Medlemsforslag vedrørende støj
Medlemsforslag vedrørende støj
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 1. juni 2006
Nr. 3 BR 349/06. Medlemsforslag vedrørende støj
(Stillet af Lotte Thiim Bertelsen, Camilla Burgwald, Signe Goldmann, Bjarne Fey, Frank Hedegaard, Bo Asmus Kjeldgaard og Ninna Thomsen, (alle F), Per Bregengaard, Jens Kjær Christensen, Jette Gottlieb, Rikke Lauritzen, Khaled Mustapha og Mikkel Warming (alle Ø), samt Winnie Berndtson (løsgænger) og Finn Rudaizky (løsgænger)):
Det foreslås,
at Teknik- og Miljøforvaltningen på baggrund af støjkortet over København udpeger de daginstitutioner (0-6 års institutioner), der ligger ud til veje med meget støj. Institutionerne inddeles i tre grupper; 55 – 65 dB, 65 – 70 dB og over 70 dB,
at Teknik- og Miljøforvaltningen på baggrund af udpegningen kontakter institutionerne og i samarbejde med disse udarbejder en plan for nedbringelse af støjen, samt
at Teknik- og Miljøforvaltningen inden den 1. september 2006 fremlægger planen med tilhørende finansieringsforslag til politisk behandling.
Efter forslag fra Det Radikale Venstre blev medlemsforslaget henvist til Teknik- og Miljøudvalget.