Medlemsforslag om at indføre en (børne)fattigdomsgrænse i København

Medlemsforslag

Det foreslås,

1. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen med inddragelse af Socialforvaltningen, at udarbejde en model for en fattigdomsgrænse som baserer sig på budgetmetoden, og som årligt holdes op mod medianindkomstmetoden for at sikre det mest retvisende billede. Oplægget skal fremlægges forud for forhandlingerne om Budget 2024.

(Stillet af Enhedslisten)

Motivering

For et barn kan blot ét år i fattigdom have negative konsekvenser for resten af barnets liv.

Vi ved nemlig, at børnefattigdom er den sociale begivenhed som har den største negative påvirkning på et barn allerede efter 1-års fattigdom og som følger dem resten af deres liv.

Barndommens gade skal ikke ende i en blind vej af mistrivsel, psykisk sygdom, social og uddannelsesmæssig eksklusion, arbejdsløshed, sygdom, afhængighed og andre former for udsathed.

Undersøgelser fra Egmont Fonden og VIVE, som støttes af Red Barnet, Dansk Socialrådgiverforening og Landsforeningen For Socialpædagoger peger alle på, at børn i fattigdom har markant højere risiko for et udsat liv, når de bliver voksne. Den viden bliver vi nødt til at handle på.

Det optimale ville være at indføre en national fattigdomsgrænse, som bl.a. vil vise hvilken effekt overførselsindkomsterne har på et hverdagsliv som børnefamilie og hvad det betyder for børns opvækst. Men indtil det sker, skal København gå foran ved at indføre en børnefattigdomsgrænse.

København skal være en by, hvor børn lever et bekymringsfrit børneliv. De skal være en del af fællesskabet på lige fod med andre børn, så vi undgår udstødelse og ensomhed.

For at kunne handle på problemet, bliver vi nødt til at kende problemets omfang. Og derved skabe en bevidsthed på tværs af fagudvalgene. Målet er, at alle fagudvalg forholder sig aktivt til børnefattigdommen når man foretager prioriteringer og vedtager forskellige projekter. Det kan sammenlignes med den måde, vi arbejder med klimadagsordenen på. Vi skal derfor altid stille os selv spørgsmålet; øger eller mindsker det vi vedtager nu børnefattigdommen? Fx ved at have fokus på, hvordan børn og unge undgår stigmatisering i skolen, kan deltage aktivt i fritidsliv og ikke bliver ramt dobbelt hårdt af både økonomisk fattigdom og sociale problemer.

Børnefattigdomsgrænsen skal udarbejdes efter budgetmodellen og vise antallet af børn og voksne, der har været fattige fra 1-4 år og mere end 4 år i byen.

Modellen skal tage højde for huslejeniveauet i København samt inflation. For at sikre, at problemet hverken under- eller overvurderes, skal den holdes op mod en opgørelse efter medianindkomstmetoden for at sikre det mest retvisende billede.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 2. marts 2023

SF fremsatte følgende ændringsforslag om tilføjelse af et 2. at-punkt:

“At der udarbejdes en liste over områder, hvor Københavns Kommune indenfor gældende lovgivning kan hjælpe børn, der lever under fattigdomsgrænsen. Listen skal fungere som vejledning, når der politisk udarbejdes forslag til indsatser, som kan få børn økonomisk ud af fattigdom.”

Det af SF fremsatte ændringsforslag blev vedtaget med 42 stemmer imod 7. Ingen undlod at stemme.

For stemte: Ø, A, C, B, F og Å.

Imod stemte: V, I og O.

Det således ændrede medlemsforslag blev herefter vedtaget med 35 stemmer imod 14. Ingen undlod at stemme.

For stemte: Ø A, B, F og Å.

Imod stemte: C, V, I og O.

Det Konservative Folkeparti og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne mener, at alle børn har ret til en god barndom, hvor de ikke vokser op i mistrivsel eller med ulige muligheder. Derfor er vi glade for, at der i Danmark er underretningspligt, når vi ser børn, der kan være udsat for at leve under ringe betingelser. Dog mener vi ikke, at en fattigdomsgrænse vil være med til at løse de komplekse problemer, der ligger bag, at et barn kan vurderes som fattigt.”