Forsøgsansøgninger til frikommuneforsøg II

Københavns Kommune deltager i to frikommunenetværk, som begge har indgivet en række konkrete ansøgninger om forsøg den 1. december 2016 med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse.

Indstilling

Indstilling om,

1. at de fem ansøgninger til frikommuneforsøg om billigere boliger og fleksible boligløsninger, som er sendt til Økonomi- og Indenrigsministeriet, godkendes,
2. at de fire ansøgninger til frikommuneforsøg om sammenhængende indsatser på tværs af sundhedssektorområdet, som er sendt til Økonomi- og Indenrigsministeriet, godkendes.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

I foråret 2016 udbød det daværende Social- og Indenrigsministerium mulighed for, at kommunerne kunne indgå i netværk om bedre opgaveløsning gennem effektivisering, regelforenkling og bedre styring. Forsøgene organiseres i netværk med højst seks deltagende kommuner. Denne organisering skal understøtte en fokuseret og sammenhængende forsøgsindsats for at løse en fælles samfundsmæssig problemstilling.

Københavns Kommune deltager i to netværk:

1. Netværk om flere billige boliger og fleksible boligløsninger i samarbejde med Høje Taastrup, Roskilde, Aarhus, Favrskov og Randers Kommune.
2. Netværk om sammenhængende indsatser på tværs af sundhedssektorområdet i samarbejde med Esbjerg, Aarhus, Odense og Randers Kommune.

Netværkene blev godkendt af ministeriet den 10. oktober 2016 og skulle senest 1. december 2016 indsende forsøgsansøgninger om konkrete hjemmelsønsker eller dispensationer. Der er mulighed for at søge forsøg i yderligere to ansøgningsrunder.

Løsning

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger.

Netværket om boliger har indgivet i alt fem ansøgninger. Socialforvaltningen har bidraget på Københavns Kommunes vegne med inddragelse af Tenik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Det foreslås, at Københavns Kommune deltager i alle fem ansøgninger. Temaerne er:

1. Midlertidigt huslejetilskud
2. Midlertidig lejekontrakt
3. Midlertidige boligløsninger
4. Øget fleksibilitet i delebolig-ordningen
5. Billigt nybyggeri

Baggrunden for forsøgene er en generel mangel på boliger i prisklasser som målgruppen for boligsocialanvisning kan betale. Stadig flere boliger må sendes tilbage til de almene boligorganisationer, fordi de er for dyre. Samtidig er der en betydelig og stigende ventetid for borgere med lav betalingsevne, som derfor får unødvendigt lange ophold på kommunale botilbud til en egnet bolig kan findes. Der er i forhold til flere målgrupper evidens for, at borgeren opnår en bedre udvikling ved at modtage støtte i egen bolig frem for lange ophold på botilbud. Lange ophold på botilbud er samtidig en dyr løsning for kommunen.

Forslagene til forsøg spreder sig over midlertidige her-og-nu-løsninger som f.eks. tilskud og midlertidige boliger til mere langsigtede løsninger, som f.eks. at slække på krav til nybyggeri for at bygge billigt.

Sammenhængende indsatser på tværs af sundhedssektoren

Netværket på sundhedsområdet har indgivet i alt fire ansøgninger. Sundheds- og  Omsorgsforvaltningen har bidraget på Københavns Kommunes vegne. Temaerne er:

1. Afprøvning af Shared Care model med etablering af tværsektorielle teams + Organisering af tværgående akutfunktion med datadeling og fælles ledelse
2. Sammenhæng mellem ansvar, henvisning, betaling og leverance på genoptræningsområdet:
3. Plejehjemstilsyn
4. Styrket valgfrihed til borgerne gennem mulighed for tilkøbsydelser hos offentlig leverandør.

Formålet med frikommuneforsøgene på sundhedsområdet er at styrke en helhedsorienteret og mere effektiv behandling, samt i endnu højere grad at målrette indsatser til den enkelte borger. Der er behov for at opnå større sammenhæng i borger- og patientforløb på tværs af sektorgrænser, skabe bedre rammer for håndtering af accelererede patientforløb og fjerne lovgivningsmæssige barrierer i forhold til datadeling mellem aktørerne i det nære sundhedsvæsen.

Økonomi

Det er en forudsætning for forsøgene, at de både repræsenterer en bedre løsning for borgeren, og en bedre økonomisk løsning for kommunen.

Fremsendelsen af ansøgningerne har ikke økonomiske konsekvenser. Eventuelle merudgifter afholdes inden for de berørte udvalgs egne rammer jfr. Økonomiudvalgets beslutning den 17. maj 2016. Forsøg, der har økonomiske konsekvenser, kan herudover rejses som politiske ønsker i forbindelse med overførselssagen 16/17 eller budget 2018.

Videre proces

Såfremt de konkrete ansøgninger godkendes af ministeriet, vil regeringen fremsætte lovforslag om tildeling af lovhjemmel eller dispensation til frikommunenetværkene i løbet af februar 2017. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2017. Forsøg kan derfor tidligst iværksættes den 1. juli 2017.

Økonomiforvaltningen vil forud for igangsættelse af forsøgene i samarbejde med relevante fagforvaltninger vurdere eventuelle implikationer ved de enkelte forsøg med henblik på at tilpasse forsøgene, herunder behovet for yderligere politisk behandling.

Der er yderligere to ansøgningsrunder til både tilpassede eller nye forsøg. 2. runde indgives den 1. maj 2017, og 3. runde indgives den 1. oktober 2017.

Såfremt der udarbejdes nye ansøgninger til disse to runder, vil de forud for indgivelse blive sendt til politisk godkendelse i de relevante udvalg.

 

Peter Stensgaard Mørch                / Mads Grønvall

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at de fem ansøgninger til frikommuneforsøg om billigere boliger og fleksible boligløsninger, som er sendt til Økonomi- og Indenrigsministeriet, godkendes,
2. at de fire ansøgninger til frikommuneforsøg om sammenhængende indsatser på tværs af sundhedssektorområdet, som er sendt til Økonomi- og Indenrigsministeriet, godkendes.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. januar 2017

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Vi bør arbejde kontinuerligt med at minimere statslige og kommunale proceskrav, som dikterer, unødvendigt kontrollerer og ensretter det lokale arbejde, og udvise større tillid til, at man lokal kan tilrettelægge arbejdet, så man når de fælles mål. ”

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 2. februar 2017

Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) til 2. at punkt:

 

”at ansøgningerne til frikommuneforsøg om sammenhængende indsatser på tværs af sundhedsområdet, som er sendt til Økonomi- og Indenrigsministeriet, godkendes, med undtagelse af ansøgninger om styrket valgfrihed til borgeren gennem, mulighed for tilkøbsydelser hos offentlig leverandør (bilag 9) ”.

 

 

Det af Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 36 stemmer imod 9. Ingen medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte 9 medlemmer: V, C, I og Løsgænger Kasper Heumann Kristensen.
Imod stemte 36 medlemmer: A, Ø, B, F, O og I.

 

 

Indstillingens 1. at punkt blev herefter godkendt med 43 stemmer imod 2. Ingen medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte 41 medlemmer: A, Ø, B, V, F, O og I.

Imod stemte: C og Løsgænger Kasper Heumann Kristensen.

 

Indstillingens 2. at punkt blev godkendt uden afstemning.

 

 

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

 

”Venstre støtter ikke forsøget om at give borgerne mulighed for tilkøbsydelser hos offentlig leverandør på sundhedsområdet, fordi kommunen ikke skal drive privat og konkurrenceforvridende virksomhed - i stedet ønsker Venstre, at borgerne kunne tilkøbe ydelserne hos de private aktører, der allerede er på markedet. ”

 

 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

 

”Vi ønsker reelt billige boliger. Vi så dog hellere at nogle af de eksisterende pleje boliger, der alligevel skal udfases omdannes til socialt udsatte. ”

 

 

Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:

 

”Liberal Alliance støtter temaerne 1-5, men er kritisk overfor, at løsningerne kun er her-og-nu løsninger, som ikke vil have en nævneværdig langsigtet effekt med mindre udbuddet af grunde til privat nybyggeri forbedre, at kravene til privat nybyggeri lempes, og at huslejereguleringen ligeledes lempes.

Liberal Alliance kan ikke støtte tema 9. Det er ikke kernevelfærd, at det offentlige skal kunne tilbyde de samme tillægsydelser, som man kan få af private serviceudbydere - såsom IT-kurser, kulturoplevelser, NADA-akupunktur og musikterapi. ”