Medlemsforslag til Borgerrepræsentationen om en bedre folkeskole i København

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 2. juni 2005

BR 292/05

Medlemsforslag til Borgerrepræsentationen om en bedre folkeskole i København

(Stillet af Søren Pind, Martin Geertsen, Pia Allerslev, Heidi Wang, Leslie Arentoft, Jesper Schou Hansen, Lise Helweg, Annette Enge ll og Wallait Khan (alle V)):

Borgerrepræsentationen beslutter,

At Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen med inddragelse af Økonomiforvaltningen medio august 2005 udarbejder et forslag til forbedring af folkeskolen i København. Forvaltningen pålægges at undersøge, om de i forslaget anførte at-punkter kan indarbejdes i forslaget.

At Kultur- og Fritidsforvaltningen med inddragelse af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen inden medio august 2005 fremkommer med et forslag til, hvorledes der i forhold til de københavnske folkeskoler kan sættes massivt ind for at komme vedligeholdelsesefterslæbet til livs hurtigst muligt. De københavnske folkeskoler skal renoveres og fremstå som Danmarks mest attraktive

At Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen medio august 2005 udarbejder et kommissorium vedrørende etablering af et forum bestående af lærere, elever og eksperter, hvis opgave bliver inden juni 2006 at fremkomme med et forslag til en særlig københavnsk kanon, som dels består af den nationale obligatoriske kanon udarbejdet af Undervisningsministeriet, og dels med en række yderligere værker

At Borgerrepræsentationens beslutning (BR18/05) om af besparelseshensyn at fjerne en undervisningsdag i den københavnske folkeskole omgøres

At afsætte op til 2 mia. kr. over de næste fem år til dækning af udgifterne forbundet med vedtagelsen af et – eller flere af de ovenstående at - punkter, som finansieres ved øremærkning af en del af omfordelingspuljen samt ved noget af provenuet i forbindelse med dele af salget af Københavns Energi.

(Udsat i mødet den 12. maj 2005)

INDSTILLING

Medlemsforslag til Borgerrepræsentationen om en bedre folkeskole i København

(Stillet af Søren Pind, Martin Geertsen, Pia Allerslev, Heidi Wang, Leslie Arentoft, Jesper Schou Hansen, Lise Helweg, Annette Engell og Wallait Khan (alle V)):

Borgerrepræsentationen beslutter,

At Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen med inddragelse af Økonomiforvaltningen medio august 2005 udarbejder et forslag til forbedring af folkeskolen i København. Forvaltningen pålægges at undersøge, om følgende kan indarbejdes i forslaget:

- At undervisningsmaterialet i de københavnske folkeskoler forbedres, således at det bliver Nordens bedste

- At tilskuddet til Center for Undervisningsmidler udbygges, således at skolerne får en god lånedatabase, hvor lærere kan hente inspiration og midler til undervisningen

- At der sker en forbedring i efteruddannelse af lærere med særlig fokus på læseindlæring og undervisning af de to-sprogede, således at det sikres, at lærerne er klædt på til morgendagens faglige og pædagogiske udfordringer

- At der udarbejdes et regelsæt omfattende henholdsvis minimumsregler for god adfærd på de københavnske skoler og en klar oversigt over sanktioner, hvis reglerne ikke overholdes

- At regelsættet bliver gjort tilgængeligt for alle

- At regelsættet udleveres hvert år på det første forældremøde

- At regelsættet oversættes til fremmedsprog

- At der indføres morgensang på alle folkeskoler, således at fællesskabet styrkes og giver eleverne et kendskab til den del af den danske kulturarv, som ligger gemt i den danske sangskat

- At der i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet udarbejdes flere centrale test, således at Københavns Kommune kan være forgangskommune på dette område

- At de centrale test danner udgangspunkt for en national handlingsplan

- At de enkelte lærere pålægges at evaluere eleverne- både fagligt og socialt mindst to gange årligt, og at disse evalueringer bruges fremadrettet og lægges til grund for den videre undervisning af den enkelte elev

- At den enkelte lærer på individuel basis får mulighed for at udvikle tests og prøver til brug i undervisningen

- At der indføres objektive mål for den faglige niveau på hvert klassetrin i form af årlige test af elevernes faglige kunnen, f.eks. ved karaktergivning

- At der hvert år udarbejdes spørgeskemaer til forældre og elever, som sætter fokus på tilfredsheden med undervisningen, lærerne, omgivelserne og det faglige niveau

- At skolelederen pålægges at følge op på resultaterne af spøgeskemaerne og iværksætte de nødvendige foranstaltninger i bestræbelsen på at højne tilfredsheden, for eksempel i form af samtaler med de lærere, der ikke lever op til elevernes og forældrenes forventninger, så der kan findes en forklaring på dette og en løsning på problemet

- At de skoler, som ikke lever op til de politisk fastsatte krav om et højt fagligt niveau, sættes under et skærpet opsyn

- At en skole, som ikke formår at bryde den negative sociale arv og løfte alle elevgrupper, får en advarsel - et gult kort. Herefter får skolen to år til at rette op på problemerne, og fem år til at fjerne dem, eventuelt ved at indlede et tættere samarbejde med andre skoler efter det såkaldte "Partnerskoleprojekt"

- At en skole med en permanent lav faglig standard i yderste konsekvens kan indstilles til et rødt kort, hvilket vil medføre lukning. Bygningerne kan herefter eventuelt overtages af en af de skoler, der har størst succes

- At den enkelte lærer i relation til lektiehjælp bliver mere opsøgende i forhold til de elever, som har brug for hjælp

- At elever, som ikke har lavet deres hjemmearbejde, pålægges en form for "eftersidning", der skal foregå i Lektiecafeen, så de får tid, ro og hjælp til at indhente det forsømte

- At skole/hjem samarbejdet styrkes, således at der hvert år foretages et hjemmebesøg og en ordinær skole/hjem samtale pr. barn

- At gode lærere belønnes og plejes ved en særlig bonus opnået på baggrund af målelige resultater, og at skolelederen i den forbindelse udstyres med en særlig bonuspulje til dette formål

- At skoleledere på skoler, som enten formår at holde et generelt højt fagligt niveau eller gør bemærkelsesværdige fremskridt, belønnes i form af en bonus

- At der på skoler med store sociale og faglige problemer ansættes ledere, som i København eller andre steder i landet har vist særlige evner som problemknusere

- At disse problemknusere belønnes i form af højere lederløn

- At den enkelte skole er mere åben om eftermiddagen, og at der i den forbindelse tilbydes forskellige aktiviteter såsom formning, sløjd, billedkunst, idræt og lektiehjælp

- At alle elever opfordres til at benytte aktiviteterne – især de ressourcesvage elever

Venstre foreslår endvidere, at Borgerrepræsentationen beslutter:

At Kultur- og Fritidsforvaltningen med inddragelse af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen inden medio august 2005 fremkommer med et forslag til, hvorledes der i forhold til de københavnske folkeskoler kan sættes massivt ind for at komme vedligeholdelsesefterslæbet til livs hurtigst muligt. De københavnske folkeskoler skal renoveres og fremstå som Danmarks mest attraktive< o:p>

At Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen medio august 2005 udarbejder et kommissorium vedrørende etablering af et forum bestående af lærere, elever og eksperter, hvis opgave bliver inden juni 2006 at fremkomme med et forslag til en særlig københavnsk kanon, som dels består af den nationale obligatoriske kanon udarbejdet af Undervisningsministeriet, og dels med en række yderligere værker

At Borgerrepræsentationens beslutning (BR18/05) om af besparelseshensyn at fjerne en undervisningsdag i den københavnske folkeskole omgøres

At afsætte op til 2 mia. kr. over de næste fem år til dækning af udgifterne forbundet med vedtagelsen af et – eller flere af de ovenstående at - punkter, som finansieres ved øremærkning af en del af omfordelingspuljen samt ved noget af provenuet i forbindelse med dele af salget af Københavns Energi

Motivering

Den københavnske folkeskole er i krise. Fagligheden er i bund. Eleverne kan for lidt, når de forlader skolen. Især blandt de to-sprogede elever er der risiko for at tabe en hel generation på gulvet. Der er efter Venstres opfattelse således behov for en københavnsk folkeskole, hvor fagligheden styrkes, hvor disciplinen sættes i højsædet, hvor de gode skoler og lærere belønnes og hvor kendskabet til den danske kulturarv sættes i højsædet.

Venstre er klar til at afsætte op til 2 mia. kr. over de næste 5 år, for at indfri disse mål og gøre de københavnske folkeskoler til Danmarks bedste. Finansieringen skal ske ved øremærkning af en del af omfordelingspuljen samt ved noget af provenuet i forbindelse med salget af dele af Københavns Energi.

1. Flere penge til undervisningsmidler

Der er stadig et voldsomt efterslæb på investeringer i undervisningsmidler. Alt for mange elever anvender gamle og utidssvarende bøger og materiale, kopier i stedet for bøger, gamle landkort og alt for dårlige redskaber til forsøg i f.eks. fysik/kemi og naturfag.

Venstre vil afsætte midler til bedre undervisningsmidler. De københavnske elever skal have Nordens bedste undervisningsmaterialer.

Venstre vil udbygge tilskuddet til Center for Undervisningsmidler. Det er vigtigt, at skolerne har en god lånebase, hvor lærerne kan hente inspiration og midler til undervisningen.

2. Efteruddannelse af lærere

De københavnske skoler lider under årtiers mangel på investeringer i efteruddannelse. Det har især haft omkostninger for undervisningen af to-sprogede elever.

Venstre vil bruge flere midler på efteruddannelse af alle lærere. De skal være klædt på til morgendagens faglige og pædagogiske udfordringer. Venstre vil især sætte fokus på efteruddannelse i læseindlæring og i undervisningen af de to-sprogede.

3. Mere disciplin

De københavnske skoler er i disciplinkrise. For mange elever mangler respekt for hinanden og den autoritet, der burde ligge i lærergerningen. Derudover er undervisningssituationen i for mange tilfælde præget af støj og uro.

Venstre vil indføre politisk fastsatte minimumsregler for god adfærd på de københavnske folkeskoler. Den enkelte skole skal have mulighed for ovenpå disse regler at udarbejde yderligere regler. Læreren skal have mulighed for at sanktionere regelbrud.

Regelsættet kunne som udgangspunkt se sådan ud:
Alle elever skal:

- respektere forskellighed blandt mennesker, deres ideer og meninger
- altid behandle hinanden med værdighed og respekt, specielt hvis der opstår uenigheder
- respektere og behandle hinanden fair
- tale ordentligt til hinanden og undgå nedsættende og uhøvisk tale
- vise hensyn til skolens ejendom og andres ejendom
- tage passende initiativer for at hjælpe de, der har behov
- vise respekt overfor lærerne og andre ansatte på skolen
- - respektere andres behov for at kunne arbejde i et lærings- og undervisningsmiljø
- sørge for at der er arbejdsro i timerne
- møde veludhvilede og undervisningsparate.

Derudover skal der udarbejdes en klar oversigt over sanktioner, hvis man bryder disse regler. Den skal være tilgængelig for alle, udleveres hvert år på det første forældremøde og oversættes til fremmedsprog. Alle elever skal forstå betydningen af reglerne og konsekvenserne af regelbrud.

Forslag til sanktioner
Eftersidning: 1 – 10 lektioner
Kontakt forældrene enten pr. tlf. eller brev

Bede forældrene afhente deres barn med det samme
Hjemsendelse: 1 – 5 dage
Samtale med rektor / inspektøren

4. Kanon

De københavnske børn og unge mangler et fælles værdisæt- noget at tale om. Integrationsproblemerne i København skyldes i høj mangel på et fælles udgangspunkt for samtalen.

Venstre ønsker en særlig københavnsk kanon, som dels består af den nationale obligatoriske Kanon udarbejdet af Undervisningsministeriet, og dels af en række yderligere værker. Den særlige københavnske kanon udarbejdes på baggrund af forslag fra et forum bestående af lærere, elever og eksperter og godkendes endeligt af Borgerrepræsentationen.

5. Morgensang

De københavnske børn og unge savner i forlængelse af ovenstående indsigt i den danske sangskat.

Venstre ønsker, at der indføres morgensang på alle skoler. Der sker en hurtigere formidling på de 4 minutter, der tager at synge en sang sammen, end af mange timers danskundervisning. Morgensang vil være med til at styrke fællesskabet, men vil også give alle elever et kendskab til den del af den danske kulturarv, som ligger gemt i den danske sangskat.

6. Flere tests og mere evaluering

Lærere, forældre, elever og offentligheden diskuterer faglighed og kvalitet i blinde. Der mangler instrumenter, som kan tydeliggøre henholdsvis succeser og fiaskoer i den københavnske folkeskole, og dermed danne udgangspunkt for at øge indsatsen for en bedre folkeskole.

Venstre ønsker flere centrale tests udarbejdet i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet. Københavns Kommune skal være foregangskommune på dette område. De københavnske tests skal danne udgangspunkt for en national handlingsplan. Endvidere skal de enkelte lærere pålægges at evaluerer eleverne – både fagligt og socialt mindst to gange årligt. Disse evalueringer skal bruges fremadrettet, og lægges til grund for den videre undervisning af den enkelte elev. Endelig skal det være muligt for den enkelte lærer på individuel basis at udvikle test s og prøver til brug i undervisningen

7. Objektive mål

Den enkelte elev mangler målsætninger noget at stræbe efter.

Venstre ønsker, at der i den københavnske folkeskole indføres objektive mål for det faglige niveau på hvert klassetrin. Eleverne skal årligt testes for deres faglige kunnen. Det kunne ske i form af karaktergivning – også på de lavere klassetrin.

8. Løbende kvalitetsmåling

Forældre og elever mangler muligheder for at bedømme trivsel og undervisning på de københavnske folkeskoler.

Venstre ønsker, at der hvert år udarbejdes spørgeskemaer til forældre og elever, som sætter fokus på tilfredsheden med undervisningen, lærerne, omgivelserne og det faglige niveau. Det er herefter skolelederens opgave at følge op på resultaterne, og iværksætte de nødvendige foranstaltninger i bestræbelsen på at højne tilfredsheden. For eksempel i form af samtaler med de lærere, der ikke lever op til elevernes og forældrenes forventninger, så der kan findes en forklaring på dette og en løsning på problemet.
.
9. Gule og røde kort til skolerne

Der mangler konsekvens og sanktioner over for de skoler, som ikke lever op til de politiske fastsatte krav og til elever og forældres tilfredshed.

Venstre ønsker, at de skoler, som ikke lever op til de politiske fastsatte krav om et højt fagligt niveau, bør sættes under et skærpet opsyn. Formår en skole ikke at bryde den negative sociale arv og løfte alle elevgrupper, skal den have en advarsel – et gult kort. Herefter får den to år til at rette op på problemerne og fem år til at fjerne dem. Skolen kan eventuelt indlede et tættere samarbejde med andre skoler efter det såkaldte "Partnerskoleprojekt". Ved permanent lav faglig standard kan skolen i yderst konsekvens indstilles til et rødt kort, hvilket medfører lukning. Bygningerne kan så evt. overtages af en af de skoler i byen, der har størst succes.

10. Mere fokus på lektiehjælp

Der mangler fokus på lektielæsning i den københavnske folkeskole. Eleverne savner respekt for lektielæsning som en naturlig del af et undervisningsforløb. Lærerne er ikke udstyret med de nødvendige sanktionsmuligheder overfor elever, som ikke har brugt tid på lektielæsning.

Venstre ønsker at tilføre lektieordningen på de københavnske folkeskoler flere midler. Den enkelte lærer skal være mere opsøgende i forhold til elever, som har brug for hjælp. Hvis eleven ikke har gjort sit hjemmearbejde, skal hun eller han kunne pålægges en form for "eftersidning", der skal foregå i Lektiecafeen, så hun eller han får tid, ro og hjælp til at indhente det forsømte.

11. Skole/hjem samarbejde

En række af problemerne i den københavnske folkeskole skyldes mangel på samtale mellem skole og hjem. Ikke mindst mellem skolen og to-sprogede elevers hjem, er der behov for mere kontakt.

Venstre ønsker, at der afsættes midler så skolerne får sat fokus på et frugtbart skole/hjem samarbejde. Venstre ønsker, at der hvert år kan foretages et hjemmebesøg og en ordinær skole/hjem samtale pr. barn. Det er vigtigt, at skolen afser tid og ressourcer til at tale med forældrene og forklare dem og eleven, hvad skolen forventer af eleven. Elevens faglige niveau og sociale kompetencen skal tydeliggøres for forældre og elev. Derudover er det vigtigt, at forældrene får lejlighed til at udtrykke ønsker, forventninger og bekymringer til deres barns udvikling og den undervisning, der gives i skolen.

12. Bonus til de lærere der formår at bryde mønstret

Naturligvis findes der skoler og lærere i København, som gør en kæmpe indsats for at tilvejebringe et fagligt niveau, og hvor forældre og elever er glade og tilfredse. Imidlertid belønnes denne indsats ikke i dag.

Venstre ønsker, at de gode lærere belønnes og plejes. Det skal ske i form af en særlig bonus, opnået på baggrund af målelige resultater. Det er altafgørende, at de gode eksempler fremhæves og belønnes. Alle kender til den oplevelse det er, at en helt bestemt lærer beriger ens tilværelse for resten af livet. Skolelederen skal derfor udstyres med en særlig bonuspulje, hvor ud fra hun eller han kan belønne de lærere, der har gjort en særlig indsats. Bonus kan tilfalde lærere, som enten formår at holde et generelt højt niveau og til lærere, som formår at opnå bemærkelsesværdige faglige fremskridt.

Venstre ønsker ligeledes, at skoleledere på skoler, som enten formår at holde et generelt højt fagligt niveau eller gør bemærkelsesværdige fremskridt, belønnes i form af en bonus.

13. Stærke ledere til København

Der savnes udsyn og fleksibilitet i ansættelsespolitikken i det københavnske skolevæsen.

Venstre ønsker, at der på skoler med store sociale og faglige problemer ansættes ledere, som i København eller andre steder i landet har vist særlige evner som problemknusere. Til gengæld skal kommunen belønne disse problemknusere i form af højere lederløn.

14. Åben skole

For mange københavnske børn og unge bruger ikke fritiden fornuftigt med de risici, der er forbundet hermed for eksempel i form af kriminalitet.

Venstre ønsker, at den enkelte skole skal være åben om eftermiddagen. Der skal tilbydes forskellige aktiviteter såsom formning, sløjd, billedkunst, idræt og lektiehjælp. Alle elever skal opfordres til at benytte aktiviteterne – især de ressourcesvage elever

15. Istandsættelse af lokaler, skolegårde mv.

De københavnske folkeskoler er nedslidte. Undervisningslokaler, idrætsfacilitet og omklædningsrum er uhumske og uinspirerende. Det har stor betydning for trivsel og indlæring.

Venstre ønsker at sætte massivt ind for at komme vedligeholdsefterslæbet til livs hurtigst muligt. Venstre ønsker, at de københavnske folkeskoler skal renoveres. Venstre ønsker, at de københavnske folkeskoler fremstår som Danmarks mest attraktive.

16. De nyligt vedtagne besparelser skal trækkes tilbage

Et flertal i Borgerrepræsentationen har af besparelseshensyn fjernet en undervisningsdag i den københavnske folkeskole. Det er ikke Venstres opfattelse, at der er behov for mindre undervisningstid, men derimod mere. Disse besparelser er en konsekvens af det skolesyn, der har medført Københavns Kommunes deprimerende placering i Pisa-undersøgelsen.

Venstre ønsker derfor at disse besparelser tages af bordet.

Til top