Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet for 2021

Danmarkskortet er opdelt i 3 dele - socialområdet generelt, børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet. I Københavns Kommune er omgørelsesprocenten på socialområdet generelt faldet fra 32 pct. i 2020 til 25 pct. i 2021, fra 37 pct. til 23 pct. på børnehandicapområdet og fra 38 pct. til 28 pct. på voksenhandicapområdet. Desuden ligger Københavns Kommunes omgørelsesprocent i 2021 på samtlige områder under landsgennemsnittet.

Indstilling

Indstilling om,

1. at tage danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet for 2021 til efterretning,
2. at godkende, at de nuværende initiativer er dækkende i forhold til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling, og der derfor ikke udarbejdes en særskilt handlingsplan. 

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen, afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets og Socialudvalgets budgetramme.

(Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Problemstilling

Hvert år udgiver Social- og Ældreministeriet et kommuneopdelt danmarkskort, som indeholder statistik over antallet af sager, hvor en borger har klaget over kommunens afgørelse, som efterfølgende er omgjort af Ankestyrelsen. At en sag omgøres af Ankestyrelsen betyder, at en afgørelse hjemvises til fornyet behandling i kommunen, ændres eller ophæves. Denne terminologi anvendes selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret.

Fra den 1. juli 2022 er der skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen af danmarkskortet tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter ikke at udarbejde en handlingsplan, skal Ankestyrelsen orienteres herom. Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har truffet beslutning herom, og omgørelsesprocenterne på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det.

I overensstemmelse med lovgivningen forelægges danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet og initiativerne for Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget til orientering med henblik på, at udvalgene anbefaler, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen efterfølgende tager sagen til efterretning.

Løsning

Danmarkskortet består af tre kort, der viser omgørelsesprocenterne for henholdsvis:

1:  Børnehandicapområdet vedr. omgørelsesprocenterne for afgørelser om

• Pasningstilbud, hjemmetræning m.m., jf. servicelovens §§ 32, 32a, 36, 39-40
• Merudgifter, jf. servicelovens § 41
• Tabt arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens §§ 42-43
• Personlig hjælp og ledsagelse, jf. servicelovens §§ 44-45

2:  Voksenhandicapområdet vedr. omgørelsesprocenterne for afgørelser om

• Kontante tilskud, jf. servicelovens § 95
• Borgerstyret personlig assistance, jf. servicelovens § 96
• Ledsageordning, jf. servicelovens § 97
• Merudgifter, jf. servicelovens § 100

3:  Socialområdet generelt vedrører alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang til Ankestyrelsen.

Kortet for socialområdet generelt indeholder de bestemmelser, der indgår i de specifikke danmarkskort for hhv. voksenhandicapområdet og børnehandicapområdet, men også en række andre bestemmelser på tværs af børne- og voksenområdet.

Det er ikke muligt at opdele danmarkskortet på de enkelte udvalgsområder, hvorfor både Socialforvaltningens og Sundheds- og Omsorgsforvaltningens områder er omfattet af danmarkskortet for socialområdet generelt. Det er som udgangspunkt kun Socialforvaltningen, der træffer afgørelser på voksenhandicapområdet og børnehandicapområdet. I forbindelse med ”gråzone-borgere” har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen dog truffet afgørelse i én sag på voksenhandicapområdet i 2021. Sagen blev påklaget til Ankestyrelsen, som gav Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fuldt medhold.

Omgørelsesprocenterne angiver antallet af realitetsbehandlede klagesager, som Ankestyrelsen enten ændrer/ophæver, eller som hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Danmarkskortene viser ikke kommunens samlede antal afgørelser, og omgørelsesprocenten kan derfor ikke tages som udtryk for den generelle kvalitet i kommunernes sagsbehandling. På socialområdet traf Socialforvaltningen i 2021 afgørelse i over 34.000 sager (indeholder ikke hjemmeplejevisitationens afgørelser) og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i over 30.000 sager. Det bemærkes, at Ankestyrelsen kun har vurderet en mindre del af forvaltningernes årlige afgørelser (732 klagesager ud af 64.000 sager på socialområdet i 2021).

Danmarkskortet for 2021

Ifølge danmarkskortet for 2021 er omgørelsesprocenten på socialområdet generelt på 25 pct., mens den er 23 pct. på børnehandicapområdet og 28 pct. på voksenhandicapområdet.

Som det fremgår af tabel 1, ligger Københavns Kommunes omgørelsesprocent i 2021 på alle tre kortområder under landsgennemsnittet.

Tabel 1. Omgørelsesprocenten på landsplan og Københavns Kommune for 2020 og 2021

*) Data er fra danmarkskortene for 2020 og 2021, jf.  Social- og Ældreministeriets hjemmeside.

På socialområdet generelt afgjorde Ankestyrelsen i 2021 732 klagesager for Københavns Kommune og 8.280 klagesager samlet på landsplan. Af de 732 klagesager udgjorde klagesagerne på børnehandicapområdet 154 klagesager og på voksenhandicapområdet 88 klagesager for Københavns Kommune. De øvrige sager vedrører det øvrige socialområde.

I gennemsnit blev 25 pct. af sagerne på socialområdet generelt omgjort, hvori

• 5 pct. blev ændret, fordi kommunens afgørelse efter serviceloven var forkert.
• 20 pct. blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen.

Hvis Ankestyrelsen finder, at der mangler yderligere oplysninger i en sag, eller hvis der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen, vil sagen blive hjemvist til fornyet behandling i kommunen. Når kommunen har indhentet nye oplysninger eller rettet sagsbehandlingsfejlene, kan kommunen nå frem til samme resultat som i den oprindelige afgørelse.

Socialforvaltningen kan kun ved manuel gennemgang opgøre, hvad årsagerne er til, at sagerne bliver hjemvist af Ankestyrelsen. En gennemgang af et udsnit af omgjorte sager ultimo 2020 viste, at den primære årsag til hjemvisninger i Socialforvaltningen var, at Ankestyrelsen vurderede, at sagerne var utilstrækkeligt oplyst (ca. 85 procent af de hjemviste sager).

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i 2021 truffet cirka 30.000 afgørelser efter serviceloven, hvoraf der blev indgivet 22 klager til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har hjemvist to sager. I begge sager er hjemvisningen sket på grund af utilstrækkelig oplysning af sagerne. Derudover er der sket hjemvisning i den ene sag, fordi at borger ikke var blevet oplyst om, hvilken betydning det ville få for borgers sag, at borger ikke ønskede at medvirke til at oplyse sin egen sag.

For en gennemgang af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens hjemviste sager, henvises til ”Bilag 2. Faktaark til Sundheds- og Omsorgsudvalgets drøftelse af danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet for 2021”.

Københavns Kommunes omgørelsesprocent er faldet på alle tre områder. Nedgangen i omgørelsesprocent skyldes, at både antallet af hjemviste og ændrede sager er faldet i 2021 (på voksenhandicapområdet er den dog steget med 1 pct. på ændrede sager). Nedgangen i omgørelsesprocenten kan hænge sammen med, at handicapområdet i Socialforvaltningen fik tilført midler til flere sagsbehandlere i forbindelse med budgetaftale 2021 (servicekultur). Dette har medført, at der i forvaltningen er arbejdet mere intensivt med at højne kvaliteten af sagsbehandlingen, herunder med selve udarbejdelse af afgørelserne.

Særligt for indgivelse af klagesager på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i 2021 oversendt 22 klagesager til Ankestyrelsen. I 20 af sagerne har Ankestyrelsen fastholdt forvaltningens afgørelse, mens to af sagerne blev hjemvist. Ingen af sagerne blev ændret af Ankestyrelsen. En nærmere gennemgang af de to hjemviste sager fremgår af vedlagte bilag 2.

Omgørelsesprocenten for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er dermed 8,7 pct. i modsætning til 2020, hvor den var 13,9 pct. Henset til det få antal sager, forvaltningen har, skal der blot en enkelt eller to omgjorte sager til at ændre omgørelsesprocenten væsentligt.

Vedr. handlingsplaner og initiativer, der kan mindske antallet af hjemviste og ændrede afgørelser

Det er Socialforvaltningens og Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at der ikke er behov for at udarbejde særskilt handlingsplaner i år pga. nedgang i omgørelsesprocenterne på samtlige områder. Det er forvaltningernes vurdering, at de igangværende initiativer er dækkende til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandling.

Begge forvaltninger har fokus på Ankestyrelsens afgørelser og følger dem tæt, da afgørelserne indeholder et vigtigt læringsperspektiv i forhold til, hvad Ankestyrelsen lægger vægt på i sine afgørelser, herunder ændringer af kommunens afgørelser og hjemvisninger. Derudover arbejder forvaltningerne løbende med indsatser, der kan øge kvaliteten i afgørelser og dermed nedbringe omgørelsesprocenten, f.eks. via undervisning og styrkelse af læringskulturen hos medarbejderne. 

Socialforvaltningen har på handicapområdet arbejdet med en politisk godkendt

udviklingsplan for myndighedsområdet i perioden 2018-2022. Udviklingsplanen blev bl.a. iværksat for at styrke myndighedsarbejdet med særligt fokus på at højne kvalitet i sagsbehandling. En høj kvalitet i sagsbehandlingen vil forventeligt betyde, at færre sager bliver ændret eller hjemvist af Ankestyrelsen. Som led i udviklingsplanen blev handicapområdet målt på hjemviste og ændrede afgørelser fra Ankestyrelsen. På baggrund af udviklingsplanen arbejdes der løbende med læring af klager, herunder Ankestyrelsens afgørelser på handicapområdet. Derudover er der i forbindelse med udviklingsplanen iværksat konkrete initiativer på handicapområde, som f.eks. onboarding til nye sagsbehandlere, løbende undervisning, skrive-cafeer etc. 

Endvidere kan det nævnes, at Socialforvaltningen i forbindelse med budget 2021 har fået afsat midler til flere sagsbehandlere i perioden 2021-2024 (servicekultur). Endelig er der i forbindelse med budget 2023 på Socialforvaltningens område afsat midler til at nedbringe sagsstammer hos sagsbehandlerne på handicapområdet samt området for udsatte børn og unge i perioden 2023-2026.  

 Ankestyrelsens hovedopgave er at afgøre klager på bl.a. socialområdet og sikre borgerens retssikkerhed ved at koordinere praksis på landsplan, så borgernes sager bliver behandlet ens på tværs af kommunerne. Derudover at formidle viden om udviklingen inden for bl.a. socialområdet, jf. bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen. Da Ankestyrelsens løbende kvalitetsudvikler praksis mhp. at sikre borgernes retssikkerhed er det ikke realistisk for forvaltningerne kommer til at opnå nul procent omgørelsesprocent på socialområdet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Tiltrædes indstillingen i Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget, vil sagen blive forelagt Økonomiudvalget den 22. november 2022 og Borgerrepræsentationen den 1. december 2022.

Hvis Borgerrepræsentationen godkender, at der ikke udarbejdes en særskilt handlingsplan, vil forvaltningerne orientere Ankestyrelsen herom.

Mikkel Boje                          / Jakob Krogh

Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget samt Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at tage danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet for 2021 til efterretning,
2. at godkende, at de nuværende initiativer er dækkende i forhold til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling, og der derfor ikke udarbejdes en særskilt handlingsplan. 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 13. oktober 2022

Indstillingens blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Indstillingen blev anbefalet. 

Vicedirektør Mette Boskov Vedsmand og kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling. 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen, afholdes inden for
Sundheds- og Omsorgsudvalgets og Socialudvalgets budgetramme.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2022

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 1. december 2022

Indstillingen blev godkendt med 53 stemmer imod 2. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø, A, C, B, F, V, I, D og O.

Imod stemte: Å.

Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

”Selvom København ligger under landsgennemsnittet for omgørelsesprocenter, så vil Alternativet ønske sig en mere målrettet indsats for at styrke retssikkerheden, og stemmer derfor blankt.”