Godkendelse af dagsordenen
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 1. oktober 2015
Fraværende med afbud:
Charlotte Lund, Ø, (ferie).
Karina Rohrberg Jessen, V, (arbejde).
Sisse Marie Welling, F, (sygdom).
Cecilia Lonning-Skovgaard, V, ankom under behandlingen af punkt 4-8.
Henrik Appel Esbensen, A, ankom under behandlingen af punkt 4-8.
Andreas Keil, A, ankom under behandlingen af punkt 4-8.
Trine Schaltz, F, ankom under behandlingen af punkt 4-8.
Nishandan Ganesalingam, C, ankom under behandlingen af punkt 4-8.
Simon Strange, A, ankom kl. 16.30 under behandlingen af punkt 4-8.
Ikram Sarwar, B, ankom kl. 16.40 ankom under behandlingen af punkt 4-8.
Stedfortræder:
Borgerrepræsentationens Sekretariat havde forud for mødet kontaktet SF, som oplyste, at der ikke ønskedes indkaldt en stedfortræder i henhold til § 15, stk. 1, nr. 1, i lov om kommunernes styrelse (sygdom) for Sisse Marie Welling.
Der forelå anmodning fra Venstre om, at Thomas Jaskov (V) i henhold til § 15, stk. 1, 2. pkt. i lov om kommunernes styrelse (2. behandling af budget) blev indkaldt som stedfortræder for Karina Rohrberg Jessen.
Der forelå anmodning fra Enhedslisten om, at Hassan Nur Wardere (Ø) i henhold til § 15, stk. 1, 2. pkt. i lov om kommunernes styrelse (2. behandling af budget) blev indkaldt som stedfortræder for Charlotte Lund.
Borgerrepræsentationen konstaterede, at betingelserne for indkaldelse af stedfortrædere var opfyldt, og at ovennævnte var rette stedfortrædere.
Dagsorden:
Der blev torsdag den 1. oktober 2015 udsendt 1 sag til behandling uden for dagsorden vedrørende rokering i udvalg.
Sagen uden for dagsorden blev besluttet behandlet efter den udsendte dagsordens punkt 1, ”Godkendelse af dagsordenen”.
Følgende sager blev behandlet under ét, da de alle vedrører 2. behandling af budgetforslag for 2016:
Nr. 4 (Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2016), nr. 5 (Kirkeligning 2016), nr. 6 (Udviklingsbidrag til Region Hovedstaden i 2016), nr. 7 (Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2016 (TÆF)), nr. 8 (2. Behandling af Budgetforsalg 2016 og overslagsårene 2017-2019).
I forhold til Borgerrepræsentationens 2. behandling af budgetforslag for 2016 besluttede Borgerrepræsentationen at overborgmester Frank Jensen (A) var inhabil i forhold til behandlingen af ændringsforslag nr. 7, at Ayfer Baykal (F) var inhabil i forhold til behandlingen af ændringsforslag 79 og 135 samt at Susan Hedlund (A) var inhabil i forhold til behandlingen af ændringsforslag nr. 144.
Overborgmester Frank Jensen, Ayfer Baykal og Susan Hedlund ville derfor forlade salen, hvis Borgerrepræsentationen ønskede en drøftelse af tildeling af midler til Gasværksvejens Skole (Æ7), Cafe Klare (Æ79), Normstormerne (Æ135) samt Kvartershuset Sydhavn (Æ144).
Dagsordenen blev herefter godkendt.
Mødet sluttede kl. 18.20.