Udmelding af kolonihaveområder som ikke varige
Udmelding af kolonihaveområder som ikke varige
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 1. november 2001
Nr. 13 BR 421/01. Udmelding af kolonihaveområder som ikke varige
Indstilling om bemyndigelse til at meddele Miljø- og Energiministeriet, at 16 (heri inkluderet 6, som er helårsbeboede) af de 68 kommunalt ejede kolonihaveområder i Københavns Kommune skal være "ikke varige" kolonihaver. De øvrige kolonihaveområder ejet af Københavns Kommune i og uden for kommunen – bortset fra de to neden for nævnte - bliver herefter "varige", når kolonihaveloven træder i kraft, at meddele, at en andel af NF Sundvænget og en andel af NF Borgervænget, begge på jord ejet af Københavns Kommune og beliggende i kommunen, skal være "ikke varige". Resten af NF Sundvænget og NF Borgervænget bliver "varig", at godkende, at de tre kolonihaveområder, som Københavns Kommune ejer uden for kommunen (i Lyngby-Tårbæk og Herlev) bliver "varige", når kolonihaveloven træder i kraft, at godkende de to aftaler me llem Københavns Kommune og Kolonihaveforbundet. I aftalerne indgår den ovennævnte opdeling af kolonihaveområderne på kommunens jord i "varige" og "ikke varige". Den ene aftale, som vedrører kolonihaverne inden for kommunen, vedrører desuden opsigelsesfrister, betingelser ved eventuel nedlæggelse og andre vilkår for de kolonihaveområder, der foreslås "ikke varige".
(Økonomiudvalget)
Økonomiforvaltningen uddelte et rettelsesblad til indstillingen, hvoraf det fremgår, at hele HF Borgervænget der foreslås varigt.
Et af Jens Kjær Christensen (Ø) stillet ændringsforslag om, at alle haveforeninger og nyttehaver med undtagelse af de seks, der benyttes til helårsbeboelse, gøres varige, blev forkastet med 37 stemmer imod 11.
For stemte: Ø, O, P og L.
Imod stemte: A, V, F, C, B, D og Aage H. B. Pedersen (UP).
Et af Lars Rimfalk Jensen (B) stillet ændringsforslag om, at HF Stjernelund og HF Kongelundsvej 200 ændres til varige, idet B ikke kan godkende, at kriteriet "nær væsentlig station i Ørestad" benyttes som argument, blev forkastet med 27 stemmer imod 21.
For stemte: F, Ø, O, B, P, L og D.
Imod stemte: A, V, C og Aage H. B. Pedersen (UP).
Jens Kjær Christensen (Ø) ønskede selvstændig afstemning om NF Sydhavnen og foreslog, at denne nyttehaveforening – i modsætning til den oprindelige indstilling - blev gjort "varig".
Forslaget fra Jens Kjær Christensen (Ø) blev forkastet med 31 stemmer imod 17.
For stemte: F, Ø, O og L.
Imod stemte: A, V, C, B, P, D og Aage H. B. Pedersen (UP).
Endelig blev indstillingen godkendt med 48 stemmer imod 0.
For stemte: A, V, F, Ø, O, C, B, P, L, D og Aage H. B. Pedersen (UP).