Københavnernes Klimaborgerting og lokale klimatopmøder i bydele

Med budget 2023 blev det vedtaget, at der skal udvikles og etableres et klimaborgerting i forbindelse med den nye Klimaplan 2035 for at sikre et fundament for langsigtet involvering af københavnerne særligt med fokus på de forbrugsbaserede udledninger. Med Budget 2023 blev det ligeledes vedtaget, at der skal afholdes lokale klimatopmøder i udvalgte bydele i København, der skal understøtte forpligtende partnerskaber i bydelen, som kan sikre de nødvendige CO₂-reduktioner og en bedre bydel.

Med denne indstilling skal Borgerrepræsentationen tage stilling til kernespørgsmål og mandat for Klimaborgertingets første samling 2023-2024 samt til antallet af lokale klimatopmøder og metode til at udvælge bydele.

Indstilling om,

Med budget 2023 (BR 6. oktober 2022) (B, C, D, I, O, V, Ø og Å) blev det vedtaget, at der skal etableres et klimaborgerting og afholdes lokale klimatopmøder i forbindelse med den nye Klimaplan 2035.

Klimaborgertinget skal etableres i 2023 og skal mindst en gang årligt i årene 2024-2026 komme med anbefalinger til Borgerrepræsentationen i forbindelse med den nye klimaplan. For at sikre relevansen af Klimaborgertingets anbefalinger skal Borgerrepræsentationen tage stilling til kernespørgsmål og mandat for den første samling 2023-2024 i københavnernes Klimaborgerting.

Klimatopmøderne skal understøtte forpligtende partnerskaber i bydelen, som kan skabe de nødvendige CO₂-reduktioner og en bedre bydel. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, hvordan de lokale klimatopmøder skal afvikles, hvor mange og hvordan der udvælges bydele.

Klimaborgertinget og klimatopmøder er metoder til at involvere københavnerne i udviklingen og implementeringen af Klimaplan 2035. Klimaborgertinget skal komme med anbefalinger til politikerne, mens de lokale klimatopmøder skal understøtte, at bydelen mobiliseres til handling, samt vise hvordan nødvendige klimahandlinger kan se ud i en lokal kontekst. Anbefalinger og idéer fra Klimaborgertinget kan videreformidles til klimatopmøderne og omvendt. Forvaltningen vil løbende koordinere indsatserne med anden involvering af borgere, lokaludvalg og andre aktører.

Københavnernes Klimaborgerting
Klimaborgertingets kerneopgave er at rådgive Borgerrepræsentationen om både udvikling og implementering af klimaindsatser og realisering af klimamål, særligt med fokus på de forbrugsbaserede udledninger, men kan også omfatte andre områder af Klimaplan 2035. Dette er en mindre justering i forhold til formuleringen i budgetnotat (TM026), hvor det er besluttet, at borgertinget alene skal bidrage til implementeringen – ikke udvikling – af klimaplanen, se bilag 4.

Kernespørgsmål til Klimaborgertingets første samling 2023-2024
København påtager sig sin del af ansvaret for at nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til max 2 grader og helst 1,5 grader. Med den kommende Klimaplan 2035 skal det globale klimaaftryk fra københavnernes forbrug nedbringes markant i det kommende årti. Vi skal bo, spise og transportere os anderledes end i dag.

For at nå dette mål har Borgerrepræsentationen brug for Klimaborgertingets anbefalinger til Klimaplan 2035 ud fra dette kernespørgsmål:

Kernespørgsmålet følges op af to underspørgsmål:

Kernespørgsmålet handler om ”det gode københavnerliv” for at bidrage til en engagerende, attraktiv og helhedsorienteret tilgang til klimaindsatsen. Der fokuseres på forbrugskategorierne ”mad, bolig og transport”, da der er solidt fagligt belæg for, at det er de forbrugskategorier, der medfører mest CO₂-udledning direkte fra borgerne. Kernespørgsmålene til de kommende årlige anbefalinger fra klimaborgertingets samlinger i 2024-2026 vil blive udarbejdet og forelagt til politisk behandling, når resultatet af den første samling er kendt, og i takt med forvaltningens arbejde med at udvikle mål og indsatser i den kommende klimaplan 2035.

Borgerrepræsentationen giver Klimaborgertinget mandat til at udarbejde uvildige og uafhængige anbefalinger inden for rammen af Klimaborgertingets kerneopgave. Borgerrepræsentationen forpligter sig på at modtage og behandle anbefalingerne i forbindelse med Klimaplan 2035, dog er Borgerrepræsentationen ikke forpligtet til politisk at følge eller vedtage alle anbefalinger. Klimaborgertingets mandat er uddybet i bilag 2.

Lokale klimatopmøder i tre københavnske bydele
Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at der i alt afholdes tre lokale klimatopmøder, hvor første klimatopmøde afholdes i efteråret 2023 og bliver en prototype, hvor metoden afprøves og efterfølgende finpudses. Arbejdet med de næste to klimatopmøder påbegyndes også i 2023 og afvikles i første halvdel af 2024.

De lokale klimatopmøder skal skabe lokalt engagement og tilskynde til lokale klimafællesskaber, hvor relevante klimahandlinger afsøges og afprøves. Hver bydel udvikler et charter, der indeholder bydelens visioner og målsætninger som ramme for bydelens lokale klimahandlinger, som vedtages på det lokale Klimatopmøde. Borgerne, lokaludvalg, miljøpunkter, boligforeninger, skoler og virksomheder skal involveres i udvikling af bydelens charter og lokale klimahandlinger, som vedtages ved det lokale klimatopmøde.

Klimatopmødernes opgave tager udgangspunkt i spørgsmålet: ”Hvordan kan [bydel] være en del af løsningen på klimakrisen og gennem samarbejde og lokale partnerskaber finde konkrete indsatser og handlinger, der sikrer omfattende CO₂-reduktioner?”. Opgaven er uddybet i bilag 3.

Kriterier for valg af bydele til lokale klimatopmøder
Bydelene, hvor de tre lokale klimatopmøder skal afholdes, udvælges gennem en ansøgningsproces. Det er et krav, at ansøger skal være en bred samling af lokale aktører, der indgår i et konsortium (fx lokaludvalg, miljøpunkter, nærgenbrugsstationer, skoler, virksomheder, foreninger, boligforeninger, m.fl.). Ansøger vil blive bedømt på tre overordnede kriterier:

Politisk handlerum
Borgerrepræsentationen kan beslutte at ændre Klimaborgertingets kernespørgsmål til at være bredere eller snævrere eller at ændre mandatet, fx ved at skærpe fristen for, hvornår Klimaborgertinget bliver præsenteret for, hvad politikerne har valgt at gå videre med og ikke gå videre med. 

Borgerrepræsentationen kan beslutte, at der skal afholdes to lokale klimatopmøder i stedet for tre, eller at Teknik- og Miljøforvaltningen udpeger bydele til lokale klimatopmøder uden en forudgående ansøgningsproces, men med udgangspunkt i parametre som Teknik- og Miljøforvaltningen fastlægger.

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Der blev ved Budget 2023 bevilget i alt 1,7 mio. kr. til klimaborgerting, konsulentydelser, rekruttering og afvikling i perioden 2023-2026 og 3,8 mio. til lokale klimatopmøder, herunder projektledelse, konsulentydelser, rekruttering, afvikling og analyser i perioden 2023-2024. Det bemærkes, at den afsatte økonomiramme for klimatopmøder er lavere end foreslået i budgetnotatet (TM240), se bilag 5 og 6.

Midler til det videre arbejde med implementering af de lokale klimahandlinger i bydelene vil kunne indgå i budgetforhandlingerne for Budget 2024 og Budget 2025. Gennemførelse af lokale klimatopmøder i flere bydele i 2024 og fremover samt fortsættelse af Klimaborgertinget ud over 2023-2026 vil afhænge af, at Borgerrepræsentationen afsætter finansiering i kommende budgetforlig.

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil forvaltningen indgå kontrakt med en ekstern konsulent, der skal facilitere klimaborgertinget. Klimaborgertinget igangsættes i efteråret 2023 og de første anbefalinger fra Klimaborgertinget forventes lanceret i foråret 2024, så de kan indgå i arbejdet med Klimaplan 2035. Borgerrepræsentationen orienteres om Klimaborgertingets første anbefalinger i forbindelse med lanceringen og herefter mindst én gang årligt frem til 2026. Derudover vil Teknik- og Miljøforvaltningen arbejde videre med den foreslåede tilgang og metode til de lokale klimatopmøder. Det forventes, at det første lokale klimatopmøde afholdes i efteråret 2023.

Søren Wille                                           /Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 17. april 2023

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

”Alternativet mener, at det er godt at skabe engagerede lokale, klimafællesskaber i København. Alternativet mener, det er oplagt, at processen omkring og midlerne til de lokale klimatopmøder forankres i lokaludvalgene, da de allerede har gode relationer til borgere, miljøpunkter, boligforeninger, skoler og virksomheder i deres lokalområde, som der kan bygges videre på.”

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 1. juni 2023

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning, som SF tilsluttede sig:

”I respekt for lokaludvalgenes tid og ressourcer foreslår vi, at det første klimatopmøde afholdes i vinteren 2023/24 og ikke efteråret 2023, som det på nuværende tidspunkt er lagt op til i indstillingen”.