Sundholmskvarterets Områdeløft. Brug af 191.000 kr. til social og kulturel byggemodning
Som led i lokalplanarbejdet vedrørende Sundholm Syd er der nu 191.000 kr. i uforbrugte midler. Disse midler ønskes overført til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på at skabe et midlertidigt byrum på pladsen mellem Sundholm og Hørgaarden, som led i byggemodningsprocessen.
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
1. at der i 2012 omplaceres 191 t.kr. (2012 p/l) fra Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning Anlæg, funktion 6.45.51.3 (Sekretariat og forvaltning) til Teknik og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, funktion 0.25.15.3 (Byfornyelse), samt
2. at der frigives en anlægsbevilling på 191 t. kr. i 2012 til en midlertidig byrumsløsning på den kommende plads i Sundholm Syd. Midlerne skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, funktion 0.25.15.3 (Byfornyelse).
(Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Problemstilling
Borgerrepræsentationen bevilgede den 15. november 2007 (BR 505/07) en anlægsbevilling på kr. 1,225 mio. til at udvikle en lokalplan for den sydlige del af Sundholm herunder afholdelse af parallelopdrag, borgerdialog og miljøundersøgelser. Boligselskabet 3b er i gang med at realisere dele af lokalplanen i form af 42 AlmenBolig+ boliger, men den centrale plads mellem de to nye bebyggelser, Fabrikken for Kunst og Design og Hørgården vil fortsat fremstå som trist og nedslidt. Pladsen ligger på kommunens ejendom og indgår som en del af det samlede friareal for lokalplanen.
Ved en gennemgang af regnskabet for planprocessen er der fundet uforbrugte midler på kr. 191.000 (2012 p/l). Disse midler kan anvendes til at fortsætte byggemodningen af lokalplanområdet og dermed byde de nye beboere velkommen og samtidig øge det samlede områdes værdi.
Lokalplanforslaget til ’Sundholm Syd’ blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 2. december 2010 (punkt 4) med tilhørende kommuneplantillæg.
I løbet af 2012/13 vil de første AlmenBolig+-boliger blive opført. Udviklingen og opførelsen af de senere etaper med privatejede boliger er dog ikke kommet i gang, derfor vil dele af lokalplansområdet fremstå uafsluttet og ufærdigt, bla arealet omkring den centrale plads.
Se vedlagte kort over lokalplanområdet i bilag 1.
Løsning
Det foreslås, at udmønte kr. 191.000 i et projekt til en midlertidig byrumsløsning på den kommende plads. Det er målet med projektet, at bidrage til en mødeplads for naboer, eksisterende, og kommende beboere.
Byrumsløsningen udvikles i samarbejde med Fabrikken for Kunst og Design og projektet forankres hos Teknik- og Miljøforvaltningen v/ Områdeløft Sundholmskvarteret.
Områdeløftet har god erfaring med at samarbejde med Fabrikken for Kunst og Design, hvilket har ført til både midlertidige og permanente kunstprojekter i det offentlige rum.
Som referenceprojekt kan nævnes at Områdeløft Sundholmskvarteret i samarbejde med Center for Trafik har gennemført et midlertidigt belysningsprojekt på Sundholm. I dialog med Sundholms hjemløse har man monteret farvestrålende skærme på eksisterende lysmaster. Projektet kostede 200.000 og har fået en international pris.
Miljøvurdering
Projektet forventes at være enten miljøneutralt eller bidrage til kvarterets grønne profil.
Økonomi
Borgerrepræsentationen bevilligede den 15. november 2007 (BR 505/07) en anlægsbevilling på 1.225 t. kr. til at udvikle lokalplanen for området. Der er nu uforbrugte midler på kr. 191 t.kr. (2012 p/l), som kan anvendes til at gøre området salgsegnet.
De 191 t. kr. (2012 p/l) foreslås således omdisponeret fra Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning Anlæg, funktion 6.45.51.3 (Sekretariat og forvaltning) til Teknik og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, funktion 0.25.15.3 (Byfornyelse)
Det foreslås endvidere, at de 191 t. kr. frigives i 2012 på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Byfornyelse anlæg, funktion 0.25.15.3 (Byfornyelse). Da der er tale om en midlertidig udsmykning af pladsen, vil der ikke være afledte driftsomkostninger. Eventuel nedtagning vil være indeholdt i det samlede projekt.Videre proces
Teknik- og Miljøforvaltningen v/ Områdeløft Sundholmskvarteret vil efterfølgende igangsætte projektet i samarbejde med de lokale parter i området. Det forventes, at det endelige projekt kan udvælges i oktober/november 2012 og realiseres ved udgangen af juni 2013.
Claus Juhl Hjalte Aaberg
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
-
at der i 2012 omplaceres 191 t.kr. (2012 p/l) fra Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning Anlæg, funktion 6.45.51.3 (Sekretariat og forvaltning) til Teknik og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, funktion 0.25.15.3 (Byfornyelse).
-
at der frigives en anlægsbevilling på 191 t. kr. i 2012 til en midlertidig byrumsløsning på den kommende plads i Sundholm Syd. Midlerne skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, funktion 0.25.15.3 (Byfornyelse).
Der blev stemt om indstillingen
For indstillingen stemte 8 udvalgsmedlemmer: A, B, F, Signe Goldmann (løsgænger) og Ø.
Imod indstillingen stemte 2 udvalgsmedlemmer: C og O.
Ingen udvalgsmedlemmer undlod at stemme.
Indstillingen blev anbefalet.
Lars Berg Dueholm (I) var ikke til stede under behandlingen af punktet.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. oktober 2012
Der blev stemt om indstillingen.
For stemte 10 medlemmer: A, B, F, V og Ø
Imod stemte 2 medlemmer: C og O
Indstillingen blev dermed anbefalet.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt med 42 stemmer imod 9.
For stemte: A, B, F, V, Ø, Signe Goldmann (løsgænger) og Jaleh Tavakoli (løsgænger).
Imod stemte: C, I og O.