Mødedato: 02.05.2024, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Beskikkelse af ny forperson for 1. huslejenævn og udpegning af ny lejerrepræsentant til 6. huslejenævn

Borgerrepræsentationen skal udpege en ny forperson for 1. huslejenævn og en ny lejerrepræsentant til 6. huslejenævn. 

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen udpeger jurist Louise Nordgaard Anthon som ny lejerrepræsentant for 6. huslejenævn, 
  2. at Borgerrepræsentationen indstiller til Social- Bolig- og Ældreministeriet, at byretsdommer Cecilie Kruse beskikkes som forperson for 1. huslejenævn.

(Kultur- og Fritidsforvaltningen)

Problemstilling

Huslejenævnet behandler tvister i private beboelseslejemål.

I alle kommuner, skal der nedsættes mindst et huslejenævn. Der er otte huslejenævn og ét beboerklagenævn i Københavns Kommune. Desuden er der som det eneste sted i landet et Ankenævn for de Københavnske huslejenævn.

Huslejenævnene består af en forperson og to medlemmer. Forpersonen beskikkes af Social- Bolig- og Ældreministeriet efter indstilling fra Borgerrepræsentationen. Forpersonen skal have bestået juridisk kandidateksamen og må ikke have særlig tilknytning til grundejer, bolig, lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.

Borgerrepræsentationen udpeger medlemmerne og deres suppleanter efter indstilling fra henholdsvis de større udlejerforeninger og lejerforeninger i kommunen.

Borgerrepræsentationen besluttede på et møde den 20. januar 2022 at udpege Mette Ribergaard Mai som lejermedlem i 6. huslejenævn. Mette Ribergaard Mai er udpeget efter indstilling fra LLO i hovedstaden. På samme møde udpegede borgerrepræsentationen byretsdommer Henriette Sartvin som forperson for 1. huslejenævn.

Mette Ribergaard Mai ønsker at fratræde hvervet som nævnsmedlem, og LLO i Hovedstaden har på den baggrund indstillet Louise Nordgaard Anthon som ny lejerrepræsentant til 6. huslejenævn.

Derudover har byretsdommer Henriette Sartvin meddelt, at hun ønsker at fratræde hvervet som forperson for 1. huslejenævn. Byretsdommer Cecilie Kruse ønsker at indtræde som forperson for 1. huslejenævn.

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Louise Nordgaard Anthon udpeges som ny lejerrepræsentant for 6. huslejenævn.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Cecilie Kruse beskikkes som ny forperson for 1. huslejenævn. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Hvis indstillingen godkendes, vil Kultur- og Fritidsforvaltningen rette henvendelse til Social- Bolig- og Ældreministeriet med henblik på, at Cecilie Kruse beskikkes som forpersoner for 1. huslejenævn for perioden 1. juni 2024 – 31. juni 2026.

 

Søren Tegen Pedersen            / Anette Lund Hansen

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 2. maj 2024

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top