Mødedato: 02.06.2005, kl. 17:30

Medlemsforslag om integrationspolitik i Københavns Kommune

Medlemsforslag om integrationspolitik i Københavns Kommune

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 2. juni 2005

 

 

BR 328/05

Medlemsforslag om integrationspolitik i Københavns Kommune

Medlemsforslag om integrationspolitik i Københavns Kommune

 

 

(Stillet af Jette Bergenholz Bautrup, Winnie Berndtson, Kim Christensen, Jesper Christensen, Hamid El Mousti, Lars Engberg, Thor Buch Grønlykke, Klaus Hansen, Mona Heiberg, Jakob Hougaard, Joan Jensen, Winnie Larsen-Jensen, Johannes Nymark, Anna Saakwa, Taner Yilmaz og Hanne Nielsen (alle A)):

Den socialdemokratiske gruppe foreslår,

at Borgerrepræsentationen drøfter vedlagte oplæg til integrationspolitik for Københavns Kommune, og

at forslaget efterfølgende henvises til Økonomiudvalget, med henblik på at udvalget igangsætter en tværgående proces med inddragelse af de relevante fagudvalg, således at et samlet oplæg til en sammenhængende integrationspolitik for Københavns Kommune kan forelægges Borgerrepræsentationen inden 1. juni 2006, samt

at Overborgmesteren på vegne af Borgerrepræsentationen retter henvendelse til de relevante ressortministre med henblik på at få undersøgt mulighederne for at gennemføre de tiltag, der fremgår af vedlagte oplæg til integrationspolitik for Københavns Kommune, og som vil kræve dispensation eller lovændring.

 

 

 

 

INDSTILLING

 

 

 

Medlemsforslag om integrationspolitik i Københavns Kommune

 

(Stillet af Jette Bergenholz Bautrup, Winnie Berndtson, Kim Christensen, Jesper Christensen, Hamid El Mousti, Lars Engberg, Thor Buch Grønlykke, Klaus Hansen, Mona Heiberg, Jakob Hougaard, Joan Jensen, Winnie Larsen-Jensen, Johannes Nymark, Anna Saakwa, Taner Yilma z og Hanne Nielsen (alle A)):

 

Den socialdemokratiske gruppe foreslår,

at Borgerrepræsentationen drøfter vedlagte oplæg til integrationspolitik for Københavns Kommune, og

at forslaget efterfølgende henvises til Økonomiudvalget, med henblik på at udvalget igangsætter en tværgående proces med inddragelse af de relevante fagudvalg, således at et samlet oplæg til en sammenhængende integrationspolitik for Københavns Kommune kan forelægges Borgerrepræsentationen inden 1. juni 2006, samt

at Overborgmesteren på vegne af Borgerrepræsentationen retter henvendelse til de relevante ressortministre med henblik på at få undersøgt mulighederne for at gennemføre de tiltag, der fremgår af vedlagte oplæg til integrationspolitik for Københavns Kommune, og som vil kræve dispensation eller lovændring.

 

 

Motivering:

København er en moderne, international metropol, med mennesker, kultur, mad og impulser fra alle dele af verden. Den mangfoldighed er en rigdom, som der skal værnes om. København skal være en by præget af tolerance, plads til forskellighed og respekt for alle mennesker. Racisme og diskrimination i enhver afskygning skal bekæmpes.

 

Men der skal også gøres en indsats for, at det enorme potentiale, alle københavnere besidder, uanset etnisk herkomst, kommer hele byen til gode. I dag er der for mange tosprogede elever, der forlader københavnske skoler uden de mest basale færdigheder. For mange københavnere med indvandrerbaggrund får aldrig en ungdomsuddannelse, og for mange får heller ikke fodfæste på arbejdsmarkedet. Mange steder i byen lever de gamle og de nye danskere hver for sig. I mange hjørner af samfundslivet udfolder vi os hver for sig, som var vi adskilt af en usynlig mur.

 

Familien er nøglen til at løse integrationsproblemer. Hvis indvandrerfamilier satser på at integrere sig, så kan problemerne løses. Det er derfor vigtigt, at vi erkender, hvor vigtig familiens rolle er, og at vores indsats kommer så tæt på familien som overhovedet muligt. Et andet centralt element er gode danskkundskaber.

 

Tidligere var det en almindelig antagelse, at tiden automatisk ville sikre integrationen. Vi har for længst lært, at det ikke er tilfældet, og vi er i gang med et meget omfattende integrationsarbejde. Men udviklingen går stadig ikke den rigtige vej. Det er ikke godt nok, og det skal forbedres. Derfor lægges der op til en historisk aktiv integrationspolitik. Der er brug for en indsats af os alle sammen.

 

Ved at forelægge en sammenhængende plan senest 1. juni 2006 sikres det, at en ny struktur med fokus på integration, er involveret i processen, og at der er den nødvendige tid til en grundig bearbejdning af alle forslagene.

 

Socialdemokraterne har udarbejdet vedlagte oplæg til integrationspolitik for Københavns Kommune. Det indeholder konkrete forslag, som ikke kan gennemføres uden fornødne dispensationer eller lovændringer. Derfor foreslår vi, at Overborgmesteren på vegne af Borgerrepræsentationen retter henvendelse til de relevante ressortministre med henblik på at få undersøgt, om dette vil være muligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Til top