Mødedato: 01.12.2005, kl. 17:30

Holmbladsgade - betaling af ejendomsskatter

Holmbladsgade - betaling af ejendomsskatter

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 1. december 2005

 

 

BR 666/05

Holmbladsgade - betaling af ejendomsskatter

Holmbladsgade - betaling af ejendomsskatter

 

 

Indstilling om, at der gives en tillægsbevilling på 290.000 kr. til Kultur og Fritid, funktion 0.05.1, til betaling af ejendomsskatter for kommunens grund på Holmbladsgade 55-71 i 2005, samt at den kassemæssige dækning anvises på Økonomiudvalgets budget 2005, konto 6.51.3, puljen til uforudsete udgifter.

Det bemærkes, at udgiften for aktiviteten er lagt ind i Kultur- og Fritidsudvalgets budgetrammer for 2006 og frem.

(Kultur- og Fritidsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling på 290.000 kr. til Kultur og Fritid, funktion 0.05.1, til betaling af ejendomsskatter for kommunens grund på Holmbladsgade 55-71 i 2005

at den kassemæssige dækning anvises på Økonomiudvalgets budget 2005, konto 6.51.3, puljen til uforudsete udgifter.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. oktober 2005

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller:

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det bemærkes, at udgiften for aktiviteten er lagt ind i Kultur- og Fritidsudvalgets budgetrammer for 2006 og frem."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2005

Anbefalet.

 

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede den 26. februar 2004 at etablere et Idræts- og Kulturhus i Holmbladsgade (BR 64/04).

I budget 2004 blev der bevilget 281.000 kr. til ejendomsskatter m.v. til grunden i Holmbladsgade (BR 137/03). Bevillingen blev givet som et rammeløft til Kultur- og Fritidsudvalget, men blev fejlagtigt ikke videreført.

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen besluttede den 26. februar 2004 at etablere et Idræts- og Kulturhus i Holmbladsgade (BR 64/04). I forbindelse med Borgerrepræsentationens beslutning blev sagen om Idræts- og Kulturhuset overført fra Økonomiudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget.

I budget 2004 blev der bevilget 281.000 kr. til ejendomsskatter m.v. til grunden i Holmbladsgade (BR 137/03). Bevillingen blev givet som et rammeløft til Kultur- og Fritidsudvalget, men blev fejlagtigt ikke videreført som et rammeløft i budget 2005.

Der er derfor ikke afsat midler til formålet i 2005.

 

Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Økonomi
Midlerne på 290.000 kr.  skal afsættes på Kultur og Fritid, funktion 0.05.1 og vedrører betaling af udgifterne til ejendomsskatter for grunden på Holmbladsgade 55-71.

Den kassemæssige dækning for tillægsbevillingen i 2005 anvises på Økonomiudvalgets budget 2005, konto 6.51.3, puljen til uforudsete udgifter.

 

Bilag

Ingen.


 

Carsten Haurum

 

/Mads Kamp Hansen

 

Til top