Kommuneplantillæg for butiksstørrelser i detailhandel
Borgerrepræsentationen besluttede den 12. oktober 2017, at Økonomiforvaltningen skulle udarbejde et forslag til kommuneplantillæg, som implementerer planlovens nye detailhandelsbestemmelser. Efter forudgående offentlighed godkendte Borgerrepræsentationen den 31. maj 2018, at Forslag til kommuneplantillæg for butiksstørrelser i detailhandel blev sendt i offentlighed i 8 uger.
Under offentlighedsperioden indkom der indsigelser fra Københavns Stiftsøvrighed og 4 lokaludvalg, der ikke har givet anledning til at foreslå ændringer af forslaget til kommuneplantillæg.
Borgerrepræsentationen skal således tage stilling til endelig vedtagelse af kommuneplantillæg for butiksstørrelser. Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Indstilling
Indstilling om,
- at det godkendes, at kommuneplantillæg for butiksstørrelser bekendtgøres.
(Økonomiudvalget)
Problemstilling
Borgerrepræsentationen besluttede den 12. oktober 2017 under punkt 13 om ”Implementering af den nye planlov mv.”, at Økonomiforvaltningen skulle udarbejde et forslag til kommuneplantillæg, som implementerer planlovens nye detailhandelsbestemmelser, jf. løsningsafsnittet om detailhandel. Her blev det bl.a. fastslået, at Kommuneplan 2015’s overordnede detailhandelsstruktur skal respekteres. Den 31. maj 2018 godkendte Borgerrepræsentationen Forslag til kommuneplantillæg for butiksstørrelser i detailhandel (bilag 2) til udsendelse i offentlighed i 8 uger.
Løsning
Under offentlighedsperioden fra den 7. juni til den 9. september 2018 indkom der 5 indsigelser fra Københavns Stiftsøvrighed og 4 lokaludvalg, der er behandlet i Hvidbog med resume og forvaltningens bemærkninger i bilag 3 og vist i sin helhed i bilag 4.
Høringssvarene lægger særligt vægt på følgende forhold:
- Der er modstand mod større butikker, herunder kædebutikker.
- Der er bekymring om de mindre butikkers overlevelse.
- Stiftsøvrigheden ønsker, at der i planlægningen udvises den fornødne respekt for folkekirkens bygninger og at blive hørt.
Indsigelserne har ikke givet anledning til at foreslå ændringer af forslaget til kommuneplantillæg.
Forvaltningen har på baggrund af høringssvarene, den nye Planlovs muligheder, Kommuneplan 2015’s mål og den efterspørgsel, som forvaltningen oplever, udarbejdet forslaget til kommuneplantillægs indhold. Bl.a. er Planlovens fulde muligheder for butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker ikke anvendt, bl.a. fastholdes bydelscentrenes maksimale størrelser på nær for et enkelt.
Planloven, kommuneplanens mål og efterspørgslen efter større butikker mødes ved,
- at fjerne grænsen for antallet af store udvalgsvarebutikker
- at øge den maksimale butiksstørrelser for dagligvarebutikker fra 3.500 m2 til 5.000 m2 i kommunens bymidter og ét bydelscenter
- at fastsætte den maksimale størrelse for dagligvarebutikker i lokalcentre i overensstemmelse med planlovens nye grænse på 1.200 m2.
Under de seneste 3 kommuneplaner (ca. 10 år) er der kun etableret store udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 i de regionale centre, Indre By/Fisketorvet og Ørestad Bymidter.
Forudsætningen om at fastholde den overordnede detailhandelsstruktur samt høringssvarene mødes ved,
- at fastholde den hidtidige grænse for udvalgsvarebutikkers maksimale størrelse
- at Planlovens nye maksimale størrelse for dagligvarebutikker kun muliggøres i bymidterne samt i ét bydelscenter og hermed bl.a. skal understøtte strøggaderne som de primære indkøbssteder i bydelene.
Dette medfører også, at Borgerrepræsentationen kan styre placeringen af meget store udvalgsvarebutikker, som f.eks. IKEA.
Den konkrete planlægning af butiksenheder finder sted i lokalplanlægningen, idet Planlovens sikrer, at øvrigheden får lokalplanforslag, der omfatter kirker og kirkegårde, samt lokalplanforslag, der på væsentlig måde berører kirkernes nærmeste omgivelser samt at kunne fremsætte indsigelse mod sådanne lokalplanforslag.
Mindre butikker
Der er i høringssvarene bekymring for de mindre butikkers fremtid.
Kommunen har gennem Kommuneplan 2015 sikret, at i City (inkl. Fisketorvet) og Ørestad City skal findes et overordnet og moderne butiksudbud for kommunens borgere, forbrugere i Øresundsregion og de mange turister i byen, samtidig med at der i bydelenes hovedstrøg tilstræbes en stærk dagligvarehandel og en god udvalgsvarehandel, så disse bymidter kan fungere som nære indkøbs- og mødesteder for bydelenes borgere. Bydelscentrene supplerer bymidterne, og skal sammen med lokalcentrene sikre gode lokale indkøbsmuligheder i hele kommunen. Kommuneplantillægget vurderes at videreføre denne struktur, idet større butikker lokaliseres i bymidterne samt et enkelt bydelscenter, Lyngbyvej Bydelscenter.
København har en bygningsstruktur, specielt i City og i strøggaderne, med mange mindre butikker, hvor det er vanskeligt at indpasse større butikker.
Den igangværende udvikling med øget e-handel på især udvalgsvarer forventes at fortsætte, mens det forventes, at der stadig vil være plads til mindre butikker, specielt fordi kommunens befolkningsvækst medfører en stigende efterspørgsel på varer. Desuden vil den eksisterende bygningsmasse stadig indeholde mange små butikslejemål.
Større butikker forventes hovedsagelig at komme ved nybyggeri, specielt de virkeligt store. Dog kan det i begrænset omfang tænkes, at større butikker kan fremkomme ved sammenlægning af flere mindre butikker. Som det allerede er i dag kan kommunen ikke forbyde sammenlægning af butikker, så længe den resulterende butik holder sig op til den maksimale størrelse Kommuneplan 2015 tilsiger. I bymidter er det for udvalgsvarer op til 2.000 m2.
Da størstedelen af detailhandelscentrene er udbygget, forventes der kun at komme et begrænset antal større butikker. Disse butikker kan være ankerbutikker i centrene og vil dels tiltrække sig handel fra de omgivne butikker, men vil på den anden side også kunne tiltrække sig handlende fra andre centre, der vil kunne sikre centrets og de mindre butikkers handel.
Endelig fastsætter kommunen i sin lokalplanlægning mulighed for mange små butikker uden for centrene til betjening af lokalområderne.
Økonomi
Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Efter en endelig vedtagelse af kommuneplantillægget bekendtgøres tillægget.
Peter Stensgaard Mørch /Søren Tegen Pedersen
Oversigt over politisk behandling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at det godkendes, at kommuneplantillæg for butiksstørrelser bekendtgøres.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. oktober 2018
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 8 stemmer mod 4. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, B, V, C og O.
Imod stemte: Ø, Å og F.
Enhedslisten, Alternativet og SF afgav følgende protokolbemærkning:
”Enhedslisten, Alternativet og SF kan ikke stemme for forslaget. Ligesom lokaludvalgene er partierne bekymret for, at ændringen vil skade lokal forankrede butikker og de lokale særpræg samt skabe øget trængsel i bydelene.”
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 1. november 2018
Indstillingen blev godkendt med 33 stemmer imod 22. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, B, V, C, O og I
Imod stemte: Ø, Å og F.
Enhedslisten, Alternativet og SF videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:
”Enhedslisten, Alternativet og SF kan ikke stemme for forslaget. Ligesom lokaludvalgene er partierne bekymret for, at ændringen vil skade lokal forankrede butikker og de lokale særpræg samt skabe øget trængsel i bydelene.”