Tillæg til lokalplan Holmen II med kommuneplantillæg

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 1. november 2001

Tillæg til lokalplan Holmen II med kommuneplantillæg

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

Jens Johansen (F) stillede ændringsforslag om, "at den nordlige boligdel opgives".

Ændringsforslaget bortfaldt.

Mikkel Warming (Ø) og Jens Kjær Christensen (Ø) stillede forslag om, "at der med udgangspunkt i forvaltningens ændringsforslag til lokalplanen opstilles en mock-up af operaen på åstedet som forudsætning for videre behandling af lokalplanen med henblik på at kunne vurdere de visuelle konsekvenser".

Ændringsforslaget bortfaldt.

Mikkel Warming (Ø) og Jens Kjær Christensen (Ø) stillede ændringsforslag om, "at den påståede midlertidige parkering ved de fredede kraner udgår af lokalplanforslaget".

Ændringsforslaget bortfaldt.

Mikkel Warming (Ø) og Jens Kjær Christensen (Ø) stillede ændringsforslag om, "at etablering af p-hus/kælder udover den planlagte p-kælder i forbindelse med nyt skuespilhus udgår som forudsætning for den samlede p-betjening af de to nye kulturinstitutioner".

Ændringsforslaget bortfaldt.

Indstillingen blev herefter anbefalet, idet udvalget finder, at operaens foyer mod havnen bør fremtræde åbent.

Mikkel Warming (Ø) og Jens Kjær Christensen (Ø) tog forbehold.

Den offentlige høring fandt sted fra den 3. juli 2001 til den 1. oktober 2001. I forbindelse med offentliggørelsen har der på internettet været oprettet en hjemmeside for planforslagene, og der har i perioden fra den 10. august 2001 til den 1. oktober 2001 været afholdt en udstilling med plancher og en model i Meldahls Smedie på Holmen. Den 13. september 2001 blev der afholdt et borgermøde med deltagelse af ca. 400 borgere ligeledes i Meldahls Smedie.

I forbindelse med offentliggørelsen er der rettidigt modtaget 834 indsigelser. Af disse indsigelser er 664 udformet som standardskrivelser i 10 forskellige typer. Der er vist stor interesse også fra borgere uden for kommunen samt fra arkitektfagkredse og fra foreninger med særlig interesse for arkitektoniske og bevaringsmæssige forhold.

Henvendelserne, hvoraf hovedparten forholder sig stærkt kritiske til planforslagene, er opdelt og kommenteret emnevis:

Mange indsigere mener ikke, at Dokøen skal indeholde boliger og foreslår i stedet rekreative arealer. Nogle mener, at operaen skal placeres uden for Dokøen eller København.

Forvaltningen finder det væsentligt, at operaen fastholdes i hovedstaden, og anser den havnemæssige placering på Dokøen velegnet, også i lyset af mange tilkendegivelser herom gennem de senere års omfattende offentlig debat. Med hensyn til friarealerne kan det i øvrigt konstateres, at der også med det viste boligbyggeri er et stort overskud af friarealer på Dokøen i forhold til de normale lokalplankrav, hvortil kommer, at størstedelen af friarealerne er offentligt tilgængelige. Friarealbestemmelserne i lokalplanforslaget foreslås tilføjet et krav om, at det muliggjorte parkeringsareal på den nordlige del af Dokøen skal anlægges som offentlig tilgængeligt rekreativt areal i det omfang, det ikke anvendes til parkering. I denne forbindelse bemærkes, at parkeringen her skal nedlægges, når der er etableret parkering ved Kvæsthusbroen.

De fleste indsigere anser operaens placering som afslutning på Amalienborgaksen for problematisk eller uacceptabel af byarkitektoniske og/eller kulturhistoriske grunde. Andre synspunkter er, at bygningen vil være for dominerende i Inderhavnen og at et nyt skuespilhus på Kvæsthusbroen yderligere vil problematisere forholdene.

Af sagsbeskrivelsen fremgår, at forvaltningen finder det tvivlsomt om Amalienborg-aksen og aksen i Philip de Langes Allé, der er forskudt ca. 17 m og drejet en smule i forhold hertil, historisk set har en bevidst sammenhæng. At akserne hver for sig er vigtige, er forvaltningen meget opmærksom på, og man vurderer fortsat, at opførelsen af operaen i aksen er velbegrundet og vil medføre en forening af de to bydele i et kvalitativt arkitektonisk hovedgreb og give Holmen en ny og mere aktiv rolle i byen.

En mulig fuld udnyttelse af planforslagenes højdebestemmelser har dog også givet forvaltningen anledning til bekymring, og i samarbejde med bygherren foreslås en reduktion af operaens etageareal fra 35.000 m² til 32.000 m², en mindre reduktion af tagets højde, samt en reduktion af scenetårnets højde fra højst 50 m over terræn til højst 41 m og med et bebygget areal på maksimalt 1.000 m² i stedet for 1.400 m².

Mange udtrykker betænkelighed ved operaens placering og volumen i forhold til Holmen, herunder særlig i forhold til de fredede magasinbygninger på Frederiksholm langs Takkelofts- og Hovedmagsingraven samt aksen i Philip de Langes Allé.

Ovennævnte forslag om reduktion af bl.a. scenetårnets maksimale højde har også betydning for samspillet med Frederiksholm. Desuden er det vigtigt, at operaens facade mod Frederiksholm udformes med en åbenhed og markeres særligt ved aksen i Philip de Langes Allé, hvilket er tilfældet med det foreliggende skitseprojekt, hvor der placeres en studiescene i denne akse. Desuden lægges der med krav om ens gesimshøjde på maksimalt 18 m for de fremskudte facadepartier på operahuset og de 3 boligkarreer vægt på samspillet med magasinbygningerne, hvis kiphøjde er ca. 17 m. Endelig bemærkes, at der med kanalerne på hver side af operaen skabes nye byrum med indramninger af visuelle forbindelser til Frederiksstaden, ligesom kiggene fra Fabrikmestervej og Galionsvej opgraderes.

Synspunkter vedrørende dette emne omfatter kritik af boligkarreerne, herunder deres højde, samt af bebyggelsestætheden på Dokøen.

Her er det fortsat forvaltningens opfattelse, at karréformen, der tildeler boligbebyggelsen en vis tyngde i forhold til operaen, er den rigtigste i forhold til både operaen og Takkeloft- og Hovedmagasingraven, hvor byrummet bliver sammenligneligt med Christianshavns Kanal. Som konsekvens af reduktionen af operahusets etageareal og ønsket om lidt mere åbenhed i karreerne f.eks. ved udformning af de øverste etager med tagterrasse primært mod gårdene samt en tilpasning mod de fredede magasinbygninger foreslås en reduktion af den maksimale bebyggelsesprocent for Dokøen under ét fra 110 til 100 og som konsekvens en forøgelse af boligandelen fra mindst 46 pct. til mindst 47 pct.

Der udtrykkes bl.a. bekymring for de konsekvenser, som trafikken til operaen vil få for Holmen, Christianshavn, kolonihaverne langs Kløvermarksvej og den trafikale situation i København i almindelighed.

Hertil bemærkes, at den valgte trafikløsning ikke vil give væsentlige problemer med afvikling af trafikken på Holmen og de anviste tilkørselsveje: Kløvermarksvej – Forlandet over Nyholm til Frederiksholm. Trafikbelastningen af Prinsessegade vil blive reduceret, når den forudsatte bussluse ved Snedkergraven etableres. Heller ikke trafikken i forbindelse med det kommende skuespilhus på Kvæsthusbroen og det tilhørende parkeringsanlæg fælles med operaen vurderes at give problemer, idet bl.a. færgerne flyttes fra dette sted.

En række indsigelser finder det uacceptabelt at benytte arealet under de fredede kraner til parkering, og andre finder det ikke belyst, hvordan 200 pladser kan dække parkeringsbehovet.

Som det fremgår af bemærkningerne til afsnit A vil parkeringen på den nordlige del af Dokøen blive nedlagt, når der er tilvejebragt parkering på Kvæsthusbroen, hvilket er forudsat at ske i forbindelse med det her planlagte skuespilhus. Samtidig forudsættes der en forbindelse herfra til Dokøen via en bro over eller en tunnel under havneløbet. Indtil da forudsættes parkeringen til operaen dækket med de 200 parkeringspladser og dobbeltudnyttelse af erhvervsparkeringen på den øvrige del af Holmen.

Der fremføres kritik af opfyldningerne ved Dokøen, og det påpeges, at der bør ske kompensation ved tilførelse af vandarealer andre steder.

Hertil bemærkes, at der i henhold til forslaget til lokalplantillæg skal opfyldes ca. 9.600 m² og bortgraves ca. 7.200 m² til nye kanaler mv., og at der således samlet set kun er tale om en mindre reduktion af vandarealerne.

Under dette emne rejses der i forbindelse med beslutningen om operaen bl.a. kritik vedrørende manglende landsplanredegørelse, VVM-proceduren, foregribelse af lokalplanen ved igangsættelse af arbejder, udemokratisk proces, manglende arkitektkonkurrence og manglende 1:1 model.

Forvaltningen finder ikke, at planloven er tilsidesat, fordi der ikke foreligger landsplanretningslinier. Med hensyn til de igangsatte arbejder i form af nedrivninger er disse tilladt i henhold til den på tilladelsestidspunktet gældende lokalplan nr. 331, mens de øvrige arbejder ikke er af sådan karakter, at de forudsætter byggetilladelse. De er igangsat på ejerens risiko, og kan, såfremt lokalplanforslaget ændres, vise sig forgæves. En ejers valg af arkitekt, afholdelse af arkitektkonkurrence og udarbejdelse af 1:1 model er ikke spørgsmål, der kan reguleres med hjemmel i planloven.

I. Øvrige forhold

Her rejses primært spørgsmål, som ikke kan reguleres i en lokalplan eller ligger uden for den aktuelle lokalplans kompetenceområde.

På samme baggrund som de foreslåede ændringer af lokalplanforslaget indstiller forvaltningen, at kommuneplanrammerne justeres, således at operaens samlede etageareal reduceres med 3.000 m² i forhold til det hidtidige forslag, til maksimalt 32.000 m². Den maksimale højde for scenetårnet reduceres til 41 m over terræn fra tidligere foreslået 50 m.

Den samlede bebyggelsesprocent for Dokøen under ét foreslås endvidere reduceret fra 110 til 100 som følge af reduktion i etagearealet til såvel operahuset som boliger.

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 13. juni 2001 (BR 259/01) Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 30. maj 2001 og Økonomiudvalgets indstilling af 12. juni 2001 om offentliggørelse af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 331 "Holmen II" med tilhørende forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 1997, herunder den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planerne, en lokal udstilling og et borgermøde. Aftryk af indstillingen med tilhørende bilag er vedlagt til gennemsyn i borgmester Søren Pinds forkontor.

Planforslagene har været offentliggjort i perioden fra den 3. juli 2001 til den 1. oktober 2001. Der er udsendt 540 pjecer til ejere, lejere og brugere og 54 pjecer til interessegrupper, foreninger og lignende.

I perioden fra den 10. august til den 1. oktober 2001 har der på Kunstakademiets Arkitektskole i Meldahls Smedie, Danneskiold-Samsøes Allé 51, været afholdt en udstilling med plancher, som har redegjort for lokalplanforslagets indhold, samt en model i 1:500, der viser en fuld udbygning af Dokøen med opera og boligkarreer i henhold til lokalplan nr. 331 med tillæg nr. 1.

Den 13. september 2001 blev der afholdt et borgermøde i Festsalen på Kunstakademiets Arkitektskole. På baggrund af en kort gennemgang af lokalplanforslaget samt baggrunden herfor ved en embedsmand, det aktuelle operaprojekt ved en repræsentant fra Henning Larsens Tegnestue og trafik- og parkeringsforhold ved en embedsmand, havde de ca. 400 deltagende borgere lejlighed til at stille spørgsmål til et panel bestående af 6 politikere fra Borgerrepræsentationen. Der vedlægges som bilag A et referat af borgermødet samt som bilag B resultatet af de evalueringsskemaer, som blev omdelt på mødet. Som det fremgår, blev følgende emner diskuteret:

• Operaens placering, herunder lokaliteten på Dokøen kontra andre steder i byen, forbindelsen over havneløbet til Amalienborg-Marmorkirkens akse samt operaens størrelse i forhold til både bygninger og bymiljø på Holmen samt i forhold til Inderhavnen.
• Parkering og trafikale spørgsmål, herunder parkering på Dokøen ved kranerne, den øgede trafik- og parkeringsbelastning på Holmen som helhed samt den øgede trafikbelastning i Indre By ved etablering af p-hus på Kvæsthusbroen.
• Boligkarreernes omfang og højder samt manglende tilpasning til omgivelserne, især de fredede magasinbygninger på Frederiksholm.
• Lokalplanprocessen og proceduremæssige spørgsmål, herunder overholdelse af lokalplanens retsvirkninger samt VVM-proceduren. Lokalplanprocessen ansås for udemokratisk og uden relevant argumentation. Desuden var der ønsker om at demonstrere operaens volumen gennem 1:1 model, og om arkitektkonkurrence for et så væsentligt byggeri.

Herudover har der i offentliggørelsesperioden været mulighed for via internettet at søge oplysninger om lokalplanforslaget på en særlig hjemmeside. I juli, august og september måned blev ifølge Plan & Arkitekturs internetstatistik hentet 1913 pjecer ned fra nettet. Hjemmesiden indeholdt en debatside, hvor der var mulighed for at fremføre synspunkter vedrørende forslaget. Der har i høringsperioden været 18 indlæg på debatsiden. Endvidere indeholdt hjemmesiden mulighed for direkte at fremsende indsigelser vedrørende lokalplanforslaget via e-mail. Der er i forbindelse med offentlighedsperioden modtaget 58 e-mail henvendelser. Det er ikke registreret, hvor mange af disse, der er sendt via hjemmesiden.

I offentlighedsperioden er rettidigt modtaget 834 henvendelser og over 40 er modtaget for sent. De for sent modtagne henvendelser er alle udformet som de i det følgende beskrevne skrivelser. Af de 834 henvendelser er 664 udformet som standardskrivelser. Af standardskrivelserne er der 10 forskellige typer, udformet med en forskellig opsætning. Fælles for dem er, at de indeholder en stor bredde i synspunkter, men en forskellig prioritering heraf. Samtlige henvendelser er vedlagt til gennemsyn i borgmester Søren Pinds forkontor. De rettidigt modtagne henvendelser er behandlet i Bygge- og Teknikforvaltningen for så vidt angår bemærkninger i relation til lokalplanforslaget, og i Økonomiforvaltningen for så vidt angår bemærkninger til forslaget til kommuneplantillæg.

Sagen er speciel i kraft af operaens særlige funktion og betydning og dermed muligheden for at formgive et enestående bygningsværk, samt som følge af den valgte spektakulære placering i byen og de særlige omstændigheder i forbindelse med, at der for operaens vedkommende er tale om en donation. Samlet har dette bevirket, at der, ud over de direkte berørte ejere, lejere og brugere i den umiddelbare nærhed af lokalplanområdet, har vist sig en stor opmærksomhed og interesse fra borgere uden for kommunen samt fra arkitektfagkredse og fra foreninger og lignende med særlig interesse for arkitektoniske og bevaringsmæssige forhold.

En liste over henvendelserne er vedlagt som bilag C. Listen er udformet som et skema, hvoraf fremgår, hvilke af de 9 hovedemner den enkelte indsigelse omhandler. Af listen fremgår desuden, hvilke der er standardhenvendelser, hvilke der er individuelt formulerede skrivelser, antallet af underskrifter, og hvilke der behandles som myndighedshenvendelser.

En række af henvendelser fra offentlige myndigheder er fremkommet på baggrund af, at der på Holmen er lokaliseret flere statslige institutioner. Disse henvendelser er, for så vidt de indeholder synspunkter, der tager udgangspunkt i forholdet som ejer, lejer eller bruger i området, medtaget under den efterfølgende gennemgang af henvendelser fra ejere, lejere og brugere samt interessegrupper m.fl.

Hovedstadens Udviklingsråd har behandlet planforslagne dels som regionplanmyndighed efter planlovens § 29, dels i forhold til HURs trafikale interesse.

I forhold til planlovens § 29 er der ingen bemærkninger.

I relation til HURs betjening af Holmen med Havnebuslinierne 801 og 802 vurderes stoppestedet ved Holmen Syd, beliggende på den sydlige del af Frederiksholm, at blive berørt væsentligt af udvidelsen af Dokøen, idet indsejlingen bliver langt smallere ved en reduktion af bredden fra over 60 m i dag til omkring 25 m ved lokalplantillæggets realisering. Konsekvensen kan derfor være, at stoppestedet må flyttes til havneløbet på selve Dokøen. Det forudsættes, at omkostningerne hertil afholdes af bygherren.

Afstanden mellem Dokøen og Christiansholm er i dag ca. 90 m og med den i lokalplantillægget fastlagte opfyldning reduceres bredden med 30 m til ca. 60 m. Dette vurderes ikke i sig selv at nødvendiggøre en flytning, men alene en ombygning af anløbsbroen. I øvrigt er lokalplanbestemmelserne ikke til hinder for en flytning.

I henhold til § 11, stk. 8 i lokalplan nr. 331 kræver etablering af anløbspladser for mindre rutebåde, herunder bådbus, Bygge- og Teknikudvalgets godkendelse, og der kan i den forbindelse stilles krav til friarealernes indretning.

Henvendelserne vedrører spørgsmål, som i det efterfølgende behandles emnevis. Emnekredsene vedrører synspunkter omkring anvendelsen af Dokøen, bebyggelsesplanen og de trafikale forhold samt forhold, der knytter sig til selve planprocessen. I den efterfølgende gennemgang er hovedsynspunkterne opdelt i 9 hovedemner (afsnit A-I). Hvert hovedemne indledes med en kort beskrivelse af bredden af synspunkterne i henvendelserne inden for emnet, som herefter er kommenteret. Alt afhængig af antallet af synspunkter, der er indeholdt i henvendelserne, vil disse indgå under et eller flere af hovedemnerne. Under hvert emne er angivet, hvor mange henvendelser, der berører emnet.

I henvendelserne fremføres der synspunkter, der spænder mellem, at planen skal indeholde det foreslåede boligetageareal til, at den ikke må indeholde boliger. Andre indvender, at der skal være krav om udadvendte funktioner i stedet for, at disse som formuleret i lokalplanforslaget er en mulighed. Desuden foreslås det, at Dokøen som helhed eller arealet ved kranerne skal udnyttes rekreativt i stedet for til parkering, og at der i højere grad skal reserveres areal til operapladser, -haver og -park. Endelig finder nogle, at placering af en opera i hovedstaden København er endnu et led i en geografisk skævvridning på landsbasis i fordelingen af kulturinstitutioner.

31 af henvendelserne indeholder synspunkter om anvendelsen, og hovedparten af disse er stærkt kritiske.

Kommuneplantillæggets muliggørelse af et operahus på Dokøen skal ses i forlængelse af, at Kulturministeriet på statens vegne fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal har modtaget operahuset placeret på dette sted. Samtidig finder forvaltningen det væsentligt, at operahuset fastholdes i hovedstaden, og anser den havnemæssige placering på Dokøen velegnet, også i lyset af mange tilkendegivelser herom gennem de senere års debat.

Med hensyn til boliganvendelsen på 40 pct. bemærkes, at der i hele forløbet ved planlægningen af Holmen fra kommunens side er lagt stor vægt på et væsentligt indslag af boliger, herunder boliger placeret mod havnen, hvilket er i overensstemmelse med den Boligpolitiske Strategiplan for Københavns Kommune, som Borgerrepræsentationen vedtog i juni 2001. Heri slås det fast, at København har brug for et mere varieret udbud af boliger, især store boliger af god kvalitet til familier, som kan måle sig med udbuddet i det øvrige hovedstadsområde og i Øresundsregionen. Et af midlerne til at realisere denne målsætning er gennem kommune- og lokalplanlægning at sikre et større udbud af attraktive arealer til nybyggeri nær byens herlighedsværdier, som i dette tilfælde er havnen.

Kommuneplantillæggets rammer er fulgt op i forslaget til lokalplantillæg. Som det fremgår af bemærkningerne til afsnit D, er operahusets maksimale etageareal foreslået reduceret fra 35.000 m² til 32.000 m², og bebyggelsesprocenten fra 110 til 100, hvilket indebærer, at lokalplantillæggets krav til boligandel øges fra 46 til 47 pct.

Også af hensyn til ønsket om en passende byarkitektonisk indramning af operabygningen findes det væsentligt, at boligbebyggelsen fastholdes. Forvaltningen har sammen med Henning Larsens Tegnestue vurderet alternative muligheder med fjernelse af boligkarreer, erstatning af disse med stokbebyggelse eller reduktion af etageantallet og må konkludere, at karreerne med de angivne dimensioner tildeler boligbebyggelsen en vis tyngde i forhold til operaen og kanalmiljøet og dermed giver det bedste samspil med operahuset både i forhold til Inderhavnen og til Takkellofts- og Hovedmagasingraven, jf. også bemærkningerne til afsnit B, C og D.

Med hensyn til krav om udadvendte funktioner bemærkes, at de op til 10 pct. af boligetagearealet, der må anvendes til serviceerhverv, skal være publikumsorienterede. Det findes rimeligt, at det på dette sted, hvor der ikke er tale om strøggadestatus, er op til bygherren at vurdere, om der er grundlag for at etablere sådanne funktioner i stedet for boliger.

Vedrørende ønsket om større rekreative arealer på Dokøen bemærkes, at Dokøen med lokalplantillæggets udlæg af offentligt tilgængelige havnepromenader, stier og pladser samt bestemmelsen i § 11, stk. 5, i lokalplan nr. 331 om, at ubebyggede arealer skal henligge uindhegnede, vil rumme så store rekreative muligheder, at den i mindst lige så høj grad som hidtil vil rumme funktioner som et rekreativt udflugtsmål for byens borgere og besøgende, og hvortil operahuset vil være et yderligere tilskud.

For i endnu højere grad at sikre de rekreative hensyn foreslår forvaltningen, at § 8, stk. 2, i lokalplantillægget suppleres med følgende bestemmelse:

Af indstillingen om planforslagene fremgår, at den endelige parkeringsmæssige dækning af operahuset forudsættes tilvejebragt i tilslutning til det kommende skuespilhus på Kvæsthusbroen, hvilket betyder, at parkeringsarealet på den nordlige del af Dokøen derefter skal nedlægges og frigives til rekreative formål.

Ved fuld udbygning af Dokøen med operahus og boliger, inklusive 10 pct. erhverv, vil friarealkravet i henhold til lokalplan nr. 331 på 60 pct. af boligetagearealet og 20 pct. af det øvrige etageareal svare til ca. 26.000 m². Efter nedlæggelse af parkeringsarealet på ca. 5.000 m² vil det faktiske friareal være af størrelsesordenen 47.000 m², inklusive tørdokken og godt 7.000 m² nye kanaler. Bortset fra boligkarreernes gårde vil disse arealer være offentligt tilgængelige. Det kan således konstateres, at der er et betydeligt friarealoverskud i forhold til kravene. Det skal yderligere tilføjes, at kommunen som vejmyndighed vil sikre, at der til pladsen foran operahuset og adgangsvejen hertil langs sydsiden af tørdokken kun vil blive tilladt biladgang ca. 2 timer før og ca. 1 time efter forestillinger.

Operaens placering som afslutning på Frederikstadens akse mellem Marmorkirken og Amalienborg er for de fleste indsigere problematisk eller uacceptabel. Der argumenteres med de ændrede rumlige forhold, der skabes i forhold til Amalienborganlægget og rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads ved tilførsel af et bygningsværk på Dokøen med de i lokalplanforslaget muliggjorte dimensioner.

Det anføres, at Amalienborgaksen er et kulturhistorisk mesterværk i international klasse, hvis forudsætninger ikke må ændres eller påvirkes ved tilførsel af et bygningsvolumen som det viste. Aksens historiske og arkitektoniske betydning forskydes. Aksens afslutning ud mod havneløbet ønskes bevaret med åbenhed til vand og med himlen som baggrund. Med operaen vendes aksens orientering bort fra Marmorkirken, hvor den i dag har samme retning som rytterstatuen, altså mod Marmorkirken. Operaen vil opfattes som Frederiksgades afslutning. Det store udkragede tag anføres at skabe en urolig perspektivisk afslutning.

Andre synspunkter er, at bygningsanlægget vil være dominerende i Inderhavnen, og at et operavolumen er for stort til, at det kan rummes i Inderhavnen. Operaen vil optræde indeklemt. Der opstår et vanskeligt forhold mellem den aksialt placerede opera og et nyt skuespilhus af stort volumen på Kvæsthusbroen. Havneløbets nord-sydgående retning vanskeliggør og svækker en aksial forbindelse på tværs. Den aksiale sammenhæng mellem Marmorkirken- Amalienborgaksen og Holmen har ikke nogen historisk begrundelse.

Endvidere anføres det, at der planmæssigt skal muliggøres en anden placering af operaen på Dokøen, således at operaen kan friholdes fra aksen, og at bygningen kan placeres enten på den nordlige eller sydlige del af Dokøen. Der foreslås også en flytning af operaen til andre dele af byen f.eks. Christiansholm eller anden lokalitet, hvor Ørestad, Refshaleøen, Sydhavnen m.fl. nævnes som muligheder.

Enkelte bedømmer den viste placering af operaen i aksen som rigtig i forhold til en placering på Dokøen og et tilskud til havnerummet. Dens placering er acceptabel i forhold til, at det er en af donationens forudsætninger.

I alt 759 henvendelser indeholder synspunkter om dette emne, hvoraf 7 er positive.

Synspunkter om Amalienborgaksen, der er forskudt ca. 17 m og drejet ca. 1 grad i forhold til aksen i Philip de Langes Allé på Holmen, giver anledning til historiske overvejelser, idet Holmens bygningshistorie går tilbage til 1680, men især med Danneskiold-Samsøes helhedsplan fra 1740, revideret i 1745, dannes et grundlag for dette områdes planlægning og udvikling.

Helhedsplanen fra 1740 er bygget op som en følge af flådens hurtige ekvipering med en stor udvidelse af flådens leje fra Nyholm til Christiansholm. De to holme skulle forbindes med et system af små øer. Den vigtigst af øerne var Langø (Frederiksholm), hvor en ny bebyggelse for takkelagen og master skulle opføres. I forlængelse af Langø mod syd placeres arsenalet på en ny ø (Arsenaløen) bag Christiansholm, og mellem Langø og Christianshavns Vold var det planen at opføre en bebyggelse med boliger for 3.000 søfolk. Bebyggelsesplanen var opbygget omkring en øst-vestlig symmetriakse i en hovedgade, der delte anlægget, samt et kvadratisk torv og en kirke som afslutning af aksen mod øst. Gadenettet orienterende sig mod arbejdspladserne ved takkelagen og flådens leje. Mod havnen endte aksen i et takkelagehus. I 1745 revideredes helhedsplanen, idet den planlagte marinebys boliger blev flyttet til en anden placering. Af helhedplanen blev kun opførelsen af takkelagehuse (de nuværende Søndre og Nordre Magasin), Masteskurene og Mærserhuset på Frederiksholm, Flådens leje og Kuglegården gennemført. Takkelagehusene blev projekteret som 2 selvstændige og ens bygninger forbundet med en portal efter samme princip som Kongeportalen i Kuglegårdskomplekset. Portalen blev fjernet i forbindelse med en senere påbygning af en etage på de 2 bygninger.

Med en lov om sammenlægning af værfterne på Nyholm fra 1858 blev flere byggearbejder igangsat i den efterfølgende periode bl.a. grovsmedjen samt en sporvej fra Nyholm over Nyholmsbroen og langs hovedvejen på Frederiksholm til snedkerværkstedet. Samtidig etableredes en elmeallé (nu Philip de Langes Allé), med en placering som førnævnte hovedgade. Gadenettet orienteredes nord-syd fremfor øst-vest.

Frederiksstaden påbegyndtes i 1749 i forbindelse med kongehusets 300 års jubilæum. Under ledelse af Adam G. Moltke udarbejdede Eigtved en byplan for Frederiksstaden mellem Bredgade og Toldbodgade. Bredgade og Amaliegade anlægges som to parallelle gader, der gennemskæres af bydelens hovedakse i Frederiksgade med udspring i rytterstatuen af Frederik den V midt på Amalienborg Plads og afsluttes mod vest med den planlagte store monumentale kirke "Marmorkirken" vest for Bredgade, hvor Prinsesse Haven tidligere lå. Udsigten mod vandet friholdes. Et ca. 90 alen bredt areal mod havnen skulle friholdes for grundmuret bebyggelse, og tømmerpladserne på Larsens Plads skulle rømmes. Herved blev det kun muligt at opføre baghuse mod Toldbodgade i tilknytning til bebyggelsen mod Amaliegade, hvorfor bebyggelsen i overvejende grad vender ryggen til havnen. Det formodes, at der har været overvejelser om en pladsdannelse for enden af Frederik sgade ved havnen, men der findes ingen tegninger heraf.

Aksesammenfaldet i forhold til Holmen er påfaldende, men det er tvivlsomt, om det indgik i de oprindelige planer for udbygning af Frederiksstaden, idet ændringen af helhedsplanen i 1745, og dermed bortfaldet af den aksefaste opbygning af Holmen afsluttet mod øst af en kirke, givetvis har været kendt af Frederiksstadens arkitekt. Flådens leje - og havnen som arbejdsplads i det hele taget - har endvidere bevirket, at et aksesammenfald har været svært opfatteligt pga. oplæg af skibe. Der er dog ikke tvivl om, at man senere har været opmærksom på forbindelsen, hvilket bl.a. understreges af placering af den tidlige Dokø i 1781 ud for Nordre Magasin, idet den såkaldte Konstruktionskommission fandt, at denne beliggenhed ikke ville ødelægge det aksebestemte perspektiv, der forbandt takkelagehusene på Frederiksholm med Amalienborg Plads og Marmorkirken.

På denne baggrund er det forvaltningens vurdering, at det ikke kan påvises, at der eksisterer en bevidst planlagt aksial forbindelse mellem magasinbygningerne og Philip de Langes Allé på Holmen og aksen mellem Amalienborg og Marmorkirken i Frederiksstaden.

Derimod er forbindelsen mellem Marmorkirken og Amalienborg en planlagt helhed, og påvirkninger heraf skal foretages med stor følsomhed. Denne akse er et såvel byarkitektonisk som symbolsk stærkt greb, der fremhæver forbindelsen mellem kirken og kongemagten. Forvaltningen finder ikke, at denne symbolik lider skade ved etablering af operahuset i aksens forlængelse over havneløbet.

Med opførelse af operahuset vil der ske en ændring af den perspektiviske oplevelse af Amalienborgaksen. Det er forvaltningens vurdering, at Amaliensborgaksens afslutning mod havnen forekommer svag. Med opførelse af operahuset forenes de to bydele i et kvalitativt byarkitektonisk hovedgreb, og Holmen får en ny og mere aktiv rolle i byen. Desuden finder forvaltningen, at operahuset, sit store volumen til trods, med en arkitektonisk bearbejdning af rum, form, overflader og detaljer vil blive et arkitektonisk tilskud til havnefronten.

Havneløbet er på dette sted ca. 300 m bredt, og afstanden mellem operaen og henholdsvis rytterstatuen og Marmorkirkens midte ca. 450 m og 700 m. Da placeringen er et bevidst valg, bør bygningsanlæggene matche hinanden i omfang og tilstedeværelse, således at den aksiale forbindelse fremstår overbevisende. Et fremtidigt skuespilhus på Kvæsthusbroen vil igen påvirke den indbyrdes balance mellem bygningerne på hver side af havneløbet. Hvordan et sådant bygningsvolumen kan tilføjes er påvist i Henning Larsens Tegnestues volumenstudier i Københavns Inderhavn, som blev drøftet i Økonomiudvalgets og Bygge- og Teknikudvalgets fællesmøde den 5. december 2000 (ØU 353/2000). Samspillet skal endeligt vurderes i forbindelse med afgørelsen af den igangværende arkitektkonkurrence og den efterfølgende lokalplanlægning.

Det er forvaltningens opfattelse, at en bygning med operahusets dimensioner vanskeligt kan placeres på Dokøen uden at forholde sig til eller have relation til aksen på den modstående side af havneløbet. Man vurderer på den baggrund, at det er det rigtigste valg at placere operaen aksialt og udforme den symmetrisk.

I forbindelse med den offentlige høring om planforslagene har der været megen opmærksomhed omkring operahusets dimensioner, og en fuld udnyttelse af planforslagenes højdebestemmelser har også givet forvaltningen anledning til bekymring. På den baggrund har der været ført forhandlinger med bygherren og Henning Larsens Tegnestue bl.a. med det formål at få reduceret scenetårnets højde og udstrækning. I forhold til de i lokalplanforslaget muliggjorte dimensioner er bygningens omfang i det faktiske forslag reduceret således, at bygningens etageareal er mindsket fra 35.000 m² til nu ca. 32.000 m². Højden til taget er nedsat til ca. 27-29 m og scenetårnet til højst 41 m over terræn med et maksimalt bebygget areal på 1.000 m². Til sammenligning er Marmorkirkens gesimshøjde ca. 32 m og totalhøjden ca. 70 m.

På baggrund heraf foreslås lokalplanens bestemmelser i § 6, stk. 1, pkt. b, ændret til:

Endvidere foreslås rammerne i tillæg til Kommuneplan 1997 ændret til:

Synspunkterne i forbindelse med dette emne drejer sig om betænkelighed ved operaens højde, omfang og placering i forhold til Holmen, herunder i særlig grad dens forhold til den fredede bygningsfront på Frederiksholm mod Takkellofts- og Hovedmagasingraven. Operaens placering for enden af Philip de Langes Allé blokerer med det store bygningsvolumen for den visuelle forbindelse fra Holmens tværakse til Frederiksstaden, hvilket i en række henvendelser findes at være i strid med lokalplan nr. 331 "Holmen II". De rumlige kvaliteter, der skal varetages i tilknytning til kanalrummet mellem magasinbygningerne og bebyggelsen på Dokøen, kræver særlig opmærksomhed. Operaen findes at lukke sig afvisende mod Frederiksholm og med sit store volumen knuse de fine magasinbygninger.

Også de rumlige forhold omkring operahuset inden for selve Dokøens rammer kritiseres, herunder at der ikke skabes tilstrækkelig mulighed for etablering af pladser og parker omkring operaen. Operaen anføres sammen med de foreslåede boligkarreer at danne en massiv front.

736 henvendelser indeholder synspunkter, der vedrører emnet.

I formålsparagraffen i lokalplan nr. 331 anføres bl.a. "- Holmens aksefaste opbygning skal bevares, og sigtelinier mod Københavns historiske bykerne, herunder udsigten til Amalienborg og Marmorkirken samt Christianshavns Vold, skal understøttes." Denne bestemmelse suppleres i lokalplantillægget med: "- Operahuset skal placeres som afslutning på den tværgående aksiale forbindelse over havneløbet fra Marmorkirken og Amalienborg, hvilket giver en unik placering i Inderhavnen og fordrer et markant og enestående bygningsværk"

Kigget fra Philip de Langes Allé til Marmorkirken er et betydeligt byarkitektonisk indslag, som bevidst fravælges med operaens placering. Forvaltningen finder det af samme grund betydningsfuldt, at operahuset udformes med en åbenhed mod Holmen, hvor Philip de Langes Allé møder bygningen, således at det ikke fremstår som bygningens bagside, men som et aktivt og levende tilskud til miljøet ved kanalrummet mod Frederiksholm. Dette er også udgangspunktet i det fra Henning Larsens Tegnestue foreliggende projektforslag, hvor Operaen udformes med studiescene placeret i aksen fra Philip de Langes Allé og hovedindgang til denne scene fra facaden mod Frederiksholm. Denne aktivitet vil være med til at skabe den ønskede åbenhed mod kanalrummet. Forvaltningen vurderer på den baggrund, at Philip de Langes Allé får et markant slutpunkt.

Disponeringen af Dokøen med nye kanaler på hver side af operaen skaber nye byrum, og der opstår med de nye bebyggelser og trærækker på Dokøen indramninger af de visuelle forbindelser til Frederiksstaden ligesom kiggene fra Fabrikmestervej og Galionsvej opgraderes. Med operaens opførelse og etablering af operaforpladsen understøttes og understreges en aksial forbindelse til modstående side af havnen. På baggrund heraf finder forvaltningen ikke, at der er konflikt med formålsbestemmelsen i lokalplan nr. 331.

Operaens svævende tag overstiger højden på magasinbygningerne, men som en formidling af overgangen og proportionerne på de to sider af kanalforløbet udformes bygningen således, at de primære dele af facaden vil fremtræde som bygningsdele, der skyder sig frem fra facadeplanet. De fremskudte bygningsdele vil markere sig i en højde, der samstemmer med magasinbygningernes højde, og som nævnt under afsnit B foreslås det tilføjet i lokalplantillægget, at gesimshøjden på disse fremskudte bygningsdele skal svare til gesimshøjden på boligkarreerne, der er fastlagt til højst 18 m. Med hensyn til den øverst etage i boligkarreerne mod Takkellofts- og Hovedmagasingraven kan denne trækkes tilbage, såfremt den gennemgående gesims markeres, jf. afsnit D.

Vedrørende spørgsmålet om bebyggelsesform og ønsket om pladser og parker henvises endvidere til bemærkningerne under afsnittene A og D.

Udformning af boligbebyggelsen med karreer giver anledning til synspunkter om, at karreerne er banale og en svaghed i bebyggelsesplanen, og at længehuse på tværs af Dokøen forekommer rigtigere. I mange indsigelser findes karreerne for høje. Karréformen vurderes fremmed på dette sted. Stokbebyggelse på tværs af Dokøen vil i højere grad fungere som et filter mellem de fredede huse på Holmen og havnen. Karreernes højde i forhold til magasinbygningerne på Frederiksholm kritiseres ligeledes i henvendelserne.

Overbebyggelse af Dokøen giver anledning til betænkelighed, idet den maksimale bebyggelsesprocent i forslaget til lokalplantillæg er 110, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er 60 i lokalplan nr. 331 "Holmen II". Boligbebyggelsen foreslås af den årsag taget ud af planen.

Højden på boligkarreerne skal nøje overvejes, idet operaen skal fremtræde som den mest betydende bygning, og karreernes højde skal ikke konkurrere hermed. Boligkarreerne bør kun være 4 etager høje mod 5 i forslaget. De lukkede karreers proportioner forekommer urimelige i forhold til Frederiksholms lange magasinbygninger. Karreernes proportioner sidestilles med brokvarterernes spekulationsbyggeri med meget snævre gårdrum. Det foreslås, at boligbebyggelsen udformes på baggrund af en konkurrence.

Enkelte finder, at boligernes volumen, der er fint afbalanceret med operahuset, ikke kan tåle at blive reduceret. Den 5. etage foreslås ændret til en tagetage, evt. med tilbagerykning som penthouse.

Det foreslås, at reducere bebyggelsen med 40 pct., idet boligkarré E2 reduceres og etagearealet overflyttes til ny bebyggelse på den sydlige del af Frederiksholm.

Kanalerne langs operaen er et positivt byarkitektonisk element, som fastholder intentionerne i den tidligere plan med stokbebyggelse.

734 henvendelser indeholder synspunkter, der vedrører emnet.

Boligbebyggelsen på Dokøen er udformet som 3 stramme karreer, der flankerer operaen, to beliggende syd for operaen og én nord for sammen med de fredede anlæg: tørdokken med pumpehuset og de 2 kraner.

Bebyggelsesplanen er proportioneret og formgivet på baggrund af en række modelforsøg med boligbebyggelser udformet i forskellige strukturer udført af Henning Larsens Tegnestue i et samarbejde med Københavns Kommune. På baggrund heraf er det forvaltningens vurdering, at karréformen med sin bygningsmæssige tyngde i forhold til operaen er den mest overbevisende indramning og det bedste bebyggelsesmæssige modspil til operaens volumen mod havnerummet samtidig med, at Takkellofts- og Hovedmagasingraven herved indrammes i et kanalforløb, der viderefører kanalforløbet på Christianshavn. Forvaltningen finder, at det netop er en væsentlig kvalitet i helhedsplanen, at den opererer med præcist definerede bygningsvolumener, der højdemæssigt svarer til de fremskudte facadepartier under operaens svævende tagflade. Det er forvaltningens vurdering, at det af den grund er vigtigt at fastholde en skarpskå ren gesimshøjde på de ydre facader. Der henvises i den forbindelse til den under bemærkningerne til afsnit B foreslåede ændring af lokalplantillægget.

I henhold til lokalplanen skal boligbebyggelsen opføres med 4-5 etager. Da den ovenfor nævnte faste gesimskant kun gælder udadtil, er det muligt at variere facaden mod gården, således at den øverste etage kan tilbagerykkes, og at der kan indrettes tagterrasser og lignende. Med hensyn til gårdrummene er disse hævede, hvilket sammen med muligheden for etablering af tagterrasser mod gård har en gunstig effekt på lysforholdene i gårdrummene.

For de fremtidige beboere på Dokøen vurderer man, at karreens lukkede gårdrum har en kvalitet i kontrast til de offentligt tilgængelige promenader og pladser, ligesom man ser en fordel i, at der i højere grad kan findes læ i gårdrummene, hvilket er vigtigt ikke mindst ved en beliggenhed som her ud til store vandflader.

Forvaltningen finder således samlet set, at boligbebyggelsen i karréform giver den mest harmoniske fremtræden mod såvel havnen som Takkellofts- og Hovedmagasingraven, og at karreerne formidler overgangen mellem operaens store volumen til Holmens afdæmpede og stringente bebyggelser. Man vurderer desuden, at karréformen sammen med operaens fremskudte facadedele danner et mere veldefineret byrum mod Takkellofts- og Hovedmagasingraven end f.eks. en længestruktur med et gavlmotiv eller anden mere opløst bebyggelsesstruktur vil gøre. Desuden etableres herved et slægtsskab med Christianshavns Kanal, der de fleste steder er afgrænset af karrébebyggelser.

Under henvisning hertil, og for at muliggøre en lidt større åbenhed mod Takkellofts- og Hovedmagasingraven foreslås tilføjet i § 6, stk. 1, pkt. b, 2. afsnit, efter 1. punktum:

Som en konsekvens af reduktionen af operahusets maksimale etageareal og for at sikre lidt mere åbenhed i boligkarreerne med de nævnte tagterrasser ind mod gården og mod Takkellofts- og Hovedmagasingraven foreslås en reduktion af bebyggelsesprocenten fra 110 til 100.

Lokalplantillæggets § 6, stk. 1, pkt. a, foreslås således ændret til:

En tilsvarende reduktion af den maksimale bebyggelsesprocent for området under et fra 110 til 100 foreslås samtidig indarbejdet i kommuneplanrammerne for Dokøen.

Denne foreslåede ændring indebærer, at boliger nu skal udgøre mindst 47 pct. af det samlede etageareal i lokalplanens område IA. I henhold til lokalplantillæggets § 4, stk. 2, må indtil 10 pct. af boligetagearealet anvendes til publikumsorienterede formål. Dette svarer til et boligetageareal på mindst 31.600 m² mod tidligere 33.600 m². Erhvervsmuligheden udgør med ændringen ca. 3.500 m².

Lokalplantillæggets § 4, stk. 2, 4. afsnit, foreslås på den baggrund ændret til:

"For område IA under ét skal boliger udgøre mindst 47 pct. af det samlede etageareal,…".

I indsigelserne anføres, at de trafikale forhold ikke er løst, og at der ikke må træffes endelig beslutning om lokalplanen, før der er udarbejdet en overbevisende redegørelse for, hvordan trafikproblemerne løses. Andre ønsker ingen opera på grund af trafikken. Christianshavn og Torvegade vil yderligere blive belastet med trafik. Endvidere forventes Prinsessegade yderligere belastet.

Trafikken vil ødelægge miljøet på Nyholm og kolonihaveområderne langs Kløvermarksvej. Parkering på Kvæsthusbroen og ved Turbinehallerne vil flytte trafikpresset over på Indre By. Placering af operaen på Dokøen vil ligeledes betyde længere transporttid og problemer med at nå frem til forestillingerne på grund af trafiksammenbrud.

Synspunkterne om vejforholdene på Holmen og Dokøen spænder fra, at de forskellige vejbredder er uforståelige, til at vejadgang via Galionsvej findes uigennemtænkt, hvilket bl.a. vil resultere i, at der skal laves rampe til broen over Takkelloftsgraven, som vil ødelægge promenaden og oplevelsen af de fredede bygninger Masteskurene og Søndre Magasin. Broen over Takkeloftsgraven i forlængelse af Galionsvej skal forsynes med oplukkelig broklap og med en gennemsejlingsbredde på 10 m.

Det forventes, at bilister får svært ved at finde vej og vil cirkle rundt efter en parkeringsplads på Holmen. Fabrikmestervej foreslås udlagt som offentlig vej ligesom Danneskiold-Samsøes Allé, idet trafikken til operaen vil betyde øgede udgifter for vejejerne. Nogle ønsker ingen bro over havneløbet, mens andre finder, at det er den helt rigtige løsning.

Det anføres, at operaen og boligbebyggelsen i relation til Dokøen vil betyde 4.200 bilture dagligt. Det fremføres, at kommunen skal leve op til sin ambition som Europas miljøhovedstad, og at placeringen af operaen strider mod stationsnærhedsprincippet. Der henvises endvidere til Borgerrepræsentationens beslutning fra januar 1997 om, at biltrafikken ikke må overstige 1996-niveauet.

Det konkluderes, at lokalplanen for Dokøen vil være ødelæggende for alle ønsker om at gøre København til en by med mindre trafikbelastning, hvis man ikke lader operaen betjene af kollektiv trafik og kun anlægger parkering til handicappede m.v.

Det foreslås bl.a. at etablere en bussluse på Kløvermarksvej og lede trafikken ad Raffinaderivej og ellers bygge støjværn mod kolonihaverne langs Kløvermarksvej. Endvidere foreslås det kollektive trafiknet styrket med bl.a. flere buslinier, vandbusser m.m. Der stilles også forslag om en havnetunnel. Endvidere er der forslag om, at bilister med bopæl på Arsenaløen kan passere spærring af Danneskiold-Samsøes Allé, og at bilister til boligerne på Dokøen føres ad Fabrikmestervej, således at broen kan udføres som en stibro, og cykelruten kan føres ad Galionsvej fremfor langs promenaden.

631 henvendelser indeholder synspunkter, der vedrører emnet.

Det er forvaltningens vurdering, at den valgte trafikløsning ikke vil give anledning til væsentlige problemer med afvikling af trafikken på Holmen og de anviste tilkørselsveje. Busslusen ved Snedkergraven, som blev besluttet ved vedtagelse af lokalplan nr. 331 "Holmen II" vil reducere trafikbelastningen af primært Prinsessegade, men også i mindre grad Torvegade. Hensigten er, at gæster til operaen skal køre via Kløvermarksvej – Forlandet over Nyholm til Frederiksholm. Disse vejstrækninger vil med mindre justeringer kunne afvikle den forventede trafik under tilfredsstillende forhold, idet der selvfølgelig vil kunne forekomme mindre, kortvarige kødannelser, særlig umiddelbart efter afslutningen af en velbesøgt forestilling. Til gengæld vurderer forvaltningen, at der ikke vil forekomme problemer med trafikafviklingen i forbindelse med forestillingernes start, da publikum forventes at ankomme til oper aen over et længere tidsrum. Det skal i tilslutning hertil bemærkes, at trafikken i relation til operaen især vil forekomme uden for myldretiderne.

Vedrørende vejudformninger kan benyttelse af Fabrikmestervej som adgangsvej til Operahuset ikke begrunde en overtagelse som offentlig vej, men Operahuset og de øvrige grundejere på Dokøen, som får vejadgang ad Fabrikmestervej, vil komme til at indgå i vejens ejerkreds, ligesom der ved udregning af en fordelingsnøgle for udgifterne mellem de enkelte grundejere vil blive taget højde for den trafikbelastning aktiviteterne på de enkelte parceller påfører vejen.

Spærringen/busslusen på Danneskiold-Samsøes Allé er besluttet i forbindelse med behandlingen af lokalplan "Holmen II", og er således ikke en del af, men derimod en forudsætning for, nærværende tillæg til lokalplanen. Arbejdet med projektudvikling af busslusen er i gang, og et forslag til konkret udformning vil blive forelagt Bygge- og Teknikudvalget på et kommende møde.

Spørgsmålet om bro eller tunnel over Havneløbet forventes at blive nærmere afklaret i forbindelse med behandlingen af skuespilhuset på Kvæsthusbroen. Spørgsmålet om gennemsejlingsbredden ved den oplukkelige bro i forlængelse af Galionsvej forudsættes afklaret ved en drøftelse mellem forvaltningen og de involverede grundejere. Det samme gælder udformningen af rampeanlægget på Frederiksholmsiden i forhold til promenaderne og de fredede bygninger.

På basis af opgørelser over trafikken i forbindelse med operaforestillinger på det eksisterende Kongelige Teater, vurderes trafikken i forbindelse med en fuldt belagt forestilling på Operahuset at blive ca. 1.400 bilture pr. døgn (gæster i egen bil, gæster i taxi og ansatte i bil tilsammen). På dage med mindre belægning eller uden forestilling vil antallet af ture selvfølgelig være mindre. En stor del af disse bilture bliver allerede i dag kørt til operaforestillinger på Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv. Ud fra erfaringer med trafikken til boligområder med en tilsvarende beliggenhed i forhold til vejnettet og det kollektive trafiksystem vurderes det planlagte boligbyggeri på Dokøen at føre til 600 bilture pr. døgn. Sammenlagt giver dette, at trafikken på en dag med fuldt belagt forestilling i operahuset vil være på i alt 2.000 bilture i døgnet, mens den de fleste af årets dage vil være mindre. En væsentlig del af disse ture vil ikke være nye ture, men erstatning for ture, som hidtil er kørt til Indre By i forbindelse med forestillinger på det Kongelige Teater på Kongens Nytorv.

Kollektiv trafikbetjening af operaen sker ved busser på Danneskiold-Samsøes Allé. Den nærmeste banebetjening vil være Metrostationen på Christianshavns Torv. Etablering af busruter – herunder havnebusser – reguleres heller ikke af lokalplanlægningen, men besluttes af HUR i samråd med kommunen ud fra det forventede trafikgrundlag. Såfremt der sker en udvidelse af Havneliniens driftsperiode, vil denne også kunne indgå i den kollektive trafikbetjening.

Ved etablering af parkeringsanlæg i forbindelse med et skuespilhus på Kvæsthusbroen vurderer forvaltningen, at den samlede trafik i city i forbindelse med forestillinger i operahuset og skuespilhuset ikke vil blive større end den trafik, der i dag kører til forestillinger i Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv samt til færgerne ved Kvæsthusbroen, idet mertrafikken til teatrene som følge af flere forestillinger og større tilskuerkapacitet vurderes modsvaret af bortfald af færgetrafikken i Indre By.

Forslaget om en Havnetunnel er ikke omfattet af lokalplantillægget, ligesom en Havnetunnel ikke indgår i det forslag til kommuneplan 2001, der er under endelig politisk behandling i Borgerrepræsentationen.

20 henvendelser berører emnet, hvoraf flere finder det helt uacceptabelt og et misbrug af Holmens landskabelige potentialer at udlægge 200 parkeringspladser mellem de to fredede kraner, hvor fredningen endvidere omfatter de nære omgivelser samtidig med, at området er en af de mest attraktive pladser i Københavns Havn. Især betjening med turistbusser vil både visuelt og lydmæssigt fratage stedet dets karakter. Parkeringspladserne bør som et minimum indskrænkes til et mindre område. Det findes heller ikke tilstrækkeligt belyst, hvordan 200 parkeringspladser kan dække parkeringsbehovet til operaen, og en løsning af parkeringsproblemet er nødvendig, før der træffes beslutning, eller der må findes alternative løsninger. Andre finder, at antallet af parkeringspladser bør indskrænkes for herved at begrænse biltrafikken, og at parkering til operaen bør udformes, s&a ring; den ikke benyttes af andre.

Med hensyn til de to kraner er de i lokalplanforslaget fastlagt som fredede anlæg, hvilket endvidere omfatter det arealer, der afgrænses af kranernes svingbaner. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det kræver Skov- og Naturstyrelses tilladelse, hvis der ønskes gennemført ændringer på disse arealer, jf. bemærkninger til skrivelse nr. 4 fra Kulturmiljørådet. Det er ikke forvaltningens opfattelse, at udlæg af midlertidig parkeringsplads vil opdele den kulturhistoriske og bygningsmæssige helhed.

Antallet af parkeringspladser er ud fra rammerne i kommuneplanen fastlagt til 1 plads pr. 100 m² etageareal. Parkeringskravet i forbindelse med boligbebyggelsen skal indfries i forbindelse med denne, og vil skulle placeres i konstruktion under hævet gårdanlæg/kældre i boligkarreerne. Parkering til operahuset søges, indtil etablering af et parkeringsanlæg i forbindelse med et skuespilhus på Kvæsthusbroen, løst dels ved etablering af 200 pladser på terræn på Dokøen, dels ved dobbeltudnyttelse af parkeringpladser andre steder på Holmen. Pladserne kan her i løbet af dagen forventes brugt i forbindelse med kontorarbejdspladser, mens de om aftenen kan bruges af gæster til Operahuset. Forvaltningen vurderer, at der på denne måde kan tilvejbringes tilstrækkeligt med parkeringsmuligheder i forbindelse med operaforestillinger. Væsentlig færre parkeringsmuligheder vurderes at f& oslash;re til problemer med ulovlig parkering.

631 henvendelser vedrører emner, der har at gøre med ændring af Dokøens afgrænsning, herunder at bolværker i henhold til lokalplan nr. 331 "Holmen II" skal opretholdes, og at der sker opfyldninger i havnen med den dermed mulige større byggerummelighed til opførelse af byggeri. Det påpeges, at der bør ske en tilsvarende kompensation ved tilførsel af vandarealer andre steder, og at reguleringer af vandarealer i øvrigt bør ske efter en samlet plan.

I henhold til forslag til tillæg til kommuneplanen kan der ske opfyldninger i et omfang på op til 10.000 m². Forslaget til lokalplantillæg fastlægger den nærmere afgrænsning af opfyldninger og indebærer, at der skal opfyldes henholdsvis ca. 5.600 m² mod Inderhavnen i forbindelse med etablering af operaforplads og promenader og ca. 4.000 m² mod syd i forbindelse med etablering af areal til den sydlige boligkarré.

Samtidig fastlægger lokalplantillægget, at der skal udgraves kanaler på hver side af operaen med et omfang af ca. 6.000 m² samt bortgravning af dæmningen mellem Frederiksholm og Dokøen, der omfatter ca. 1.200 m². For en stor dels vedkommende sker der således kompensation for opfyldningerne med de foreslåede kanaler.

Det skal her bemærkes, at der i forslaget til kommuneplanrammer for Dokøen er taget forbehold for en regionplanmæssig godkendelse af rammerne for opfyldning af vandarealer. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har i brev af 28. september fremsendt bemærkninger til lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplanrammer. Det fremgår af brevet, at HUR ikke har bemærkninger til de foreslåede opfyldninger, hvorfor forbeholdet for den regionplanmæssige godkendelse udgår af kommuneplanrammerne.

Med hensyn til opretholdelse af bolværker fremgår det af § 3, stk. 1 i lokalplantillægget, at de på tegning nr. 27.470 viste vandarealer, opfyldes, uanset bestemmelsen i § 3, stk. 1 og stk. 2, i lokalplan nr. 331 om at vandarealer og bolværkers placering skal fastholdes. Der er således med forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 331 "Holmen II" muliggjort opfyldninger af et omfang, som fremgår af forslaget, uanset bestemmelserne i lokalplan nr. 331.

En række indsigere, herunder hovedparten af standardskrivelserne, gør indsigelse imod forhold, der vedrører proceduremæssige emner. Det fremføres, at forslaget til operaen ikke er i overensstemmelse med bekendtgørelse om lov om planlægning, da den ikke forudgående er omtalt i en Landsplanredegørelse.

Der fremføres kritik af VVM-proceduren samt vedrørende overholdelse af lokalplanens retsvirkninger i kraft af, at der i offentlighedsperioden er givet tilladelse til nedrivning af bebyggelse samt til forberedende udgravningsarbejder og spunsning på Dokøen, og at der derigennem sker en foregribelse af lokalplanen.

Man finder, at der i forbindelse med beslutningen om operaen har været tale om en lukket og udemokratisk proces, og at der forinden den lovbundne lokalplanprocedure burde have fundet en større offentlig debat sted, og i den forbindelse savnes der bedre indledende forundersøgelser. I den forbindelse kritiseres volumenstudiernes brugsværdi, samt at det er samme arkitekttegnestue, der står bag disse studier og projektet til operaen.

Da der er tale om et så væsentligt byggeri, finder mange, at der burde stilles krav om afholdelse af en arkitektkonkurrence. Det samme krav om konkurrence nævnes i forbindelse med boligbebyggelsen.

Det foreslås af flere, at der bør opføres en model i 1:1 for at vurdere virkningen af operahuset i forhold til de omliggende bebyggelser og havnens byarkitektoniske rum, herunder de lysvirkninger, som er en naturlig del af operafunktionen som f.eks. oplyste bannere, lys i foyer m.v. I den forbindelse foreslås det, at der efter opførelse af 1:1 modellen gennemføres en ny offentlighedsperiode.

Andre foreslår, at der udarbejdes en model i tilstrækkeligt stor skala for at give den rette fornemmelse af bygningens karakter, idet mange forhold omkring lys og skygge, materiale, spejling mv. ikke vil fremstå med den rette tydelighed ved andre former for visualisering.

I forbindelse med den eventuelle byggetilladelse opfordres desuden til en sådan præcision, at der ikke efterfølgende successivt gives dispensationer fra den vedtagne lokalplan, der unddrager sig en offentlig diskussion.

Det fremføres, at lokalplanmaterialet indeholder fejl eller forekommer mangelfuldt for så vidt angår manglende rumlige illustrationer, fejl i modelmaterialet, såsom at nogle af husene langs Philip de Langes Allé og Masteskurene er vist for høje samt med forkert afstand mellem Masteskurene og Søndre Magasin.

Det kritiseres desuden, at planforslagets bestemmelser ikke er logiske, idet Judichærs Plads på forskelligt kortmateriale vises dels som fredet, dels som parkering, dels indgår som boligområde.

650 indsigelser har synspunkter om dette emne.

Planloven stiller ikke krav om, at der skal ske en formaliseret landsplanlægning på samme måde, som det er tilfældet med region-, kommune- og lokalplanlægning. Ministeren varetager landsplanlægningen gennem udøvelse af de beføjelser, en minister har over for den underliggende planlægning. I forbindelse med ministerens redegørelse til Folketinget efter nyvalg om landsplanarbejdet samt i de statslige plan-udmeldinger behandles ofte enkelttemaer, som regeringen lægger vægt på bliver taget op i den underliggende planlægning, ligesom særlige forhold kan udmøntes i lovinitiativer eller andre tiltag. Hverken landsplanlægningen eller andre planudmeldinger har omfattet operaen eller lignende kulturbyggerier. Forvaltningen er således ikke enig i, at der er sket en tilsidesættelse af planloven fordi, der ikke foreligger landsplanmæssige tilkendegivelser for placering af operaen.

Vedrørende spørgsmålet om gennemførelse af en VVM-procedure skal man bemærke, at Hovedstadens Udviklingsråd den 25. juni 2001 efter en foretaget screening besluttede, at etablering af et operahus på Dokøen ikke kræver udarbejdelse af regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Beslutningen blev påklaget til Naturklagenævnet, der den 12. oktober 2001 har afvist klagen og ikke fundet anledning til at kritisere Hovedstadens Udviklingsråds gennemgang og vurdering af projektet i henhold til samlebekendtgørelsens § 3, stk. 2, der regulerer spørgsmålet om udarbejdelse af VVM-redegørelser.

Angående spørgsmålet om en overtrædelse af de midlertidige retsvirkninger i forbindelse med forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 331 har Bygge- og Teknikforvaltningen, Byggeri & Bolig, i notat af 2. maj 2001 over for Bygge- og Teknikudvalget redegjort herfor. Det er i notatet vurderet, at tilladelse til de ovenfor nævnte nedrivningsarbejder er i overensstemmelse med lokalplan nr. 331, der alene var gældende på daværende tidspunkt, idet der ikke i denne lokalplan er fastlagt bevaringsværdig bebyggelse på Dokøen.

Etablering af byggegrube, herunder spunsning forudsætter efter forvaltningens opfattelse ikke byggetilladelse, da den ikke er en del af den fremtidige bebyggelses konstruktioner. Etablering af byggegrube samt midlertidig deponering af jord vurderes ikke at være i strid med den gældende lokalplan. Bortledning af vand i forbindelse med midlertidig grundvandssænkning af det formodede omfang på under 100.000 m³ pr. år inden for en periode af højst 2 år behandles af Byggeri & Bolig, jf. den af Borgerrepræsentationen i henhold til byggelovens § 12 trufne beslutning om, at der kan stilles særlige vilkår ved byggerier under grundvandspejlet. Gennemførelse af boringer for efterfølgende etablering af forankring vurderes ikke at kræve byggetilladelse.

Notatet konkluderer således, at tilladelsen til nævnte arbejder ligger inden for rammerne af lokalplan nr. 331 og, at arbejderne ikke foregriber lokalplantillægget. Det er en forudsætning, at de omhandlede arbejder udføres for ejerens regning og risiko, og at der, i fald byggeriet ikke måtte blive tilladt og opført som forventet, sker retablering i fornødent omfang.

Der er indgivet klage til Naturklagenævnet vedrørende den af Københavns Kommune givne tilladelse af 18. maj 2001 til nedrivning af bebyggelse på Dokøen samt beslutning af 24. juli 2001 om, at spunsning og etablering af byggegrube samt boringer i byggegrube for ankre til bundplade ikke forudsætter byggetilladelse eller vil foregribe lokalplantillægget. Naturklagenævnet har fortsat sagen under behandling.

Vedrørende den påståede udemokratiske proces og manglende forundersøgelser bemærkes, at i forbindelse med behandlingen af "Københavns Kommuneplanberetning 1999" besluttede Borgerrepræsentationen, at der skulle udarbejdes en helhedsplan for Københavns Havn, som fastholder områdets herlighedsværdier. Derfor blev der indledt et samarbejde mellem Københavns Kommune, Københavns Havn, Miljø- og Energiministeriet og Freja Ejendomme A/S i sommeren 1999. Samarbejdet havde som formål at formulere nogle retningslinier for byggeri i havnen, som vil være tilstrækkelige til at sikre en fremtidig omdannelse af havnearealerne til bymiljø af høj kvalitet.

Nærmere studier af havnens forløb afslørede, at der er meget store forskelle på de enkelte havneafsnits nuværende karakter. Tanken om at udarbejde en helhedsplan blev derfor fraveget til fordel for udpegning af bl.a. tre fokusområder, hvor en omdannelse fra havneformål til byformål er umiddelbart aktuel.

Inderhavnen med Dokøen, Christiansholm, og Kvæsthusbroen blev udpeget som et af de tre fokusområder. Henning Larsens Tegnestue gennemførte efterfølgende et studie af, hvilke bygningsmæssige volumener der kan etableres på de nævnte arealer. Henning Larsens Tegnestue fandt, at disse arealer hører til de mest interessante og værdifulde områder i København, samt at de bør sikres til offentlige formål og gerne med funktioner som f.eks. teater, operahus, koncertsal eller et nyt Byens Hus. Studierne viste, at disse funktioners volumener kan indarbejdes i området. Herved kan der skabes en unik situation omkring havnerummet med tre meget forskellige, store og udadvendte funktioner, der ligger tæt på hinanden.

Volumenstudierne blev sammen med visioner om udformningen af de to andre fokusområder præsenteret første gang for politikerne på Rådhuset, Miljø- og Energiministeren, By- og Boligministeren, embedsmænd og pressen den 23. juni 2000. Den brede offentlighed fik mulighed for at se resultaterne, da udstillingen om havnens planlægning "Arv og Vision" åbnede den 24. august 2000 i Meldahls Smedie og forløb frem til den 24. september 2000. Reaktionerne på udstillingen m.v. har været positive.

Placeringen af et nyt operahus på Dokøen er i overensstemmelse med de principper for omdannelsen af havnearealer til byformål, som blev fastlagt i ovennævnte samarbejde om udviklingen af retningslinier for omdannelse af Københavns Havn til bymiljø af høj kvalitet.

Med hensyn til de rejste ønsker om afholdelse af en arkitektkonkurrence bemærkes, at gaven fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal er et funktionsklart operahus placeret på Dokøen og tegnet af Henning Larsens Tegnestue. Der er tale om et privat initiativ vedrørende anvendelsen af en grund i privat eje. Der er ikke i planloven eller på anden måde mulighed for at pålægge ejeren af en ejendom at afholde en arkitektkonkurrence med henblik på gennemførelse af byggeri på ejendommen.

For så vidt angår udførelse af 1:1 model af operabygningen, er det forvaltningens vurdering, at operabygningens fremtræden og påvirkning af den bymæssige sammenhæng ikke kun er et spørgsmål om dens volumen, men i lige så høj grad om bygningens bearbejdning og stoflighed. Materialer, farver, den bygningsmæssige kompleksitet af transparens og massivitet samt bygningens detaljering i øvrigt er således væsentlige faktorer for det totale indtryk af operaens tilstedeværelse. Alle disse elementer kan i sagens natur ikke gengives i den forenkling, som en 1:1 model vil have, jf. også den under afsnittet "Henvendelser fra andre myndigheder m.v." nævnte skrivelse fra Akademirådet (nr. 6) og bemærkningerne hertil.

Forvaltningen betragter det derfor som tvivlsomt, om et byggeri af en 1:1 model kan give et brugbart og vederhæftigt bedømmelsesgrundlag for en beslutningsproces omkring disse forhold.

Vedrørende spørgsmålet om eventuel senere meddelelse af dispensationer skal anføres, at dispensationer i henhold til planloven ikke kan meddeles, hvis de går ud over principperne i lokalplanen. Der er således grænser for, hvad der kan gennemføres gennem meddelelse af dispensationer, hvilket i øvrigt forudsætter naboorientering, hvis orientering om det pågældende forhold ikke betragtes som værende af underordnet betydning for de høringsberettigede. I øvrigt finder forvaltningen det ikke ønskværdigt at fraskrive sig muligheden for meddelelse af dispensationer, der skal vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde, idet det vil udelukke muligheden for at gennemføre en bedre eller mere hensigtsmæssig løsning.

Med hensyn til bemærkninger vedrørende illustrationer i lokalplanpjecen skal anføres, at der kan konstateres mindre unøjagtigheder i den model, der er anvendt ved to modelfotos, herunder afstanden mellem Søndre Magasin og Masteskurene samt højden på enkelte bygninger som f.eks. Nordre og Søndre Kontorbygning, der er beliggende mod Philip de Langes Allé bag ved magasinbygningerne, men det er forvaltningens vurdering, at dette ikke giver anledning til en mistolkning af skalaforholdet, idet lokalplantegningerne angiver de nøjagtige placeringer, og de vigtigste bygninger er vist med korrekte højder på modellen.

Vedrørende det påståede misvisende tegningsmateriale omkring Judichærs Plads skal anføres, at de forskellige tegninger viser forskellige forhold. Der er således ikke modstrid mellem, at arealerne omkring kranerne både vises som fredede og som indgående i et boligareal i henhold til den principielle fordeling af anvendelserne, idet fredningen ikke er til hinder for at give byggeret til boligbebyggelse, der kan opføres i overensstemmelse med den fastlagte bebyggelsesplan, der respekterer fredningen. Endvidere vil det ikke være i strid med fredningen, at parkere på arealerne. Ændring af arealernes udformning forudsætter derimod Skov- og Naturstyrelsens godkendelse, hvilket fremgår af lokalplan nr. 331.

Herudover fremføres i 557 henvendelser en lang række bemærkninger om forskellige forhold i relation til placering af operaen m.m:

• Generel modstand uden nærmere præcisering.
• Dokøen skal fjernes.
• Tilsidesætter lokalt behov som ældreboliger, svømmehal mv.
• At udformning af de ubebyggede arealer og byudstyr på Holmen skal være i overensstemmelse med en retningsgivende plan, og det foreslås, at Designmanualen udarbejdet af Henning Larsens Tegnestue skal lægges til grund herfor.
• Afvigelse fra byggeloven.
• Der stilles også spørgsmål til, hvordan sejlende operagæster i private lystbåde kan lægge til.
• Bemærkninger om de fredede kraner samt indsigelse mod ophævning af fredningen.
• Det findes ulogisk, at kanonbådsskurenes etageareal ikke indgår i beregningerne af det samlede etageareal.

En række indsigelser vedrører emner, der ikke kan reguleres i en lokalplan eller ligger uden for denne lokalplans kompetenceområde. Det gælder synspunkter omkring:

• At havnefronten er blevet tildækket af alt for mange nye bygninger.
• At man som hårdt plaget skatteborger i København ikke vil hænges op på udgifter til en kulturinstitution, som ikke vedrører byens befolkning.
• Hvordan kan fonden bygge boliger, når den er til almene formål
• Modstand mod fjernelse af Bornholmerbåden
• At der ikke er behov for en opera
• Økonomiske betragtninger på drift af opera
• Bemærkninger vedrørende operaens produktionsmæssige indretning
• Bemærkninger vedrørende Henning Larsens Tegnestues kompetence og A.P. Møllers formål, kritik af teaterledelse, kunstnerisk standard mv.
• Økonomisk vinding ved at bygge boliger
• Indsigelser mod et eventuelt skuespilhus på Kvæsthusbroen

Protesterne retter sig generelt mod udbygningen, men ikke mod specifikke forhold i lokalplanforslaget. Der henvises derfor til de øvrige bemærkninger i nærværende indstilling.

Der er ikke med lokalplanforslaget optaget bestemmelser om friarealernes udformning i overensstemmelse med en retningsgivende plan (designmanual), men det forudsættes, at friarealerne udformes med en belægning, beplantning og andet byudstyr efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse.

Med hensyn til indsigelse mod afvigelse fra byggeloven er byggelovgivningens bestemmelser vedrørende højde i forhold til vej, sti, naboskel og anden bebyggelse i overensstemmelse med plan- og byggelovgivningens regler tilsidesat, og der henvises til bemærkningerne under afsnit D.

Med hensyn til mulighed for at lystbåde kan lægge til på Dokøen, er lokalplanen ikke til hinder for, at bolværkerne benyttes til dette formål.

Vedrørende spørgsmål om de fredede kraner henvises til afsnit F.

Med hensyn til kanonbådsskurenes etageareal er dette i den hidtidige planlægning ikke indregnet i det samlede etageareal for Holmen under henvisning til, at de fredede bygninger var vanskeligt udnyttelige. Som følge heraf kan skurene ikke ved en eventuel ophævelse af fredningen og efterfølgende mulig nedrivning erstattes med ny bebyggelse.

1. Referat fra borgermødet den 13. september 2001
2. Vurdering af evaluering
3. Liste over modtagne henvendelser i skemaform
4. Lokalplantegning nr. 27.514
5. Lokalplantegning nr. 27.515

Indstilling forelagt Borgerrepræsentationen 13. juni 2001 (BR 259/01)

Kopi af indsigelser

Afgørelse af 12. oktober 2001 fra Naturklagenævnet

Holger Bisgaard Jens Ole Nielsen