Mødedato: 01.12.2022, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udgifter relateret til COVID-19 og Ukraine

Se alle bilag

Forvaltningerne har i forbindelse med regnskabsprognosen pr. 30. september 2022 opgjort de faktiske og forventede merudgifter til COVID-19 og fordrevne ukrainere i 2022. Forventningerne for begge områder er forbundet med betydelig usikkerhed og afhænger fx af, hvordan smitten og anbefalingerne til smittebegrænsende tiltag samt antallet af fordrevne udvikler sig.

Udgifterne kan afholdes udenfor den gældende serviceramme for kommunerne. Med denne sag udmøntes der 229,1 mio. kr. på service med henblik på budgetoverholdelse i den enkelte forvaltning, som finansieres af pulje til COVID-19 og fordrevne ukrainere på 217,0 mio. kr. samt reel kasse på 12,0 mio. kr. De resterende merudgifter på 21,1 mio. kr. kan udvalgene som følge af andre mindreforbrug afholde inden for den eksisterende ramme, hvorfor der ikke er behov for at tildele bevilling hertil i 2022. For samtidigt at sikre, at udvalgenes overførselsadgang ikke påvirkes af COVID-19 eller udgifter til fordrevne ukrainere, reserveres disse 21,1 mio. kr. i kassen.

Derudover afsættes der med denne sag rådighedsbeløb og anlægsbevilling for 11,4 mio. kr. til midlertidig indkvartering af ukrainere.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at det godkendes, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets, Børne- og Ungdomsudvalgets, Socialudvalgets samt Sundheds- og Omsorgsudvalgets merforbrug på service på 229,1 mio. kr. dækkes af pulje afsat til COVID-19 og fordrevne ukrainere samt træk på reel kasse, jf. tabel 3,
  2. at det godkendes, at der udmøntes anlægsbevilling til Økonomiudvalget på 11,4 mio. kr. til at færdiggøre omdannelsen af Ottilliahus 4-6 etage til at huse Ukrainske fordrevne, finansieret af grundkøbspuljen, jf. bilag 3,
  3. at det godkendes, at der i den reelle kasse reserveres 21,1 mio. kr., svarende til det ikke-udmøntede merforbrug relateret til fordrevne ukrainere på service i 2022, således at udvalgenes overførselsadgang ikke påvirkes af dette.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

COVID-19 og flygtningesituationen i Ukraine medfører en række merudgifter for Københavns Kommune. For COVID-19 er udgifterne en konsekvens af sundhedsmyndighedernes anbefalinger og opretholdelse af driften, og situationen i Ukraine medfører merudgifter som følge af, at kommunen skal tilvejebringe indkvartering samt yde kommunal service til fordrevne ukrainere. Udgifterne afholdes udenfor servicerammen.

Løsning

De forventede udgifter i 2022 som følge af COVID-19 og flygtningesituationen i Ukraine håndteres i nærværende indstilling.

COVID-19
Regeringen og KL har indgået aftale om, at ekstraordinære kommunale udgifter til COVID-19 relaterede tiltag ikke fortrænger øvrige udgifter til borgernær velfærd. Københavns Kommune har modtaget statslig kompensation vedr. COVID-19 i 2022 for 69,5 mio. kr.

For hele 2022 forventes der udgifter relateret til COVID-19 for 257,3 mio. kr., dette svarer til prognosen pr. august. Der er tidligere udmøntet 208,0 mio. kr. vedr. 1. halvår til udvalgene, hvormed der udestår bevillingsmæssig håndtering for 2. halvår for 49,4 mio. kr. Det er særligt Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Socialudvalget der fortsat har merudgifter i 2. halvår, primært på områderne vedrørende forlængelse af støttebehov, rengøring, merarbejde, vikarer mv. samt test, jf. tabel 1. Udgifterne er uddybet i bilag 1.

Tabel 1. Udgifter på service relateret til COVID-19 fordelt på områder og bruttoficeret (mio. kr.)

 

Område

Faktisk forbrug

1. halvår

Forventet forbrug

2. halvår

I alt

Merudgifter

 

 

 

Boliger, lokaler mv.

1,3

0,0

1,3

Isolationsboliger

16,1

0,0

16,1

Kompensation af private og

selvejende tilbud og leverandører

2,8

1,0

3,8

Lokaleudlejning mv. (tabte

indtægter)

9,1

2,8

11,9

Merarbejde, vikarer mv.

75,0

9,5

84,6

Parkeringsområdet (tabte

indtægter)*

14,9

0,0

14,9

Rengøring

35,4

8,4

43,8

Smitteopsporing

0,7

0,1

0,8

Test

40,1

8,8

48,9

Værnemidler

2,7

2,4

5,1

Øvrige merudgifter

39,0

16,3

55,3

Merudgifter i alt

237,2

49,4

286,5

Mindreudgifter

 

 

 

Personale og løn

0,0

0,0

0,0

Refusion vedr. værnemidler

-24,3

0,0

-24,3

Øvrige mindreudgifter

-4,9

0,0

-4,9

Mindreudgifter i alt

-29,2

0,0

-29,2

Service i alt

208,0

49,4

257,3

Heraf allerede udmøntet (BR 1/9)

208,0

0,0

208,0

Finansieringsbehov i alt

0,0

49,4

49,4

*Mindreindtægterne vedrører betalingsparkering, hvilket medfører en tilsvarende lavere modregning i 2023.

Serviceudgifter vedr. Ukraine
Kommunerne løfter en ekstraordinær indsats i forhold til at modtage og håndtere fordrevne fra Ukraine. Regeringen har tilkendegivet, at den er indstillet på at sikre, at kommunerne under ét får dækket nettomerudgifter, der vedrører fordrevne fra Ukraine. Københavns Kommune har modtaget statslig kompensation vedr. fordrevne ukrainere for 14,0 mio. kr. I forlængelse af dette har KL anmodet kommunerne om at oplyse de faktisk afholdte udgifter til og med september, hvilket besvares med nærværende opgørelse.

For hele 2022 forventes der udgifter på service relateret til Ukraine for 240,0 mio. kr., hvilket er en stigning på 24,3 mio. kr. siden prognosen pr. august. Der er tidligere udmøntet 39,1 mio. kr. til udvalgene, hvormed der udestår bevillingsmæssig håndtering for 2. halvår for 200,8 mio. kr. Det er særligt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget der har merudgifter, primært vedrørende indkvartering samt modtagerklasser, jf. tabel 2. Af bilag 2 fremgår en samlet opgørelse af de faktiske og forventede mer- og mindreudgifter som følge af Ukraine.

Tabel 2. Udgifter på service relateret til flygtningesituationen i Ukraine fordelt på områder (mio. kr.)

 

Område

Faktisk forbrug

1. halvår

Forventet forbrug

2. halvår

I alt

Administration - Borgerservice

0,2

0,6

0,8

Administration - Øvrige

2,0

14,6

16,6

Bolig - Indkvartering og forplejning ind til

opholdstilladelse (kommunalt og privat)

0,1

0,2

0,3

Bolig - Øvrige

38,4

144,0

182,4

Dagtilbud - Modtagertilbud (pendant til

modtagerklasser, fx særskilte grupper)

0,6

7,3

7,9

Dagtilbud - Øvrige

0,0

0,0

0,0

Skole - Modtagerklasser

2,5

19,1

21,6

Skole - Udgifter til integrerede elever

0,3

2,7

2,9

Skole - Øvrige

0,2

-0,1

0,1

Specialiserede børne- og unge

1,0

1,9

2,8

Specialiserede voksen

0,1

0,5

0,6

Sundhed

0,4

0,9

1,3

Ældre

0,0

1,7

1,7

Øvrige

0,2

0,7

0,9

I alt

45,8

194,1

240,0

Heraf allerede udmøntet

(BR 7/4, 5/5, 1/9, 22/9 og 1/12)*

45,8

-6,6

39,1

Finansieringsbehov i alt

0,1

200,8

200,8

* I indstillingen på Borgerrepræsentationen (BR) den 1. september 2022 var der ikke taget højde for budgetmidler til interne huslejeindtægter vedr. ukrainere på 8,3 mio. kr. Herudover er opgørelsen af 1. halvårs udgifter til fordrevne ukrainere pr. oktober nedjusteret med 3,5 mio. kr. Finansieringsbehovet for året er derfor opjusteret pga. ændringer vedr. 1. halvår med 4,8 mio. kr.

Håndtering af serviceudgifter relateret til COVID-19 og Ukraine
I oktoberprognosen forventer forvaltningerne samlet set et merforbrug på service på 257,9 mio. kr. i forhold til det budgetterede, inklusive merudgifter relateret til COVID-19 og fordrevne ukrainere på 250,2 mio. kr., jf. tabel 3.

Når der ses bort fra udgifter relateret til COVID-19 og fordrevne ukrainere, forventer alle udvalg, på nær Børne- og Ungdomsudvalget, et mindreforbrug på service.

For at sikre at COVID-19 og Ukraine ikke medfører budgetoverskridelse udestår der dermed bevillingsmæssig dækning af merforbrug i fire forvaltninger for samlet 229,1 mio. kr. Herudover reserveres der yderligere finansiering på 21,1 mio. kr. svarende til de forventede COVID-19 og Ukraine relaterede merudgifter på service, som forvaltningerne kan afholde inden for de eksisterende rammer, og derfor ikke bevillingsmæssigt håndteres i denne sag. Midlerne reserveres mhp. tilpasning af udvalgenes overførselsadgang i regnskabet, så denne ikke påvirkes af udgifter til COVID-19 og fordrevne ukrainere.

De 229,1 mio. kr. finansieres delvist af den afsatte reservation til håndtering af COVID-19 og fordrevne ukrainere på 217,0 mio. kr. Derudover udmøntes 12,0 mio. kr. fra reel kasse.

Tabel 3. Håndtering af serviceudgifter relateret til COVID-19 og Ukraine i 2. halvår (mio. kr.)

 

Udvalg

Forventet forbrug vedr. COVID-19 og Ukraine 2. halvår

Mindre-

forbrug i den ordinære drift jf. oktober-prognosen*

Afvigelse i oktober-prognosen inkl. COVID-19 og Ukraine*

Behov for tillægs-bevilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

159,9

7,0

-152,9

-152,9

Børne- og Ungdomsudvalget

37,7

-45,3

-83,0

-37,7

Kultur- og Fritidsudvalget

5,5

16,7

11,2

0,0

Socialudvalget

19,5

5,6

-13,9

-13,9

Sundheds- og Omsorgsudvalget

24,6

0,0

-24,6

-24,6

Teknik- og Miljøudvalget

0,2

0,2

0,0

0,0

Økonomiudvalget

2,8

7,8

5,0

0,0

Uden for forvaltningsinddeling

0,0

0,3

0,3

0,0

Service i alt

250,2

-7,8

-257,9

-229,1

Finansiering fra reservation til COVID-19 og fordrevne ukrainere

-

-

-

217,0

Finansiering fra reel kasse

-

-

-

12,0

Finansiering til udmøntning i alt

-

-

-

229,1

Reservation i reel kasse til resterende udgifter

 

 

 

21,1

Finansiering i alt

 

 

 

250,2

*Merforbrug er angivet med negativt fortegn.

Anlægsudgifter til midlertidig indkvartering af ukrainere
Ekstra udgifter til omdannelse og istandsættelse af Ottiliahus (4-6 etage)
Borgerrepræsentationen godkendte på sit møde den 5. maj 2022 at udvide indkvarteringskapaciteten til ukrainske fordrevne ved at ombygge og istandsætte Ottiliahus 4-6 etage (Ottiliavej 1-3). Ottiliahus 4-6 etage forventes at kunne huse op til 240 pladser afhængigt af familiesammensætning. I forbindelse med omdannelsen og istandsættelsen, er der et forventet merforbrug på 11,4 mio.kr, jf. tabel 4. Der er en række årsager til merforbruget, herunder forbedringer af indeklimaet og etablering af ventilation i boligerne. Ydermere er der etableret badefaciliteter indendørs i stedet for udendørs i pavilloner i gården som først projekteret. Hertil har der været behov for en række yderligere opgraderinger, såsom talevarslingssystemer, samt midler til brandteknisk redegørelse. Endelig har projektet været ramt af generelle prisstigninger.

Dele af 4-6 etage er allerede ibrugtaget til at huse fordrevne ukrainere.

Midlerne til at dække etableringen af ekstraudgifterne for Ottiliahus 4-6 etage svarende til 11,4 mio.kr. finansieres fra grundkøbspuljen i 2026.

I forbindelse med indkaldelsescirkulæret for budget 2024 vil grundkøbspuljen blive tilført et tilsvarende beløb. Det midlertidige træk på grundkøbspuljen vil ikke have betydning for eksekveringen af grundkøb i 2022 og 2023.

Tabel 4. Forventede merudgifter til omdannelse og istandsættelse af Ottiliahus (4-6 etage) (mio. kr.)

 

Aktivitet

Udgifter

Forbedring af indeklima og etablering af ventilation

4.000

Etablering af badefaciliteter indendørs

3.000

Etablering af brandvarslingssystemer, udarbejdelse af brandteknisk redegørelse samt generelle prisstigninger

4.446

Anlæg i alt

11.446

 

Håndtering af anlægsudgifter til midlertidig indkvartering af ukrainere
I alt afsættes der rådighedsbeløb og anlægsbevilling for 11,4 mio. kr. finansieret af grundkøbspuljen. De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 3.

Økonomi

Jf. løsningsafsnittet udmøntes der 229,1 mio. kr. på service samt 11,4 mio. kr. på anlæg i 2022. Der reserveres derudover 21,1 mio. kr. til sikring af udvalgenes overførselsadgang. Serviceudgifter til hhv. COVID-19 og ukrainske fordrevne kan afholdes udenfor servicerammen.

Det vides endnu ikke om anlægsudgifterne til ukrainske fordrevne holdes uden for kommunernes anlægsrammer. I nærværende indstilling forudsættes det, at anlægsmåltal håndteres uden om kommunernes anlægsramme som en del af økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Såfremt der alligevel viser sig behov for at anvise anlægsmåltal, håndteres dette i fjerde anlægsoversigt inden for Økonomiudvalgets samlede anlægsramme.

De bevillingsmæssige ændringer i sagen fremgår af bilag 3.

Økonomiforvaltningen vil frem mod overførselssagen 2022-23 vurdere behovet for evt. at reservere midler til håndtering af merudgifter relateret til fordrevne ukrainere i 2023.

Videre proces

Forvaltningerne fortsætter med månedsvist at følge op på det faktiske forbrug relateret til Ukraine, og Økonomiudvalget forelægges status i den månedlige afrapportering af risikoområder.

Ved regnskabsafslutningen for 2022 opgøres det faktiske forbrug relateret til COVID-19 og fordrevne ukrainere for hele året.

For så vidt angår udgifterne relateret til Ukraine er Regeringen og KL enige om senere på året at følge op på økonomien i 2022, når der er større klarhed over situationen. Økonomiforvaltningen har været i dialog med KL, der har meddelt, at de afventer en ny regering inden dialogen kan fortsætte.

 

Søren Hartmann Hede /Mads Grønvall

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at det godkendes, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets, Børne- og Ungdomsudvalgets, Socialudvalgets samt Sundheds- og Omsorgsudvalgets merforbrug på service på 229,1 mio. kr. dækkes af pulje afsat til COVID-19 og fordrevne ukrainere samt træk på reel kasse, jf. tabel 3,
  2. at det godkendes, at der udmøntes anlægsbevilling til Økonomiudvalget på 11,4 mio. kr. til at færdiggøre omdannelsen af Ottilliahus 4-6 etage til at huse Ukrainske fordrevne, finansieret af grundkøbspuljen, jf. bilag 3,
  3. at det godkendes, at der i den reelle kasse reserveres 21,1 mio. kr., svarende til det ikke-udmøntede merforbrug relateret til fordrevne ukrainere på service i 2022, således at udvalgenes overførselsadgang ikke påvirkes af dette.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2022

 

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 1. december 2022

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top