Mødedato: 02.05.2002, kl. 17:30

Oplæg til Erhvervspolitisk Statusrapport 2000-2001

Oplæg til Erhvervspolitisk Statusrapport 2000-2001

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 2. maj 2002

 

BR 228/02

Oplæg til Erhvervspolitisk Statusrapport 2000-2001

Oplæg til Erhvervspolitisk Statusrapport 2000-2001

Indstilling om, at oplæg til Erhvervspolitisk Statusrapport 2000-2001 tages til efterretning.

(Økonomiudvalget)

(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller,

at Borgerrepræsentationen tager nærværende redegørelse til efterretning.

 

Økonomiudvalgets beslutning den 23. april 2002

Anbefalet.

 

 

RESUME

Københavns Borgerrepræsentation besluttede i forbindelse med tiltrædelsen af det Erhvervspolitiske Program og Handlingsplan i 1997, at der årligt skal udarbejdes en Statusrapport over Københavns Kommunes erhvervspolitik.

Erhvervspolitisk Statusrapport 2000-2001 beskriver dels:

  • Københavns Kommunes erhvervspolitik,
  • Københavns erhvervs- og beskæftigelsesudvikling og
  • Status over aktiviteter i Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001.

Statusrapporten viser, at der har været en rivende erhvervsudvikling i 2000 og 2001 i Københavns Kommune. Ledigheden er faldet til et historisk lavt niveau (ca. 5,5%), og der er skabt næsten 7.000 flere arbejdspladser i kommunen fra 1999 til 2000.

Københavns Erhvervsråd tiltrådte Erhvervspolitisk Statusrapport 2000-2001 på møde den 20. marts 2002.

SAGSBESKRIVELSE

København Kommune udarbejdede sit første erhvervspolitiske program og handlingsplan i 1992-1993. Et nyt erhvervspolitisk program og handlingsplan blev vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation i 1997 – gældende for en fire-årig periode. Dette blev afløst af Erhvervspolitisk Strategi 2001-2004 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001, der blev tiltrådt af Københavns Borgerrepræsentation i 2001. Heri er fastlagt de overordnede mål og konkrete indsatsområder for kommunens erhvervspolitik.

I forbindelse med vedtagelsen af det Erhvervspolitiske Program og Handlingsplan i 1997 blev det besluttet, at Økonomiforvaltningen årligt udarbejder en statusrapport over den erhvervspolitiske indsats.

Denne statusrapport skal fremlægges samtidig med et oplæg for erhvervspolitikken det kommende år. Som noget nyt dækker denne Erhvervspolitiske Statusrapport perioden 2000 og første halvår af 2001. Fremover vil statusrapporterne dække en periode fra august til august.

Erhvervspolitisk Statusrapport 2000-2001 beskriver dels:

  • Københavns Kommunes erhvervspolitik,
  • Københavns erhvervs- og beskæftigelsesudvikling og
  • Status over aktiviteter i Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001.

Statusrapporten beskriver bl.a.:

  • Københavns Kommunes erhvervspolitiske samarbejde med Århus Kommune

I den omtalte periode er samarbejdet og dialogen mellem Århus Erhvervskontaktudvalg og Københavns Erhvervsråd styrket via fælles konferencer. Derudover er der en række samarbejdsprojekter – herunder projektet "Trafik og IT", der belyser virksomheders brug af forretningsrejser og hvorledes disse kan formindskes med det overordnede formål at begrænse den fysiske trafik mellem de to byer.

  • Erhvervspolitik i Hovedstadsregionen

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) overtog pr. 1. juli 2000 ansvaret for det erhvervspolitiske arbejde på tværs af amts- og kommunegrænser i Hovedstadsregionen. Der blev dermed skabt nye politiske og administrative rammer for den regionale erhvervspolitik.

HUR har overtaget og videreført en række projekter, der på forskellige måder styrker rammebetingelserne for regionens virksomheder – herunder de to nye forskerparker for IT- og biotek og det regionale ph.d.-program for samarbejdsprojekter mellem medicovirksomheder og sundhedsinstitutioner.

  • Københavns erhvervs- og beskæftigelsesudvikling

Erhvervsudviklingen i København har siden midten af 1990'erne været inde i en yderst positiv udvikling. Ledigheden er faldet til ca. 5,5%, og antallet af arbejdspladser er steget med 23.000 siden 1995.

Gazellevirksomheder, de hurtigst voksende virksomheder, har ligeledes gode betingelser i København. I 1995 var der 62 i kommunen, men 125 i 2000. De københavnske gazeller har i alt skabt knap 2.000 arbejdspladser fra 1996 til 1999, hvilket placerer gazellerne i Københavns Kommune som nummer to på landsplan efter gazellerne i Københavns Amt.

-

-

-

-

BILAG VEDLAGT

Erhvervspolitisk Statusrapport 2000-2001

 

Erik Jacobsen

/Paul Sax Møller

Til top