Københavns Billedkunstudvalg
Københavns Billedkunstudvalg
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 2. maj 2002
BR 247/02
Københavns Billedkunstudvalg
Københavns Billedkunstudvalg
Indstilling om at godkende kommissorium for Københavns Billedkunstudvalg, at godkende forretningsorden for Københavns Billedkunstudvalg, at godkende udpegning af medlemmerne til Københavns Billedkunstudvalg, at overborgmesteren bemyndiges til at modtage navne på medlemmerne af Københavns Billedkunstudvalg, samt at forvaltningen i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning bemyndiges til at konsekvensrette vedtægten for Københavns Kulturfond som en følge af, at fondens beføjelser i henhold til § 2 litra b) er overført til Københavns Billedkunstudvalg.
(Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefalerat Borgerrepræsentationen godkender kommissorium for Københavns Billedkunstudvalg
at Borgerrepræsentationen godkender forretningsorden for Københavns Billedkunstudvalg
at Borgerrepræsentationen godkender udpegning af medlemmerne til Københavns Billedkunstudvalg
at overborgmesteren bemyndiges til at modtage navne på medlemmerne af Københavns Billedkunstudvalg.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. april 2002
Indstillingen blev tiltrådt.
Udvalget besluttede endvidere, at det anbefales Borgerrepræsentationen, at forvaltningen i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning bemyndiges til at konsekvensrette vedtægten for Københavns Kulturfond som en følge af, at fondens beføjelser i henhold til § 2 litra b) er overført til Københavns Billedkunstudvalg.
RESUME
Efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget vedtog Borgerrepræsentationen på møde den 7. februar 2002 (BR 69/02) at nedsætte et § 17, stk. 4-udvalg til køb af kunst samt til behandling af ansøgninger om støtte til billedkunstprojekter. Udvalget skal bestå af i alt 7 medlemmer, hvoraf mindst fire medlemmer er kunstkyndige og de øvrige medlemmer kan have sæde i Kultur- og Fritidsudvalget. Udvalgets budget er i 002 på 500.000 kr. til køb af kunst og 250.000 kr. til støtte af billedkunstprojekter.Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet forslag til Københavns Billedkunstudvalgs kommissorium samt forretningsorden.
SAGSBESKRIVELSE
Historik
Borgerrepræsentationen besluttede på møde den 23. august 2001 i forbindelse med en indstilling om retningslinier vedrørende kunstindkøb og støtte af billedkunst (BR 306/01) (bilag 1) at formulere punktet "Kunstkøb" således: Fonden foretager køb efter armslængdeprincippet (malerier, kunstfotografiske værker, grafiske værker, keramiske værker, glaskunst, skulpturer, installationer mv.)
Efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget vedtog Borgerrepræsentationen på møde den 7. februar 2002 (BR 69/02) (bilag 2) at nedsætte et § 17, stk. 4-udvalg til køb af kunst og til behandling af ansøgninger om støtte til billedkunstprojekter. Udvalget skal bestå af i alt 7 medlemmer, hvoraf mindst fire medlemmer er kunstkyndige og de øvrige medlemmer kan have sæde i Kultur- og Fritidsudvalget. Udvalgets budget er i 2002 på 500.000 kr. til køb af kunst og 250.000 kr. til støtte af billedkunstprojekter.
Københavns Billedkunstudvalg
Udvalget nedsættes i henhold til lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4. Udvalgets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
Udvalgets opgaver
Udvalget har til opgave at købe kunst samt at bevilge tilskud til ansøgninger om støtte til billedkunstneriske projekter. Udvalget skal endvidere efter anmodning generelt rådgive Kultur- og Fritidsudvalget i billedkunstneriske spørgsmål.
Kommissorium
Forslag til Københavns Billedkunstudvalgs kommissorium indeholder blandt andet krav om det årlige antal møder/udstillingsbesøg, de overordnede retningslinier for køb af kunst samt krav om, at udvalget inden den 1. november 2002 har udarbejdet retningslinier vedrørende henholdsvis imødekommelse af ansøgninger om støtte til billedkunstneriske projekter og retningslinier vedrørende udvælgelsen af gallerier/udstillingssteder, som udvalget skal besøge med henblik på køb af kunst.
Forslag til kommissoriet indeholder endvidere retningslinier for sammensætningen af udvalgets medlemmer, herunder hvilke kunstfaglige organisationer, der indstiller de fire kunstkyndige medlemmer samt udvalgets funktionsperiode.
Forretningsorden
Forslag til forretningsorden for Københavns Billedkunstudvalg fastlægger udvalgets opgaver samt de formelle regler for udvalgets virke, herunder udvalgets mødefrekvens, mødeledelse, mulighederne for foretræde, spørgsmål vedrørende forretningsordenen samt udvalgsmedlemmernes tavshedspligt og inhabilitet.
MILJØVURDERING
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
I forbindelse med Borgerrepræsentationens beslutning på møde den 7. februar 2002 om at nedsætte Københavns Billedkunstudvalg blev der afsat i alt 750.000 kr. fra konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver, Frie midler (Københavns Kulturfond) til budget for Københavns Billedkunstudvalg i 2002.
BILAG
1. Borgerrepræsentationens beslutning af 23. august 2001 (BR 306/01)
2. Borgerrepræsentationens beslutning af 7. februar 2002 (BR 69/02)
3. Forslag til kommissorium for Københavns Billedkunstudvalg
4. Forslag til forretningsorden for Københavns Billedkunstudvalg
Olga Brüniche-Olsen
/ Merete Evers