Forespørgsel til overborgmesteren om Københavns Kommunes etiske investeringspolitik

FORESPØRGSEL

Overborgmesteren bedes redegøre for,

1. Hvorfor Københavns Kommune fortsat har investeringer i virksomheder med aktiviteter i de ulovlige israelske bosættelser, der fordømmes bredt af verdenssamfundet, når det er i strid med kommunens etiske investeringspolitik,
2. Hvordan overborgmesteren forholder sig til, at kommunens investeringsforening efter flere år ikke har udvist evne til at leve op til politisk besluttede retningslinjer på området, 
3. Hvad overborgmesteren vil gøre for at undgå, at kommunen fremover vil blive kritiseret for ikke at leve op til sin etiske investeringspolitik i forhold til menneskerettigheder og folkeret,
4. Hvorfor banken ’Bank Hapoalim’ – der bl.a. er blacklistet af Pensam – er fjernet fra Københavns Kommunes liste over selskaber, som man ikke vil investere i,
5. Om overborgmesteren er enig i, at selvom man kan udlicitere opgaven, så kan man aldrig udlicitere det politiske ansvar for at kommunen investerer etisk ansvarligt,
6. Om overborgmesteren mener, at det er et demokratisk problem, at københavnere og borgerrepræsentanter ikke kan få oplyst, hvilke virksomheder, kommunen er i dialog med,
7. Om overborgmesteren vil være åben over for at tage imod råd og vejledning fra relevante NGO’er, så Københavns Kommune i fremtiden kan leve op til egne målsætninger samt FN’s retningslinjer for ansvarlige investeringer.

(Stillet af Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti)

MOTIVERING

Danwatch udgav 16. januar rapporten ”Forretning på forbudt land”, der gennemgår hvordan danske pensionskasser, investeringsforeninger og kommuner har knap tre milliarder kroner investeret i virksomheder med aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder. Det er i modstrid med Danmarks politik og FN’s retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder.

Rapporten indeholdt endnu engang kritik af Københavns Kommunes investeringer samt kommunens manglende åbenhed omkring dette emne. 

Københavns Kommune har tidligere modtaget kritik i 2010, 2012 og 2014. Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti ønsker at få opklaret, hvad overborgmesteren agter at gøre, for at kommunen ikke fremover vil komme i kritisk søgelys.

I 2014 ekskluderede Københavns Kommune den israelske Bank Hapoalim. I den forbindelse udtalte Frank Jensen:

»Vestbredden er besat land, og det er ifølge internationale konventioner forbudt at drive befolkningsgrupper væk fra deres territorium for selv at bosætte sig der. Derfor er vi desværre nødt til at se bort fra at investere i en række israelske virksomheder med aktiviteter i de ulovlige israelske bosættelser.« (Kristeligt Dagblad 21/6-2014)

I sommeren 2016 fjernede Københavns Kommune dog Hapoalim fra eksklusionslisten igen, uden at melde det ud offentligt.

De israelske banker er meget centrale for den fortsatte udbygning af bosættelserne. Bank Hapoalim udsteder ifølge Danwatch lån og garantier til flere store israelske entreprenører, som bygger i de besatte palæstinensiske områder, der har været med til at bygge checkpoint, separationsmuren, boliger og infrastruktur i bosættelserne. Ligesom de ifølge Danwatch har filialer og yder lån og finansielle services til lokale myndigheder og virksomheder i en lang række bosættelser.

Ifølge Steen Vallentin, lektor og ph.d ved Copenhagen Business School med speciale i virksomheders sociale ansvar, er der ingen tvivl om, at de israelske banker bidrager til alvorlige krænkelser af menneskerettigheder i de besatte palæstinensiske områder:

”I bankernes tilfælde er der ingen tvivl. De leverer livsblod til hele opbygningen af den ulovlige bosættelsesstruktur,” siger han (Danwatch, Forretning på forbudt land, 2017).

Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti ønsker derfor en forklaring på, hvorfor Bank Hapoalim er blevet fjernet fra eksklusionslisten.

Rapporten fra Danwatch kritiserer særligt Københavns Kommune for sin lukkethed omkring sine kontroversielle investeringer. Det på trods af, at FN’s retningslinjer ifølge Danwatch specifikt i forhold til de besatte palæstinensiske områder kræver, at investorer kan demonstrere, at de ikke medvirker til alvorlig negativ påvirkning af menneskerettigheder.

Når vi har spurgt ind til forvaltningen af kommunens etiske investeringspolitik, har vi kun fået oplyst, hvilke virksomheder, som kommunen har ekskluderet. Vi har ikke kunnet få forklaringer på, hvorfor andre virksomheder med aktiviteter i de besatte områder ikke er blevet ekskluderet. Vi kan ikke få oplyst, hvilke virksomheder som kommunens kapitalforvaltere er i dialog med, og hvilke man undersøger. Det sker med forklaringen om, at opgaven udføres af eksterne screeningsbureauer.

Ifølge Cathrine Bloch Veiberg, ekspert i virksomheders ansvar ved Institut for Menneskerettigheder, er investorer forpligtet til at være åbne omkring processen:

“Virksomheder skal ikke nødvendigvis sælge fra, når de bliver opmærksomme på potentielle problemer. De kan prøve at gå i dialog med virksomheden for at håndtere de potentielle negative påvirkninger af menneskerettighederne. Men det skal de vise, at de gør ved at kommunikere det udadtil, ” forklarer hun (Danwatch, Forretning på forbudt land, 2017).

Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti vil gerne have oplyst, om overborgmesteren kan se et demokratisk problem i, at hverken folkevalgte eller offentligheden i øvrigt kan følge med i, hvordan kommunen forvalter sine etiske principper.

Link til Danwatch-rapporten

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 2. februar 2017

Forespørgslen blev besvaret.