Mødedato: 02.02.2023, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Forespørgsel til teknik- og miljøborgmesteren om Njals Tårn

Forespørgsel

Teknik- og miljøborgmesteren bedes redegøre for,

  1. hvilke initiativer Teknik- og Miljøforvaltningen har taget for at afslutte byggesagen vedrørende Njals Tårn på Amager, herunder redegøre for forvaltningens dialog med bygherren Bach Gruppen for at sikre, at den lovede tekniske redegørelse vedrørende byggeriet oversendes til forvaltningen?
  2. hvilke andre initiativer der kan tages fra kommunens eller andres side med henblik på enten at sikre en tryg lovliggørelse af bygningen eller påbegyndelse af en snarlig nedrivning. Herunder bedes borgmesteren oplyse, om der kan tages civilretslige skridt mod bygherren?
  3. om teknik- og miljøborgmesteren mener, at sagsbehandlingen og dens varighed har været rimelig set i forhold til beboerne i Njals Tårn og det omkringliggende lokalområde?

(Stillet af Dansk Folkeparti)

Motivering

En teknisk redegørelse fra Bach Gruppen var lovet i november 2021. Denne er endnu ikke modtaget. Det er urimeligt overfor lokalområdet, at sagen om det skandaleramte byggeri fortsat ikke er afklaret. Tårnet står som et spøgelseshus midt i København, og det kan byen ikke være tjent med længere. Forespørgslen skal sikre, at borgmesteren og forvaltningen har fuld fokus på at sikre en fornuftig og hurtig afklaring af sagen.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 2. februar 2023

Forespørgslen blev besvaret.
Til top