Mulige modeller for ressortflyt af beskæftigelsesansvaret for udsatte målgrupper til Socialforvaltningen samt forslag til forsøg med én eller flere fælles indgange/centre

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen har fået ekstern bistand til at løse den politiske bestilling fra juni 2022, hvor Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget bestilte en eller flere modeller for at flytte hele eller dele af ansvaret for udsatte målgrupper til Socialforvaltningen samt forslag til et forsøg med én eller flere fælles indgange/centre. Forvaltningerne fremlægger Implement Consulting Groups (herefter Implement) anbefalinger til ressortflyt og forsøg, jf. bilag 1, som forvaltningerne kan arbejde videre med, hvis der er politisk ønske om det. Implement præsenterer analysens hovedkonklusioner på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets og Socialudvalgets møder, jf. bilag 2. De to HovedMED i hhv. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen drøftede Implements rapport den 25. november 2022, og referaterne fremgår af bilag 3 og 4.

Det indstilles,

Model A: De to forvaltninger fremlægger en eller flere konkrete modeller og proces for ressortflyt af hele eller dele af ansvaret for målgrupperne 1) Voksne i kanten af arbejdsmarkedet, 2) Unge uden uddannelse og 3) Den samlede gruppe af fællesborgere med børneforanstaltninger

eller

Model B: De to forvaltninger fremlægger en model for et forsøg med fælles indgange for en eller flere målgrupper. 1) Det fælles ungehus, 2) Det fælles målgruppehus for borgere med hjemløshed, 3) Det fælles målgruppehus for borgere med misbrug og 4) Det fælles målgruppehus for borgere med sindslidelse.

eller

Model C: De to forvaltninger fremlægger en eller flere konkrete modeller og proces for ressortflyt af hele eller dele af ansvaret for målgrupperne 1) Voksne i kanten af arbejdsmarkedet, 2) Unge uden uddannelse og 3) Den samlede gruppe af fællesborgere med børneforanstaltninger. Derudover fremlægger de to forvaltninger også en model for et forsøg med fælles indgange for en eller flere målgrupper. 1) Det fælles ungehus, 2) Det fælles målgruppehus for borgere med hjemløshed, 3) Det fælles målgruppehus for borgere med misbrug og 4) Det fælles målgruppehus for borgere med sindslidelse.

(Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)

(Initiativret)

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget behandlede hhv. den 20. og 22. juni 2022 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens og Socialforvaltningens analyse af at flytte hele eller dele af beskæftigelsesområdet med fokus på målgrupperne voksne i kanten af arbejdsmarkedet, unge uden uddannelse og den samlede gruppe af fællesborgere med børneforanstaltninger. I den forbindelse traf udvalgene beslutning om, at forvaltningerne senest januar 2023 skal fremlægge en eller flere konkrete modeller og proces for ressortflyt af hele eller dele af ansvaret for de tre nævnte målgrupper. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget ønskede endvidere, at forvaltningerne udarbejder forslag til et toårigt forsøg med en eller flere fælles indgange/centre, der skal udgøre den fysiske og organisatoriske ramme for et styrket samarbejdet mellem forvaltningerne. De to HovedMED i hhv. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen drøftede Implements rapport den 25. november 2022, og referaterne fremgår af bilag 3 og 4.

For at få en uvildig vurdering af mulighederne for ressortflyt samt muligheder for at etablere en eller flere fælles indgange/centre for at styrke samarbejdet om borgere med en sag i både Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen, har forvaltningerne anmodet Implement om at udarbejde en analyse heraf. Implement har medio november 2022 afleveret deres analyse og anbefalinger til de to stillede opgaver, jf. bilag 1, som præsenteres nedenfor.

Implements overordnede modeller for ressortflyt

Implement konkluderer, at såfremt det ønskes politisk, er det juridisk muligt at flytte både hele og dele af ansvaret for de tre målgrupper; voksne i kanten af arbejdsmarkedet, unge uden uddannelse samt forældre med børnesag(er) til Socialforvaltningen.

Implement konkluderer, at det fra lovgivers side er hensigten, at beskæftigelsesindsatsen varetages samlet i kommunens jobcenter, men at der som undtagelse er hjemmel til, at en anden enhed (fx Socialforvaltningen) får beskæftigelsesansvaret for borgere, der samtykker til en helhedsorienteret plan.

En helhedsorienteret plan (jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 46) er en plan for borgernes beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser, og hvor der i planen er foretaget en koordinering af indsatserne. Målgruppen for en helhedsorienteret plan er borgere og familier med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for borgernes indsatser, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Kommunen skal ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerens udfordringer tage stilling til, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt for arbejdet med den enkelte borger at tilbyde borgeren en helhedsorienteret plan, og borgeren skal samtykke hertil. Forvaltningerne bemærker i den forbindelse, at det ikke kræver et ressortflyt at arbejde med helhedsorienterede planer mod en eller flere grupper af borgere. Dette kan ske på baggrund af en politisk eller administrativ beslutning.  

Såfremt det ønskes politisk, anbefaler Implement på baggrund af sin analyse, at en eller flere af de følgende tre målgrupper kan indgå i et ressortflyt af beskæftigelsesansvaret til Socialforvaltningen: 

Implement foreslår i den forbindelse, at modellerne både omfatter unge (18-29 år) og voksne (+30 år) af volumenmæssige hensyn. Implement påpeger dog, at indsatsen og perspektiverne for de to målgrupper kan være forskellige, og at dette bør belyses i det eventuelt videre arbejde.

Ved gennemførelse af et ressortflyt mellem to politiske udvalg overføres:

Hvordan disse fire områder i givet fald overføres fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen til Socialforvaltningen vil skulle beskrives nærmere som del af et konkret beslutningsoplæg om ressortflyt. Forvaltningerne vurderer i den forbindelse, at det er nødvendigt med en dybdegående afdækning af de faglige, økonomiske, styringsmæssige og borgernære perspektiver af modellerne, da Implement ikke har afdækket den konkrete betydning ved modellerne på et detaljeret niveau i deres analyse.

Ved et evt. ressortflyt følger beskæftigelseslovgivningen med til Socialforvaltningen. Socialforvaltningen vil derfor i lige så høj grad som Beskæftigelsesforvaltningen være forpligtet til at efterleve lovgivningens krav ift. ret og pligt, sanktionering mv. Derfor skal Socialforvaltningen opbygge og vedligeholde viden og kompetencer hos medarbejdere herom, ligesom medarbejderne skal opbygge kompetencer inden for beskæftigelsesfagligheden med fokus på metoder, tilgange, virksomme redskaber mv.

Implements vurdering af generelle fordele og ulemper ved ressortflyt

Implement vurderer overordnet, at et ressortflyt er forbundet med både fordele og ulemper uanset hvilke målgrupper, Socialforvaltningen i givet fald overtager ansvaret for. Som fordele fremhæver Implement, at borgernes myndighedssagsbehandling samles i én forvaltning og deraf, at borgerne kun skal møde op i én forvaltning. Borgeren vil dog fortsat skulle møde på forskellige adresser og i forskellige enheder i Socialforvaltningen, hvis borger modtager flere indsatser, og der vil efter et eventuelt resortflyt fortsat være behov for en intern koordinering mellem de forskellige målgruppeindsatser i Socialforvaltningen. En faglig fordel vil være, at et ressortflyt kan medføre grundlag for, at der over tid kan etableres samtænkte tilbud, som kombinerer beskæftigelsesmæssige og sociale elementer.

Implement vurderer også, at der er en række ulemper ved et ressortflyt. Det påpeges i analysen, at et ressortflyt i sig selv ikke vil betyde en mere helhedsorienteret borgeroplevelse, da det vil afhænge af den organisering og de arbejdsgange, der etableres. Det påpeges i analysen, at der ved ressortflyt skal ske afgrænsning af den målgruppe, som det politisk ønskes skal overflyttes fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen til Socialforvaltningen. Implement vurderer, at borgernes sag skal vurderes individuelt, før deres sag kan overflyttes til en anden forvaltning. Uanset hvilken mulig model, der gennemføres, vil det ifølge Implement medføre betydelig administration at udføre denne individuelle vurdering af borgerne.

Hertil skal det tilføjes, at borgerne skal give samtykke til at få en helhedsorienteret plan, og at borgerne til enhver tid kan trække samtykket tilbage. Det betyder i praksis, at borgere, som ifølge en politisk beslutning skal have deres sag i Socialforvaltningen, kan ende med at rykke frem og tilbage mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen.

Det vurderes, at der vil være administrative meromkostninger forbundet med varetagelse af forvaltningsopgaver vedr. beskæftigelsesområdet i begge forvaltninger (dobbeltfunktioner), og omfanget heraf vil skulle afklares nærmere. Herudover indebærer et ressortflyt en risiko for, at en parallel administration af samme lovgivningskompleks medfører forskelligartet lovtolkning og deraf mulighed for uens behandling af borgerne. Endelig forudsættes en vis omkostning forbundet med implementering af ressortflyt uanset hvilke målgrupper, der er tale om, og målgruppernes størrelse.

Herudover anbefaler Implement, at der er opmærksomhed på, at den forventede nye hovedlov om helhedsorienterede indsatser til borgere med komplekse forløb, som et flertal i Folketinget har indgået aftale om, kan få betydning for de krav til og muligheder for koordinering af sagsbehandlingen mellem beskæftigelses- og socialområdet. Loven forventes at træde i kraft pr. 1. juli 2023. Forvaltningerne bemærker i tilknytning hertil, at en betydelig andel af de hjemløse muligvis vil falde uden for kriterierne for den nye lov.

Implement understreger, at lov om helhedsorienteret indsats, der forventes fremsat i foråret med henblik på ikrafttrædelse 1. juli 2023, kan ændre på de rammer, Implement har lagt til grund for deres modeller for ressortflyt. Hertil vil forvaltningerne tilføje, at der generelt er usikkerhed om beskæftigelsesområdets fremtidige rammer og vilkår, idet et bredt udsnit af Folketingets partier har ønsket besparelser samt et opgør med det nuværende beskæftigelsessystem, herunder jobcentrenes organisering.

Modeller for toårigt forsøg med en eller flere fælles indgange/centre

Implement præsenterer tre forslag til forsøg med en eller flere fælles indgange/centre for hele eller dele af fællesborgerne med en sag i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen. Der er tale én fysisk indgang, hvor borgen kan få behandlet både sin beskæftigelsessag og sin socialsag. Forsøget kan endvidere enten gøres længerevarende eller tidsbegrænset i udgangspunktet. Ligesom ved modeller for ressortflyt kan målgruppen defineres nærmere afhængig af den politiske prioritering, men modsat ressortflyttet er det ikke et krav, at borgeren samtykker til en helhedsorienteret plan. Implement fremhæver følgende fire modeller som mest hensigtsmæssige at undersøge nærmere:

Implements generelle fordele og ulemper ved en eller flere fælles indgange/centre

I rapporten fremhæves forskellige generelle fordele og ulemper i forbindelse med etablering af en fælles indgang for udvalgte fællesborgere. Nogle af de fremhævede fordele er bl.a., at borgerne som udgangspunkt kun vil skulle møde op ét sted for at få behandlet sin beskæftigelsessag og den socialsag, der er omfattet af indgangen. Implement bemærker i den forbindelse dog, at den ”ene indgang”, som udgangspunkt alene vil omhandle borgerens myndighedssag, og at borgeren forventeligt fortsat vil modtage relevante tilbud fx misbrugstilbud på andre lokationer i kommunen. Det fremhæves desuden, at en fælles indgang giver mulighed for bedre koordinering og helhedsorienteret sagsbehandling og indsats, såfremt den ledsages af en investering i at skabe en fælles kultur, fælles arbejdsgange, øget koordinering mv. Dette vil endvidere kunne bidrage til samtænkning af nye tværgående indsatsformer. Endvidere vil etableringen af en eller flere fælles indgange/centre indebære etableringsomkostninger til indretning, inventar, øvrige opstartsudgifter samt eventuelt faste udgifter til lokaleleje. Disse opmærksomhedspunkter er uanset valg af målgruppe(r) og målgruppernes størrelse enslydende for både forsøg med en eller flere indgange/centre og ressortflyt.

Som det også gør sig gældende for modeller for ressortflyt, er en af de fremhævede ulemper ved forsøg med en eller flere indgange/centre, at opdelingen af borgerne i den enkelte forvaltning i hhv. fællesborgere og ikke fællesborgere kan medføre, at de udvalgte målgrupper potentielt vil skulle betjenes flere steder end i dag. Medarbejderne tilknyttet målgruppen vil muligvis også skulle være på to lokationer (egen forvaltningsenhed og fælles indgang), men det vil afhænge af den konkrete organisering. Ligesom ved ressortflyt kan den fælles indgang være sårbar for borgere, der skifter mellem at være fællesborgere og ikke fællesborgere, fordi deres situation ændrer sig, da de dermed evt. skal flytte frem og tilbage mellem den fælles indgang og forvaltningsspecifik enhed.

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Såfremt der er politisk ønske om at arbejde videre med en eller flere modeller for ressortflyt eller forsøg med en eller flere fælles indgange/centre vil det medføre omkostninger. I første omgang til en ekstern analyse af de mere præcise juridiske, organisatoriske og økonomiske konsekvenser ved et ressortflyt, implementeringsplan mv. Herudover vil der være udgifter til bl.a. etablering, og drift (fx husleje). Endelig må der påregnes et produktivitetstab ifm. implementering mv.

På baggrund af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets og Socialudvalgets behandling arbejder forvaltningerne videre med henblik på at fremlægge en indstilling for udvalgene i januar 2023 omhandlende beslutning om hvilken konkret model for ressortflyt eller forsøg med en eller flere fælles indgange/centre, der skal analyseres nærmere. Analysen af de valgte modeller og udkast til implementeringsplaner forventes fremlagt for udvalgene i juni 2023.

Alt efter hvor omfangsrig en model for ressortflyt, der ønskes politisk - såfremt dette er tilfældet - vurderer forvaltningerne, at et groft overslag på tidsperspektivet for implementeringen af et mindre ressortflyt er, at ressortflyttet kan være implementeret i løbet af 2024, mens et større vil kræve længere forberedelsestid. Inden da skal Borgerrepræsentationen træffe beslutning om ressortflyt (en ændring af Københavns Kommunes styrelsesvedtægt skal behandles to gange i Borgerrepræsentationen), og herefter vil organisationsændringerne, herunder nye arbejdsgange, oplæring i IT-systemer, nedsættelse af ledelse mv., skulle implementeres.

Et forsøg med en eller flere fælles indgange/centre vil kunne iværksættes primo 2024 på baggrund af politisk bestilte budgetnotat(er) til Budget 2024. Forvaltningerne foreslår denne proces, idet Borgerrepræsentationen med vedtagelsen af Budget 2023 besluttede, at Overførselssagen 2023 alene skal vedrøre need-to, rettidig omhu og hensigtserklæringer.

Mikkel Boje/ Henrik Lund

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget drøfter Implements forslag og anbefalinger til overordnede modeller for ressortflyt af hele eller dele af ansvaret for de tre målgrupper voksne i kanten af arbejdsmarkedet, unge uden uddannelse og fællesborgere med børnesag(er), jf. bilag 1 side 21.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget drøfter Implements forslag og anbefalinger til et toårigt forsøg om etablering af en eller flere fælles indgange/centre, jf. bilag 1 side 30.
3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget beslutter en af følgende modeller, som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen skal arbejde videre med:

Model A: De to forvaltninger fremlægger en eller flere konkrete modeller og proces for ressortflyt af hele eller dele af ansvaret for målgrupperne 1) Voksne i kanten af arbejdsmarkedet, 2) Unge uden uddannelse og 3) Den samlede gruppe af fællesborgere med børneforanstaltninger

eller

Model B: De to forvaltninger fremlægger en model for et forsøg med fælles indgange for en eller flere målgrupper. 1) Det fælles ungehus, 2) Det fælles målgruppehus for borgere med hjemløshed, 3) Det fælles målgruppehus for borgere med misbrug og 4) Det fælles målgruppehus for borgere med sindslidelse.

eller

Model C: De to forvaltninger fremlægger en eller flere konkrete modeller og proces for ressortflyt af hele eller dele af ansvaret for målgrupperne 1) Voksne i kanten af arbejdsmarkedet, 2) Unge uden uddannelse og 3) Den samlede gruppe af fællesborgere med børneforanstaltninger. Derudover fremlægger de to forvaltninger også en model for et forsøg med fælles indgange for en eller flere målgrupper. 1) Det fælles ungehus, 2) Det fælles målgruppehus for borgere med hjemløshed, 3) Det fælles målgruppehus for borgere med misbrug og 4) Det fælles målgruppehus for borgere med sindslidelse.

Socialudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2022 

Indstillingens 1. at-punkt og 2. at-punkt blev drøftet.

Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) til indstillingens 3. at-punkt:

”At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget beslutter, at ressortansvaret for beskæftigelsesindsatsen for målgrupperne 2B, 2C, 2D og 3B, 3C, 3D som beskrevet i Implements rapport flyttes fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen til Socialforvaltningen. De to forvaltninger skal fremlægge en sag for udvalgene i løbet af 2023, men den endelige beslutning om hvordan et ressortflyt skal ske, skal afvente de rammer, som en ny regering opstiller for jobcentrene.”

Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2) til indstillingens 3. at-punkt:

”At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget pålægger Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen med inddragelse af ekstern bistand til frem mod næste valgperiode at gennemføre en analyse, som kan afdække og komme med anbefalinger til, hvordan der kan ske en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats for udsatte københavnere, hvis komplekse problemer går på tværs af de to forvaltninger, herunder beskrive mulige ressortflyt de to forvaltninger imellem.”

Der var afstemning om det af Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF1) til 3. at-punkt:
For stemte: C, Ø
Imod stemte: V, A, F

Det af Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF1) til 3. at-punkt blev vedtaget med 5 stemmer for og 3 stemmer imod. Ingen undlod at stemme. ÆF1 blev derved vedtaget som nyt 3. at-punkt, og erstattede det tidligere 3. at-punkt.  

ÆF2 bortfaldt som konsekvens af vedtagelsen af ÆF1.

Socialdemokratiet og Venstre havde følgende protokolbemærkning:

”Socialdemokratiet støtter ikke op om et ressortflyt på nuværende tidspunkt, fordi vi ønsker at lytte til medarbejderne på området, der tydeligt ikke bakker op om et ressortflyt. Vi bakker om op ønsket om at lave en mere helhedsorienteret indsats, herunder at lave fælles indgang. Det er dog vigtigt at denne fælles indgang også bliver fysisk for medarbejderne.” 

Vicedirektør Anders Møller Jakobsen og kontorchef Eva Stokbro Jensen samt ressourcedirektør Signe Maria Christensen og kontorchef Lars Ethelberg Nielsen fra Beskæftigelses-og Integrationsforvaltningen deltog under punktets behandling. Herudover deltog Mette Dekker og Anders Kirchhoff fra Implement under Implements præsentationen af analysens hovedkonklusioner.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 12. december 2022

Indstillingens 1. at-punkt og 2. at-punkt blev drøftet.

Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) som erstatning for indstillingens 3. at-punkt:

"At Beskæftigelses- og integrationsudvalget og Socialudvalget beslutter, at ressortansvaret for beskæftigelsesindsatsen for målgrupperne 2B, 2C, 2D og 3B, 3C, 3D som beskrevet i implements rapport flyttes fra Beskæftigelses- og integrationsforvaltning til Socialforvaltningen. De to forvaltninger skal fremlægge en sag for udvalgene i løbet af 2023, men den endelige beslutning om hvordan et ressortflyt skal ske, skal afvente de rammer, som en ny regering opstiller for jobcentrene."

Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag til (ÆF2) som erstatning for indstillingens 3. at-punkt:

” At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget beslutter, at dele af ressortansvaret for beskæftigelsesindsatsen for "voksne på kanten af arbejdsmarkedet" skal flyttes fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen til Socialforvaltningen. De to forvaltninger fremlægger en sag for de to udvalg om hvilke af målgrupperne inden for denne gruppe, der meningsfyldt kan ressortflyt-tes, forvaltningerne skal også vende tilbage med en plan for hvordan dette kan ske i 1. kvartal 2023. Forvaltningerne skal vende tilbage med et bud på hvor og hvordan, der kan skabes en fællesindgang for resten af målgruppen.”

Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF3) som erstatning for indstillingens 3. at-punkt:

” At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget beslutter, at ressortansvaret for beskæftigelsesindsatsen for de mest socialt udsatte københavnere, der indgår i Den Tværgående Udsatteenhed, flyttes til Socialforvaltningen. Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrations-forvaltningen skal i 1. Kvartal 2023 fremlægge en tidsplan for ressortflytningen, herunder tidsplan for udarbejdelse af det nødvendige beslutningsgrundlag. Denne ressortflytning forudsætter, at de berørte borgere samtykker til en helhedsorienteret plan, og forventes at medføre et tættere samarbejde mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune. Det vil føre til helhedsorienterede løsninger for de mest udsatte borgere, hvis udfordringer overvejende er af social karakter (fx hjem-løshed, misbrug og psykiatriske eller somatiske lidelser).

Der blev begæret afstemning om det af Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF1)

For stemte: 5 (C, Ø, Å)

Imod stemte: 5 (V, A, F, O)

Undlod: 1 (B)

Dermed blev ændringsforslaget forkastet.

Der blev begæret afstemning om det af Radikale Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF2)

For stemte: 1 (B)

Imod stemte: 9 (Ø, V, A, F, Å, O)

Undlod: 1 (C)

Dermed blev ændringsforslaget forkastet.

Der blev begæret afstemning om det af Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF3):

For stemte: 3 (V, F, O)

Imod stemte: 4 (Ø og Å)

Undlod: 4 (A, B og C)

Dermed blev ændringsforslaget forkastet.

Derefter var der afstemning om indstillingens 3. at-punkt model C i den oprindelige form.

For stemte: 4 (Å og Ø)

Imod stemte: 6 (A, V, F, B og O)

Undlod: 1 (C)

Dermed blev indstillingens 3 at-punkt model C ikke vedtaget.

Derefter var der afstemning om indstillingens 3. at-punkt model B i den oprindelige form.

For stemte: 6 (A, V, F, B og O)

Imod stemte: 4 (Å og Ø)

Undlod: 1 (C)

Dermed blev indstillingens 3 at-punkt model B vedtaget.

Derefter var der afstemning om indstillingens 3. at-punkt model A i den oprindelige form.

For stemte: 0

Imod stemte: 5 (A, V, F og O)

Undlod: 6 (Å, C, B og Ø)

Dermed blev indstillingens 3 at-punkt model A ikke vedtaget.

Enhedslisten benyttede sig herefter af deres initiativret efter Styrelseslovens §11 til at få indbragt sagen til behandling i Borgerrepræsentationen.

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende protokolbemærkning:

”For Konservative er det afgørende, at beskæftigelsesområdet opgaver på sigt reduceres og i stedet håndteres af socialområdet, hvor relevant. Da vi højst sandsynligt står overfor en omlægning i lovgivningen i forbindelse med en ny regering, og da der i forvejen i forbindelse med konstitueringsaftalen er aftalt, at resortfordelingen genbesøges, vil det give mening, at konsekvenserne af analysen udføres i slutningen af valgperioden i 2024, med virkning fra starten af næste valgperiode.”

Radikale Venstre fremsatte følgende protokolbemærkning:

”Radikale Venstre mener, at det er de mest udsatte borgere, der skal flyttes fra beskæftigelsesforvaltningen til socialforvaltningen. Beskæftigelsesforvaltningen skal sammen med Socialforvaltningen identificere de mest udsatte fra gruppen ‘voksne på kanten af arbejdsmarkedet’, der meningsfuldt kan ressortflyttes og have gavn af at blive flyttet til socialforvaltningen. Det er borgere, der kæmper med hjemløshed, stofmisbrug og psykiske lidelser. Denne gruppe har et særligt behov for en helhedsorienteret og udadgående indsats. Det kræver socialfaglige kompetencer, så borgeren bliver mødt, hvor vedkommende er i sit liv. Vi mener ikke, at denne gruppe har gavn af at skulle forholde sig til to forskellige forvaltninger medmindre disse kan sammentænkes. Derfor mener vi også, at man bør oprette en fælles indgang for den resterende del af gruppen ‘voksne på kanten af arbejdsmarkedet’. Det skal fordre en mere enkel og helhedsorienteret indsats for disse borgere.”

Socialdemokratiet og Venstre fremsatte følgende protokolbemærkning:

” Socialdemokratiet og Venstre lytter til de berørte medarbejdere som ikke mener at det er hensigtsmæssigt med et ressortflyt, men at man laver løsninger om et styrket samarbejde mellem forvaltningerne med fælles lokationer. Ligeledes finder vi i Socialdemokratiet og Venstre at det hensigtsmæssigt at man afventer den kommende lovgivning vedr. helhedsorienteret indsats. Socialdemokratiet og Venstre støtter op om det arbejder der er påbegyndt ift. de forskellige forvaltningers ressortområder, og evt. fremtidige rokeringer ift. disse. Derfor støtter Socialdemokratiet og Venstre på nuværende tidspunkt ikke et ressortflyt, men et forsøg hvor man kan drage erfaringer til den fremtidige beslutning, og model.”

Enhedslisten fremsatte følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten vælger at stemme som vi gør, da vi nu bruger initiativretten"

Alternativet fremsatte følgende protokolbemærkning:

” Alternativet ser gerne at man i videste mulig omfang samler sagsbehandlingen fra hhv. SOF og BIF for udsatte borgere.”

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 2. februar 2023

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, SF og Venstre fremsatte følgende ændringsforslag til erstatning for indstillingen (ÆF1):

”at BR pålægger Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen at vende tilbage til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget med et oplæg til fremtidig organisering af beskæftigelsesindsatsen for de mest udsatte borgere i København, herunder mulige ressortflyt fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen til Socialforvaltningen. Dette skal ske, når regeringen fremlægger den konkrete plan for udmøntningen af regeringsgrundlaget, herunder beskæftigelsesindsatsen for de mest udsatte og nedlæggelsen af jobcentrene. Den endelige beslutning om organisering i København afventer vedtagelse af ny lovgivning i Folketinget.”

Socialudvalget fremsatte følgende ændringsforslag som erstatning af 1. at-punkt (ÆF2):

”At det besluttes, at ressortansvaret for beskæftigelsesindsatsen for målgrupperne 2B, 2C, 2D og 3B, 3C, 3D som beskrevet i Implements rapport flyttes fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen til Socialforvaltningen. De to forvaltninger skal fremlægge en sag for udvalgene i løbet af 2023, men den endelige beslutning om hvordan et ressortflyt skal ske, skal afvente de rammer, som en ny regering opstiller for jobcentrene.”

Radikale Venstre fremsatte følgende nye ændringsforslag som erstatning for indstillingens 1. at-punkt (ÆF3): 

”at Borgerrepræsentationen pålægger socialforvaltningen og beskæftigelses- og integrationsforvaltningen at fremlægge en konkret model for ressortflyt af borgere over 30 år, der opfylder kriterierne for at høre under Udsatteenheden fra beskæftigelses- og integrationsforvaltningen til socialforvaltningen”

Det af Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, SF og Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev godkendt med 36 stemmer imod 16. 2 medlemmer undlod at stemme

For stemte: Ø, C, F, V og O

Imod stemte: A, B og I

Undlod at stemme: Å

Som konsekvens heraf bortfaldt ÆF2 og ÆF3 og den oprindelige indstilling.

Socialdemokratiet og Venstre videreførte følgende protokolbemærkning:

”Socialdemokratiet og Venstre lytter til de berørte medarbejdere som ikke mener at det er hensigtsmæssigt med et ressortflyt, men at man laver løsninger om et styrket samarbejde mellem forvaltningerne med fælles lokationer. Ligeledes finder vi i Socialdemokratiet og Venstre at det hensigtsmæssigt at man afventer den kommende lovgivning vedr. helhedsorienteret indsats. Socialdemokratiet og Venstre støtter op om det arbejder der er påbegyndt ift. de forskellige forvaltningers ressortområder, og evt. fremtidige rokeringer ift. disse. Derfor støtter Socialdemokratiet og Venstre på nuværende tidspunkt ikke et ressortflyt, men et forsøg hvor man kan drage erfaringer til den fremtidige beslutning, og model.”

Alternativet videreførte følgende protokolbemærkning: 

”Alternativet ser gerne at man i videste mulig omfang samler sagsbehandlingen fra hhv. SOF og BIF for udsatte borgere.”

Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten og Konservative ønsker, at Københavns Kommunes udmøntning af regeringens udspil til en ny beskæftigelsesindsats for de mest udsatte borgere tager udgangspunkt i de modeller for flyt af borgergrupper til Socialforvaltningen, der er beskrevet i Implements rapport, som bl.a. omfatter Voksne i kanten af arbejdsmarkedet, hjemløse og Unge uden uddannelse. Samtidig er partierne enige om at der skal findes en løsning for de mest sårbare og afventer regeringens nye lov på området før der tages stilling til hvordan man bedst hjælper målgruppen. Enhedslisten og Konservative har en bekymring for regeringens forslag om at spare 3 milliarder på jobcentrene omfatter de borgere der skal flyttes til socialforvaltningen.”

Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning: