Mødedato: 01.12.2022, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets studietur til Jylland den 28. og 29. november 2022

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til udgiftsgodtgørelse i forbindelse med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets studietur den 28.-29. november 2022 samt beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til de medlemmer, som har valgt denne ordning. 

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen anmoder Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets medlemmer om at tage på studietur til Jylland den 28.-29. november 2022,
  2. at Borgerrepræsentationen beslutter at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til de medlemmer, som har valgt denne ordning.

(Beskæftigelses- og integrationsborgmesteren)

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har været på studietur til Jylland den 28.-29. november 2022, jf. Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 22. august, hvor studieture for valgperioden blev besluttet. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til udgiftsgodtgørelse i den forbindelse. En forudsætning for betaling af udgiftsgodtgørelse samt eventuel erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til udvalgets medlemmer er, at Borgerrepræsentationen har anmodet udvalgets medlemmer om at deltage i studieturen, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5 og 10 og Borgerrepræsentationen den 20. januar 2022.

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har besluttet at besøge fire jyske kommuner (Kolding, Aarhus, Aalborg og Hjørring), som led i arbejdet med udvalgets vision for indeværende valgperioden, som blev vedtaget i juni 2022. Formålet med studieturen er, at udvalget kan blive inspireret af best practice i de kommuner de fire kommuner, som hver især er frontrunners på fire forskellige områder, som alle berører beskæftigelsesindsatsen over for personer med handicap og personer i kanten af arbejdsmarkedet.

Økonomi

Udgifterne til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets studietur afholdes inden for udvalgets budgetramme. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har estimeret nedenstående foreløbige budget for studieturen (12 deltagere).

Udgift

Kr.

Transport (bus)

25.000

Hotel

25.000

Forplejning

20.000

Gaver o. lign.

2.000

I alt

72.000

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, kan der foretages udgiftsgodtgørelse samt ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

 

Henrik Lund / Mikkel Melgaard Nielsen

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 1. december 2022

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top