønskede VVM-vurdering bemærkes, at Hovedstadens Udviklingsråd har foretaget en
screening af parkeringsanlægget efter reglerne om VVM og konkluderet, at
VVM-redegørelse ikke skal udarbejdes.
3. Øvrige emner
I en henvendelse
foreslås bygningshøjden mod Tietgensgade reduceret af hensyn til boligerne
overfor.
Bemærkninger: Bygningshøjden i den ny facade mod
Tietgensgade har et varieret forløb med højder fra 5 til 15 meter, og i facaden
indgår partier med glasskærme mod taghaverne. Desuden indgår klatretårnet, der
kan forhøjes fra de nuværende ca. 19 meter til 25 meter. Lokalplanen tillader
en bygningshøjde på maksimalt 17,5 meter, dog op til 22,5 meter for
transparente bygningsdele som ovenlys og rækværk.
Den nye bebyggelse
vurderes kun at give anledning til ubetydelige skyggegener på baggrund af den
begrænsede bygningshøjde, afstanden på ca. 30 meter til boligerne og den
nordøstlige orientering. Beregninger viser, at skyggepåvirkning alene vil ske
vinter, hvor de nederste boligetager vil blive berørt. Tidligt forår og sent
efterår vil der alene være skyggepåvirkning i de tidlige morgentimer, og i 6
måneder vil der ikke forekomme skyggepåvirkning på boligerne fra DGI-byen.
BILAG
VEDLAGT
1.
Notat
fra borgermødet den 24. februar 2005
2.
Evaluering
af borgermødet
3.
Skema
over modtagne henvendelser og forvaltningens bemærkninger
BILAG
VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
A.
Indstilling
med bilag forelagt Borgerrepræsentationen den 20. januar 2005
B.
Kopi af
modtagne henvendelser