Mødedato: 01.10.2020, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, Festsalen

Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2021

Se alle bilag
Siden Borgerrepræsentationens førstebehandling af budgetforslag 2021 den 27. august 2020 er der sket ændringer i udvalgenes økonomiske rammer, ændrede budgetteringsforudsætninger og lignende. Disse tekniske ændringer indarbejdes i budgetforslag 2021 med denne indstilling. Korrektionerne, der indarbejdes med de tekniske ændringsforslag øger servicemåltallet med 98,5 mio. kr. i 2021 og øger råderummet med 74,9 mio. kr. i 2021.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at de tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2021 godkendes, jf. bilag 1.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Siden Borgerrepræsentationens førstebehandling af budgetforslag 2021 den 27. august 2020 er der sket ændringer i udvalgenes økonomiske rammer som følge af beslutninger i Borgerrepræsentationen, udmøntning af afsatte puljer i budgetforslag 2021 til fagudvalgene, ændrede budgetteringsforudsætninger og lignende. Disse tekniske ændringer indarbejdes i budgetforslag 2021 med denne indstilling.

Denne indstilling omhandler ikke ændringer som følge af budgetaftalen for Budget 2021.

Løsning

For at sikre et korrekt budget for 2021 indarbejdes de tekniske ændringer i budgetforslaget for 2021. Størstedelen af ændringsforslagene er udgiftsneutrale for kommunen og vedrører for eksempel den ændrede anlægsperiodisering, der forelægges på Økonomiudvalgets møde den 22. september og Borgerrepræsentationens møde den 1. oktober 2020.

De samlede konsekvenser af de korrektioner, der indarbejdes med de tekniske ændringsforslag øger servicemåltallet med 98,5 mio. kr. i 2021. Samtidigt er der øget finansiering på 74,9 mio. kr. i 2021, jf. tabel 1.

Tabel 1. Konsekvenser af de tekniske ændringsforslag

(1.000 kr.,2021 p/l)

          2021

        2022

         2023

    2024

Ændring i servicemåltal

98.455

9.719

572

7.033

Ændring i finansiering

74.937

9.793

-24.770

-24.773

Note: I tabellen angiver negative tal reduceret servicemåltal og finansiering og positive tal øget servicemåltal og finansiering.

De væsentligste tilpasninger er beskrevet i bilag 1.

Der tages forbehold for behandlingen af sager på møde i Borgerrepræsentationen den 17. september 2020. Ved evt. ændringer som følge af behandlingen udarbejdes rettelsesblad til denne sag.

Økonomi

Se ovenfor.

Videre proces

De tekniske ændringsforslag vil blive indarbejdet i kommunens vedtagne Budget 2021 sammen med de øvrige ændringer, der besluttes ved budgetvedtagelsen.

 

Søren Hartmann Hede /Mads Grønvall

 

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at de tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2021 godkendes, jf. bilag 1.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. september 2020

 

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 1. oktober 2020

Indstillingen blev godkendt uden afstemning

 

Til top