Opjustering af det vejledende rådighedsbeløb

Indstilling

Indstilling om,

1. at Socialudvalget finansierer merudgiften gennem en omplacering af midler fra  servicerammen til udsatte voksne til overførsler, jf. økonomiafsnittet.

Det konstateres, at der i sagen søges om en bevilling til at dække merudgifterne ved at øge det vejledende rådighedsbeløb i budgetåret. Økonomiudvalget bemærker, at bevilling til at igangsætte nye aktiviteter eller udvidelse af eksisterende aktiviteter som udgangspunkt afsættes ifm. budgetvedtagelsen eller i overførselssagen.

Det bemærkes dertil, at der med sagen overføres 5 mio. kr. fra servicerammen på området ’Udsatte voksne’ til ’Efterspørgselsstyrede overførsler’. Det er efter aftale med Socialforvaltningen præciseret, at der er tale om en generel rammebesparelse på området, og at der ikke kan anvises konkrete aktiviteter mv., som bortfalder.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets ramme.

(Socialudvalget)

Problemstilling

Flere kommuner overvejer aktuelt at justere deres vejledende rådighedsbeløb i lyset af den høje inflation og de stærkt forhøjede priser på energi, som har fået flere borgere til at søge om økonomisk hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter m.v. efter reglerne i aktivlovens kapitel 10. Dette er også billedet i København. I 2021 modtog forvaltningen 11.595 ansøgninger om alle typer af enkeltydelser. I 2022 var tallet af ansøgninger steget til 13.933. Heraf udgjorde antallet af ansøgninger om hjælp til enkeltudgifter som fx el og varme 2.361 i 2021 og 3.535 i 2022.

Forvaltningen er også blevet spurgt til evt. muligheder for at hæve det vejledende rådighedsbeløb i Socialforvaltningen. Når forvaltningen skal vurdere, om en borger kan modtage økonomisk hjælp til enkeltudgifter mv., er det en del af vurderingen, om borgeren selv har mulighed for at betale udgiften uden, at det efterlader borgeren med et for lille rådighedsbeløb til sine almindelige leveomkostninger. Dette er dog kun ét kriterie blandt flere for at få hjælp.

Det vejledende rådighedsbeløb er det vejledende beløb, kommunalbestyrelsen vurderer, at borgeren bør have tilbage til almindelige leveomkostninger, når de rimelige og nødvendige faste udgifter er trukket fra indtægten (fx husleje inkl. varme, el, gas, indboforsikring, telefon- og internetabonnement). Almindelige leveomkostninger omfatter alle øvrige udgifter, herunder mad, tøj, hygiejneartikler, gaver, streamingtjenester, nyanskaffelser med mere. Det vejledende rådighedsbeløb ændrer således ikke på, hvad borgeren får udbetalt i løbende offentlige forsørgelsesydelser som kontanthjælp, førtidspension mv. og er ikke et økonomisk tilskud. Rådighedsbeløbet indgår alene i en vurdering af ”trang” og betalingsevne.

Det vejledende rådighedsbeløb bidrager til ensretning af sagsbehandlingen, men er alene vejledende, og forvaltningen skal altid foretage en konkret og individuel vurdering. Samtidig skal de øvrige betingelser for at bevilge en enkeltydelse være opfyldt (uddybes nedenfor).

Det gældende vejledende rådighedsbeløb i sager om enkeltydelser er politisk vedtaget og senest forhøjet i Budgetaftalen for 2013. Beløbet reguleres hvert år den 1. januar med satsreguleringsprocenten, som er 2,7 pct. i 2023. Det vejledende rådighedsbeløb for 2023 er månedligt for enlige 6.067 kr. og gifte/samlevende 9.826 kr.

Der er administrativt fastsat et vejledende rådighedsbeløb i relation til borgere, som ikke er pensionister, og som har hjemmeboende børn. Beløbet udgør 991 kr. pr. barn pr. måned i 2023.

Det vejledende rådighedsbeløb for hjemmeboende børn for førtids - og folkepensionister er også administrativt fastsat. I 2023 er beløbet 1800 kr. pr. måned pr. barn for 1. og 2. hjemmeboende. Har borgere flere end to børn udgør beløbet herefter 800 pr. barn pr. måned.

Løsning

Socialudvalget har mulighed for at fastsætte et højere rådighedsbeløb, hvis der er ønske herom. Forvaltningen foreslår, at Socialudvalget drøfter og træffer beslutning om, hvorvidt udvalget ønsker midlertidigt at hæve det vejledende rådighedsbeløb, som indgår som en del af sagsbehandling af ansøgninger om enkeltydelser efter reglerne i aktivlovens kapitel 10, med 500 kr. pr. måned.

Finansieringen af forhøjelsen af det vejledende rådighedsbeløb for enkeltydelser efter reglerne i aktivlovens kapitel 10, tages af overførselsrammen, og det påvirker derfor ikke forvaltningens servicemåltal.

Nedenfor skitseres en række opmærksomhedspunkter til baggrund for udvalgets drøftelse.

Tildeling af økonomisk støtte til rimeligt begrundede enkeltudgifter mv.

Forvaltningen har mulighed for at yde hjælp til enkeltudgifter, herunder fx en ekstraordinær varme- eller elregning, når betingelserne i loven er opfyldte. Hjælp til enkeltudgifter og flere andre enkeltydelser er efter loven trangsbestemt og kan kun bevilges, hvis borgeren ikke selv kan betale for udgiften. Der kan blandt andet gives hjælp til flytteudgifter, husleje til udsættelsestruede lejere, tandpleje, varmeregninger, medicin m.v. Til brug for vurdering om tildeling bruger forvaltningen bl.a. det vejledende rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløbet indgår vejledende, når forvaltningen vurderer den enkelte ansøgningssag konkret og individuelt. I den vurdering indgår også, om der kan være grundlag for at fravige det vejledede rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet er dermed ikke det eneste udslagsgivende for, om en borger kan tildeles enkeltydelse.

Samtidig er det vigtigt at pointere, at de øvrige betingelser i aktivloven for at bevilge en enkeltydelse også skal være opfyldt. Det betyder, at borgeren kun kan få hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, hvis alle følgende betingelser er opfyldte:

1) borgeren har været ude for ændringer i sine forhold (social begivenhed),

2) borgerens egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil gøre det vanskeligt for den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden (forebyggende sigte), og

3) at hjælpen normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses (uforudsigelighed).

Fordi alle betingelserne skal være opfyldte, vil en hævelse af det vejledende rådighedsbeløb ikke automatisk medføre, at de borgere, der søger om hjælp til enkeltudgifter, vil kunne få bevilget støtten. Dertil kommer, at der med energikrisen er kommet mulighed for, at borgere kan få indefrosset energiudgifter, ikke mindst højere udgifter. Forvaltningen vurderer umiddelbart, at det må forventes, at hovedparten af ansøgerne fortsat vil falde uden for personkredsen for at få bevilget enkeltydelser, fordi andre betingelser i lovgivningen ikke er opfyldt, selvom det vejledende rådighedsbeløb hæves.

En forhøjelse af det vejledende rådighedsbeløb vurderes dermed kun at kunne medvirke til at afbøde negative økonomiske effekter af øget inflation og stigende priser på energi for en lille gruppe borgere.

På tværs af alle §§ 81-85 i kapitel 10 i aktivloven om enkeltydelser blev der i 2022 ydet helt eller delvis hjælp i 45% af sagerne og givet afslag i 55% af sagerne. Konkret for delmængden § 81 om enkeltudgifter traf forvaltningen afgørelse i 3.455 ansøgninger. Heraf blev der ydet hel eller delvis hjælp i 13% af sagerne og givet afslag i 87% af sagerne.

Forvaltningen er i gang med at gennemgå ca. 700 afslag, hvor der er givet afslag på hjælp til energiudgifter efter reglerne om enkeltydelser.

På nuværende tidspunkt kan det med sikkerhed siges, at 60% af alle afslag er begrundet i forhold, som ikke er påvirket af det vejledende rådighedsbeløb. Det gælder blandt andet afslag begrundet med, at ansøger ikke er omfattet af personkredsen, at borgeren har ansøgt om løbende hjælp mv.

I 130 sager ud af de 700 er der givet afslag med den begrundelse, at borgeren selv kunne betale udgiften. Det kan skyldes et meget højt rådighedsbeløb, formue, eller at udgiften kan klares over flere måneder ved en afdragsordning. Det kan ikke udelukkes, at nogle af disse afslag havde set anderledes ud, hvis det vejledende rådighedsbeløb havde været højere på afgørelsestidspunktet.

Anvendelsen af vejledende rådighedsbeløb på tværs af sagsområder

Forvaltningen benytter sig af dette vejledende rådighedsbeløb i behandling af bl.a. ansøgninger om enkeltydelser og ifm. boligsocial anvisning af en almen bolig. Beslutningspunkterne i nærværende indstilling handler kun om at ændre det ift. enkeltydelser efter reglerne i aktivlovens kapitel 10.

Et højere rådighedsbeløb kan betyde, at borgeren kan få en delvis bevilling, i stedet for et afslag, da det altid samtidig skal vurderes, om borgeren selv kan betale for udgiften.

Borgere med behov for boligsocial anvisning har ofte en lav betalingsevne. En forhøjelse af det vejledende rådighedsbeløb kan for denne gruppe, der har vanskeligt ved at opfylde det nuværende vejledende rådighedsbeløb, gøre det vanskeligere at indstille borgerne til boligsocial anvisning.

I praksis har mange borgere i sager om boligsocial anvisning dog allerede med de nuværende rådighedsbeløb en så lav betalingsevne, at forvaltningen i den konkrete og individuelle vurdering af sagen godtager et lavere rådighedsbeløb end det vejledende for at kunne boligindstille borgeren. Forskellen mellem borgerens betalingsevne og det vejledende rådighedsbeløb må forventes at øges yderligere ved en øgning af rådighedsbeløbet på dette område.

Det bemærkes, at forvaltningen i dag i et vist omfang arbejder med forskellige rådighedsbeløb. Fx gælder der et andet og lavere vejledende rådighedsbeløb ved vurdering af borgerens egenbetaling på midlertidige botilbud, senest besluttet i Socialudvalget den 20. januar 2021.

Det er forvaltningens umiddelbare opfattelse, at et vejledende rådighedsbeløb principielt og ud fra en faglig betragtning bør gælde ensartet på tværs af forvaltningens sagsområder, uanset hvilken type af hjælp der søges om, da der er tale om det beløb, kommunalbestyrelsen vurderer, at en borger bør have tilbage til almindelige leveomkostninger, når de rimelige og nødvendige faste udgifter er trukket fra indtægten.

Forvaltningen forventer derfor at foretage en faglig og juridisk afklaring af, om der er behov for en mere grundlæggende ændring og ensretning af de vejledende rådighedsbeløb samt hvordan det fastsættes og anvendelse heraf i praksis. Såfremt forvaltningens afklaring giver anledning til at foreslå ændringer i de vejledende rådighedsbeløb og brugen heraf, vil Socialudvalget blive præsenteret for en sag om dette.

Sammenligning med 6-byerne

Til sammenligning er vedlagt en oversigt over det vejledende rådighedsbeløb for enlige og par uden børn i fem af de øvrige 6-by kommuner, jf. bilag 1. Københavns Kommunes vejledende rådighedsbeløb ligger højere end de øvrige 6-by kommuner, når det gælder enlige uden børn, og på niveau eller over de øvrige 6-by kommuner for forældre med børn, dog med undtagelse af Aarhus Kommune, der har et højere vejledende rådighedsbeløb for forældre med børn end København.

Økonomi

Som det fremgår af det ovenstående, er det usikkert, hvad merudgiften bliver som følge af en forhøjelse af det vejledende rådighedsbeløb i sager om enkeltydelser, da det vil afhænge af, hvor mange flere ansøgninger der vil komme – og den individuelle vurdering af disse.

Rødovre Kommune har vurderet i oktober 2022, at en forhøjelse af det vejledende rådighedsbeløb på 500 kr. vil medføre, at 250 borgere vil kunne få gavn af dette. Hvis man derudover forudsætter, at hver af dem vil modtage for 500 kr. enkeltydelser mere om året, vil det betyde en merudgift på rammen for efterspørgselsstyrede overførsler på 125.000 kr. om året. Hvis dette bliver regnet om til Københavns Kommunes befolkningstal, vil det med de samme forudsætninger betyde en merudgift på 1,9 mio. kr.

I 2013 blev det i budgetnotatet ”ØK28 Løft af vejledende rådighedsbeløb for pensionister og førtidspensionister” estimeret, at en forhøjelse af det vejledende rådighedsbeløb på 500 kr. for enlige og 250 kr. for familier for Socialforvaltningens borgere ville indebære en samlet merudgift på 5,5 mio. kr. (for både borgere under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og for Socialforvaltningen).

I lyset af disse forskellige estimater samt den ovenfor beskrevne usikkerhed om den konkrete mertildeling af enkeltydelser efter forhøjelse af enkeltydelser, vurderer Socialforvaltningen foreløbigt, at merudgifterne på overførselsrammen til enkeltydelser som følge af en forhøjelse af det vejledende rådighedsbeløb for enlige og familier på 500 kr. vil ligge i et spænd på 2-5 mio. kr. Det bemærkes, at der er 50 pct. statsrefusion på hovedparten af ydelserne, og at denne er indregnet i estimatet.

Da en del udsatte borgere, oplever økonomiske problemer pga. inflation, ønskes en så hurtig ikrafttræden af det forhøjede rådighedsbeløb som muligt. Således kan Borgerrepræsentationen på mødet den 2. marts 2023 godkende, at Socialudvalget forhøjer rådighedsbeløbet og finansierer merudgiften på servicerammen på bevillingsområdet for udsatte voksne. Konkret sker det ved, at Økonomiforvaltningen overfører 5 mio. kr. fra Socialudvalgets servicebevilling til udsatte voksne til overførselsrammen mhp. at finansiere merudgifterne ved forhøjelse af rådighedsbeløbet i 2023.

Det indstilles endvidere, at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen udarbejder et budgetnotat til overførselssagen, hvor merudgiften foreslås finansieret ved en udvidelse af Socialudvalgets ramme for efterspørgselsstyrede overførsler. Hvis dette budgetnotat bliver godkendt af budgetparterne i overførselssagen, så kan beslutningen om finansiering over Socialudvalgets serviceramme trækkes tilbage. Hermed vil de 5 mio. kr. flyttes tilbage fra overførselsrammen til Socialudvalgets bevilling til udsatte voksne.

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

Videre proces