Endelig vedtagelse af Kommuneplan 2005
Endelig vedtagelse af Kommuneplan 2005
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 1. december 2005
Nr. 21 BR 668/05. Endelig vedtagelse af Kommuneplan 2005
Indstilling om, at forslag
til Københavns Kommuneplan 2005 ændres således, at Tippen udlægges som rekreativt område (ændringsforslag
fra Ø), at Karens Minde
udlægges som rekreativt område (ændringsforslag fra Ø), at O3-området ved DSB-arealet (aktivitetsparken) på ydre
Nørrebro ændres til O1-område (ændringsforslag fra Ø) og, at C2-området bag Føtex på ydre Nørrebro ændres til
O2-område (ændringsforslag fra Ø).
At forslag til Københavns Kommuneplan 2005
efter fremlæggelse for offentligheden nu vedtages endeligt med de i bilag 1
foreslåede ændringer.
(Økonomiudvalget)
(1. behandling)
Sagerne BR 659/05 og BR 668/05 blev behandlet under ét.
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
"At Tippen udlægges som rekreativt område (O1).
At Karens Minde udlægges som rekreativt område (O1).
At O3-området ved DSB-arealet (aktivitetsparken) på ydre Nørrebro ændres til O1-område.
At C2-området bag Føtex på ydre Nørrebro ændres til O2-område.
Kreative områder
Det foreslås, at der med henblik på udarbejdelse af et kommuneplantillæg angående lokalisering i de enkelte bydele af kreative erhverv, atelierer til bildende kunstnere, musikøvelokal er, værkstedsfaciliteter til børn og unge og områder til idrætslig udfoldelse mm. Forelægges Borgerrepræsentationen et forslag inden udgangen af 2006.
Hver gang der planlægges en huludfyldning med nybyggeri på tomme grunde i den eksisterende by, udarbejdes en vurdering af muligheden for, og lokalområdets behov for grønne områder. Vurderingen forelægges Borgerrepræsentationen inden planlægning i forhold til konkrete byggeprojekter sættes i gang.
Inden udgangen af 2006 forelægges Borgerrepræsentationen et oplæg om afkommercialisering af byens offentlige rum.
Bolig
Den vigtige målsætning for boligbyggeriet i den kommende planperiode er at sikre billige nye boliger, dvs. med en husleje på ca. 5000 kr. pr. måned.
Nye boliger skal primært opføres som lejeboliger.
Der forelægges en plan for, hvordan kommunen selv kan opføre billige lejeboliger.
Trafik
Målsætningen for kommunens trafik og miljøarbejde i den kommende planperiode fastsættes til at biltrafikken skal falde til 1996-niveau.
Den planmæssige mulighed for en havnetunnel udgår af kommuneplanen.
Som forsøg opføres nye boligområder som bilfri områder.
Hver nybygget p-plads i planperioden medfører nedlæggelse af en p-plads på gadeplan i det pågældende lokalområde."
Sagerne inkl. ændringsforslag blev drøftet og oversendt til 2. behandling på mødet den 15. december 2005.