Mødedato: 01.06.2006, kl. 17:30

Teknisk bistand til brug for oprettelse af hjemmesider til medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation

Teknisk bistand til brug for oprettelse af hjemmesider til medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 1. juni 2006

 

Nr. 30           BR 336/06. Teknisk bistand til brug for oprettelse af hjemmesider til medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation

Indstilling om,

at medlemmer af Borgerrepræsentationen, som ønsker at øge deres politiske aktivitet og synlighed, kan beholde deres allerede eksisterende hjemmeside eller oprette en ny hjemmeside i eget design og eget web-system og tilføje Københavns Kommunes top-bjælke med kommunens byvåben og teksten "Medlem af Københavns Borgerrepræsentation/xxx-borgmester i Københavns Kommune" for at indikere deres tilhørsforhold til kommunen, samt

at medlemmer af Borgerrepræsentationen, som ikke ønsker at oprette egen hjemmeside i eget websystem, kan oprette en hjemmeside via Københavns Kommunes web-system, som derved også vil indeholde Københavns Kommunes top-bjælke med kommunens byvåben og teksten "Medlem af Københavns Borgerrepræsentation/xxx-borgmester i Københavns Kommune".

                                                                                       (Økonomiudvalget)

 

 

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top